Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen er kommet med et udspil til de kommende medieforhandlinger, som indeholder flere positive elementer:
Kontrollen med tech-giganter er vigtig og nødvendig. Facebook, Apple, Microsoft, Google og så videre har en enorm indflydelse på vores samfund og hverdagsliv med algoritmer, styresystemer, intelligente højtalere og ikke mindst nogle kommercielle interesser, der ikke altid vil demokratiet og den konstruktive samtale det bedste.
Vi ser også, at tech-giganter lægger platform til influencere, der har en enorm indflydelse, men som alene kan forfølges gennem det civilretlige system. Det giver influencere en markant fordel fremfor traditionelle medier, der er underlagt medieansvarsloven. Det er kun godt, at alle, der på den ene eller anden måde publicerer indhold, er underlagt de samme regler. Derfor er det positivt, at kulturministeren lægger op til at pålægge influencere, bloggere og så videre et redaktørlignende ansvar.
Det er på høje tid, at DRs og TV 2s bestyrelser demokratiseres.
Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier
Plads til forbedringer
Men der er også nogle ideer, der kan forbedres:
Kulturministeren lægger op til, at afstanden mellem politikerne og DR skal øges ved, at DRs bestyrelse skal professionaliseres. DRs bestyrelse kan imidlertid kun stå stærkere, hvis der i en professionalisering også ligger en demokratisering af bestyrelsen. TV 2-regionerne er i dag organiseret gennem repræsentantskaber og bestyrelser med en bred folkelig forankring. Både DR og TV 2 bør organiseres på samme måde. Derved får mediebrugerne – og andre interessenter – formel indflydelse på nogle af de mediehuse, som har størst gennemslagskraft i Danmark. Det vil kun være rimeligt – og på høje tid!
Kulturministeren vil også bekæmpe nyhedsørkener ved at rykke noget produktionsstøtte fra landsdækkende nyhedsmedier til lokale og regionale medier. Det er en vigtig sag at kæmpe for, at den lokale, demokratiske samtale ikke dør, og at der ikke er kommuner, der ikke er dækket nært af en kritisk presse. Men det er vigtigt i den forbindelse at huske på den underskov af lokale radio- og tv-stationer, som i stor grad drives af frivillige ildsjæle. En understøttelse – eventuelt indirekte gennem bundne midler til TV 2-regionerne og P4-regionerne til teknisk og eventuel redaktionel bistand – vil give dem et mærkbart løft.
Det er positivt med en stærk public service-pulje, og at radio og podcast kan få støtte. Men vi skal sikre, at alle mediebrugere sikres adgang til det medieindhold, der får støtte. Det er decideret misbrug af offentlige midler, hvis støttet indhold spærres inde på betalingskanaler og på streamingtjenester. Vi har brug for en public service-platform, hvor alle har let adgang til det indhold, som vi er sammen om at betale for.
DR skal være primus motor, når det gælder dannelse, demokratiforståelse, fællesskab og kultur, herunder dækningen af tro i almindelighed og kristendom i særdeleshed.
Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier
Afgørende spørgsmål om DRs rolle i fremtiden
Det, der er mest iøjnefaldende, er, hvor relativt lidt DR fylder i medieudspillet. Det er lovende, at kulturministeren mener, at DR skal styrkes. Der er allerede flertal bag den specialiserede musikformidling, der foregår på P6 Beat og P8 Jazz. Vi må antage, at det er én af ingredienserne i en styrkelse af DR. DRs digitale tilbud skal også styrkes, så dansk indhold står stærkt overfor internationale streamingtjenester. Det er bestemt også fint.
Men hvad betyder det, når der står, at DRs indhold skal rage højt op, have kvalitet, skabe fælles referencer og understøtte den demokratiske samtale? Vi savner klart en mere normativ udmelding om DRs formål og retning end en kvantitativ beskrivelse af, hvordan DR skal markere sig. Vi efterlyser, at offentligt finansierede medier skal prioritere det væsentlige og savner en klar formulering om, at DR skal være primus motor, når det gælder dannelse, demokratiforståelse, fællesskab og kultur, herunder dækningen af tro i almindelighed og kristendom i særdeleshed? DR skal ikke kæmpe med i kampen om seer- og lyttertal men skabe kvalitetsindhold for alle dele af befolkningen. Her skal vi kunne finde de objektive, seriøse og også konstruktive nyheder. Her skal vi kunne finde god, dansk underholdning og drama. Her skal vi kunne finde trosprogrammer både på radio og tv – og ikke kun på P1 men også på de andre radiokanaler og ikke mindst på Ramasjang.
Et medieforlig bør favne alle mediebrugere – uanset alder. Her kunne en ny public service-kanal med fokus på kultur og livsholdning (ala DR K) være relevant at tænke med.
Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier
Et medieudspil for alle?
Endelig bærer medieudspillet præg af at være meget ungt og opmærksom på influencere, streamingtjenester, tech-giganter og nye medieplatforme. Men der skal også være medieindhold af høj kvalitet, der henvender sig ældre, udsatte, sårbare og syge. Vi ved, at gudstjenester, fællessang, samtaleprogrammer og andre programmer, hvor tempoet er sat ned, er særligt værdsat af denne målgruppe. Et medieforlig bør favne alle mediebrugere – uanset alder. Her kunne en ny public service-kanal med fokus på kultur og livsholdning (ala DR K) være relevant at tænke med. Kanalen kunne drives af DR alene – eller i et kompagniskab mellem DR, DK4 og TV 2-regionerne – lidt efter samme model som den fransk-tyske tv-kanal Arte.
Der er generelt mest positivt at sige om medieudspillet, men der er rum for forbedringer, og i KLF, Kirke & Medier vil vi gøre, hvad vi kan i den kommende tid for at sætte aftryk, så vi kan få en medieaftale, der både favner hele Danmark, alle aldre og alle livssituationer.
