Posts for Nyheder

Troen former mig i at alle de beslutninger, jeg tager, og hvordan jeg ser på mennesket, verden og vores ansvar, fortæller Radikales miljøordfører Ida Auken til KKR-TV.

Politikere skal mene noget og tage mange beslutninger. Det er vigtigt at mærke efter og beslutte ud fra ens egne værdier og dybe overbevisninger, mener folketingspolitiker Ida Auken (R). Her kommer troen til hjælp, fortæller hun åbent i programmet ”Livsværdier” på KKR-TV.
Det skriver Den Kristne Producent Komité, der organiserer 35 kristne lokale radio- og tv-stationer. KKR-TV er en af disse og brød Danmarks Radios monopol allerede i 1984. Stationen sender alt fra gudstjenestetransmissioner til portrætprogrammer. Og det er her interviewet med Ida Auken kommer ind. I programmet ”Livsværdier” får interviewpersonerne virkelig lov til at tale ud. Som Bertel Haarder, Niels Hausgaard, Jonas fra Hymns from Nineve og mange flere har gjort det godt hjulpet af den kendte skuespiller og studievært Dina Al-Erhayem.

Mening og skønhed
Kan man adskille religion og politik?
Nej, mener Ida Auken, der er medlem af Folketinget og miljøordfører for De Radikale. Kristendommen er en så integreret del af hendes liv og dybeste overbevisninger, at hun tager den med, hvor hun går og står. Gud giver mening og skønhed i skaberværk og medmenneske, og Helligånden hjælper med inspiration og begejstring, når man er ved at løbe tør!
Det fortæller Ida Auken i portrætprogrammet, som kan ses på www.kkr-tv.dk og YouTube og måske snart også på DK4. Her fortæller den kendte miljøforkæmper den kristne tros betydning for hendes menneskesyn, både som person og politiker.

Troen er integreret
Du er ikke bange for at have religion med på arbejde?
- Nej tværtimod, jeg ville synes det var mærkeligt, hvis religion var noget jeg skulle aflægge, når jeg går på arbejde. Den er jo en helt integreret del af mig. Så hvordan skulle jeg kunne lade min overbevisning om, hvordan verden er skruet sammen, ligge derhjemme.
Hvordan former kristendommen dig?
- Den former mig i at alle de beslutninger, jeg tager, og hvordan jeg ser på mennesket, på verden og det ansvar, vi har over for hinanden og det samfund, vi skal skabe nu og her og i fremtiden, fortæller Ida Auken.

Religion giver perspektiv
Mange tror, at religion giver snæversyn, fortsætter hun.
- Men i min verden giver den faktisk perspektiv. Det er endnu et lag at tyde verden på. Jeg har ingen problemer med naturvidenskab og hjerneforskning, men jeg har en ekstra tydning, et ekstra lag i tilværelsen, hvor min moral og mine forpligtelser ligger.
- Nogle mener, at religiøse mennesker er irrationelle. Det er jeg uenig i. Jeg tror, vi alle sammen har ret stærke overbevisninger. Nogle har vi fået med fra vores opdragelse og vores kultur, og nogle har vi tænkt os frem til gennem tilværelsen. De er ikke alle sammen rationelle, og det tror jeg ville gavne debatten, at vi alle sammen havde en forståelse for.

Vi rummer både godt og ondt
Ida Auken når at tale sig rigtig varm i løbet af udsendelsen. Man kan mærke, at hun brænder for de kristne livsværdier.
- Nogle mener, der findes gode og dårlige mennesker. Det mener jeg ikke. Jeg mener at der findes kræfter i os, som er begge dele. Jeg kan mærke begge dele i mig. Og jeg skal være bange for de dage, hvor jeg ikke kan mærke det. Hvis jeg kun finder mig virkelig god eller virkelig skidt; det er ikke en god dag. For hvis man føler sig virkelig god, så opdager man ikke, når man tramper hen over andre. Og hvis man føler sig som et virkeligt dårligt menneske, hvorfor skulle man så stramme sig an?  Jeg føler at begge dele lever i mig, og derfor kan jeg prøve at fremelske de gode ting og få de dårlige ting under kontrol.
- Men vi har også brug for et samfund der sætter rammer for, at vi kan bruge de frie sider i os, men også begrænse de sider i os, der vil berige sig selv og gøre noget, der skader andre mennesker.

Et lag dybere ned
Har du den bevidsthed med ind som politiker – hele tiden? spørger Dina:
- Ja, altid. Når jeg skal tage stilling til lovgivning og skal tage en beslutning, mærker jeg efter i intuitionen. Den siger noget meget hurtigt. Så sætter man sig ned og analyserer det og får tal og viden om effekter og konsekvenser. Men så må man jo et skridt længere ned og spørge ud fra ens principper, værdier og mening om verden: Hvad er egentlig formålet her? Det er klogt at komme det lag dybere ned, inden man tager en beslutning, som har betydning for mange mennesker.

Tror på guddommelig intention
Og så det direkte spørgsmål på ægte KKR-vis: Tror du på Gud?
- Ja, det gør jeg! Jeg tror ikke på en mand med gråt skæg, der styrer os alle sammen, men jeg tror på en intention, en vilje, en kraft, som har skabt mening. Naturen er så smuk, så hvorfor skulle der ikke være en mening bag? Når jeg ser et andet menneske, som har ånd i øjnene, og når jeg selv står og skal holde en tale og lige pludselig får inspiration, så tror jeg på noget, der er meget større end mig.
- Inspiration betyder jo at blive blæst ind i, åndet ind i. Og det er det, man føler: At man får det hele serveret. Man får det hele forærende, når man er åben for tanker og kræfter. Jeg føler nogle gange, at jeg får hjælp af Helligånden, når jeg får gejst og begejstring, fortæller Ida Auken.

Teolog og præstedatter
Og det kristne er slet ikke fremmed for hende. Ikke blot er hun uddannet teolog, men har også undervist som ekstern lektor på Teologisk Fakultet på Københavns Universitet. Og som datter af den kendte SF-politiker, Europa-parlamentariker og præst Margrete Auken kan hun næppe have undgået en kristen påvirkning.
Programmet vises på KKR-TV, der er en af de 35 kristne lokalstationer i Danmark, som samles under paraplyorganisationen Den Kristne Producent Komité.

Se interviewet med Ida Auken her.

 

To biskopper går tæt på politikere, kulturpersoner og gejstlige om deres forhold til tro, eksistens, kirke og samfund. ”Søstrene Bisp” sendes på DK4. 

To biskopper har kastet sig ud i en utraditionel rolle: At være tv-værter.
Biskopperne over Fyens og Haderslev Stifter, Tine Lindhardt og Marianne Christiansen, inviterer i ”Søstrene Bisp” forskellige mennesker i studiet til en snak om tro og eksistens.
Programseriens titel er en let modificering af 80’ernes kendte satire ”Brødrene Bisp”, hvor to biskopper syntes at de fik gjort for få gode gerninger og derfor anskaffede en Volvo for at køre ud og hjælpe folk i nød.
Søstrene Bisps tv-udsendelser vil uden tvivl også være til hjælp for mange. For de handler nemlig om det, som optager de fleste: Livets store spørgsmål.

Sætter kristendommen i spil
Hvordan ser I jeres rolle som biskopper i forhold til at optræde i et program som Søstrene Bisp?
- Biskoppen er præst med en særlig funktion. En vigtig opgave er at forkynde evangeliet ved gudstjenester rundt om i stiftet og at opmuntre og inspirere præster og menighedsråd. Biskoppen har desuden en opgave i – sammen med andre – at sætte kristendom og tro i spil i forhold til mennesker og samfund. Det synes Marianne Christiansen og jeg, at programmet er en god ramme for, siger Tine Lindhardt og uddyber:
- Der er flere måder, flere sprog, så at sige, man kan tage i brug, når man præsenterer folkekirke og kristendom. Forkyndelse er ét sprog, diakoni et andet, undervisning et tredje, debat og samtaler et fjerde – mission og praksis kunne være et femte og sjette. Der er brug for det hele.

Mennesker med noget på hjerte
Og tro og eksistens er et centralt element i udsendelserne, fortæller biskoppen. Det blev aftalt med DK4, at programmerne også skulle have ”en tredje stemme” i form af et citat, oftest enten fra Bibelen eller fra en salme.
- Bibel og salmer er således ofte med som en slags samtalepartnere. Desuden kommer gæsten mere på bane, idet salmevers og bibelcitat er valgt af gæsten, fortæller Tine Lindhardt.
Gæsterne har været forskellige. Nogle har deres udgangspunkt i en folkekirkelig sammenhæng. Andre har deres rod i en anden kirke eller tro. De to biskopper har bl.a. interviewet nu afdøde redaktør og debattør Erling Tiedemann, som var katolik og rabbiner Jair Melchior om at være jøde i Danmark. Andre bekender sig ikke til nogen tro.
- Fælles for gæsterne er, at de har noget på hjerte!

Taler om alt – også Guds humor
Nogle udsendelser har nærmet sig debatprogrammer, som da Tine Lindhardt havde folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) i studiet for blandt andet at drøfte forholdet mellem kirke og stat. Andre har lignet litteraturprogrammer, som da hun havde forfatter Josefine Ottesen i studiet for at tale om hendes historiske romaner.
- Men vinklen er tro og eksistens, ikke primært debat eller litteratur, fastslår Tine Lindhardt.
Kan man mærke, at det er to biskopper, der er tovholdere?
- At vi er to personer for hvem kirke og kristendom er en hjertesag lægger vi ikke skjul på. Jeg håber, at seerne får stof til eftertanke om, hvad kristendom og tro er, og hvad det betyder for os som mennesker og samfund, siger Tine Lindhardt.
Og stof til eftertanke fik seerne, da biskoppen talte med en præst om, hvorvidt Gud kan tåle, at man bliver vred på ham. En anden gang talte Marianne Christiansen med en gæst om det, der sker, når man synger salmer sammen.
Alligevel vil Tine Lindhardt ikke betegne udsendelserne som ”kristne”:
- Gæsterne er ikke nødvendigvis kristne. Det er faktisk ikke noget, vi spørger om, for fokus er tro og eksistens, og jeg håber bestemt, at mennesker, som måske ikke umiddelbart vil kalde sig kristne, kan få glæde af udsendelserne.

Se udsendelser med Søstrene Bisp her.

Artiklen er skrevet af Robert Bonde Hansen og bragt i magasinet Kirke & Medier 1-2017.

SOMMERARTIKEL: Mette Bock (LA) vil afskaffe licensen, slanke Danmarks Radio, sælge TV 2 og lade flere medier komme til fadet for folkeoplysning. Hvad betyder det for danskernes dannelse og fælles forståelse af historien og den kristne kulturarv?

Lad det være sagt med det samme. Danmarks ny kirke- og kulturminister lægger vægt på kristendommens betydning for det danske samfund.
- Vi står på skuldrene af tidligere slægter og er alle blevet præget af kristendommen, uanset om man er medlem af folkekirken, medlem af et andet trossamfund, eller om man er ateist. Vi er alle sammen præget af, at vi lever i et land, som er formet af den kristne kulturarv, siger Mette Bock (LA), da vi møder hende til interview i Kirkeministeriet.

Indhold først, derefter udbydere
Men det behøver ikke kun at være Danmarks Radio, TV 2 eller Radio24syv, der leverer public service. Det kan man også forpligte andre medier til, mener Mette Bock. Hun går derfor ind for at slanke Danmarks Radio, afskaffe licensen, sælge TV 2 og lade andre medieudbydere komme til.
Og derfor ligger det lige på tungen at spørge ministeren om, hvordan hun ud fra det scenarie vil sikre god public service, der også tilgodeser det kirkelige segment og formidler den vigtige kristne kulturarv til danskerne.
- Jeg er ikke særlig optaget af institutioner, men mere af indhold. Hvis vi i Danmark synes, der for eksempel skal være mulighed for at være en del af en gudstjeneste, når man ikke er fysisk i kirkerummet, så skal vi finde ud af, hvem der kan producere og stille det til rådighed. Det skal være i den rækkefølge – i stedet for den lidt rigide diskussion om, hvorvidt man er for eller imod DR, og at public service kun er noget, der kan leveres af statsejede eller statsfinansierede medier. Det, mener jeg, er en gammeldags måde at tænke på.  Det bliver jo mere og mere muligt at give mennesker adgang, uden at det nødvendigvis skal være i store, gamle, tunge organisationer.

Adgang for flere, men brug for vejledning
Men når det er kanaler, man selv skal finde frem til og betale for, har alle jo ikke lige adgang til samme information…?
- Men det er jo allerede meget fragmenteret. For eksempel er DR splittet op i en lang række forskellige kanaler. Vi sidder ikke omkring det samme lejrbål som dengang, DR var en monopolinstitution. Og i virkeligheden er der lettere adgang for flere mennesker i dag, end der var for 30, 40 og 50 år siden. Der er så i højere grad brug for, at der er nogen, der kan lede os derhen, hvor vi gerne vil.
Er der noget, du er utilfreds med i den nuværende ordning?
- Ja, jeg synes, det er meget mærkeligt, at danskerne skal betale det samme, uanset om de har fjernsyn, radio eller måske kun en pc. Vi har for længst vænnet os til, at vi kan hente flere ting forskellige steder, og vi har også vænnet os til, at ting koster noget. Så i stedet for, at vi alle sammen skal tvinges til at betale over 2.400 kroner i licens, kunne der komme noget spændende ud af, at vi fik en større frihed til at vælge.

Køber skal forpligte sig til public service
Mette Bock tror dog, at Danmarks Radio også vil eksistere om 10-20 år:
- Men det bliver måske bare et andet DR end det, vi kender i dag, fordi der er så mange flere tilbud, siger hun.
Men økonomiske interesser vil jo spille ind, hvis for eksempel TV 2 bliver solgt til en anden virksomhed.
- Der er jo ikke noget, der forhindrer, at man pålægger køber forpligtelser som forudsætning for, at man vil sælge. Og det er faktisk sådan, at hovedstationen TV 2 ikke modtager statsstøtte i dag.
Det skal vel også løbende kontrolleres…?
- Det er der godt fem millioner danskere, der nok skal holde øje med! Vi har jo hvert eneste år omkring højtiderne for eksempel en levende diskussion om, hvorvidt DR og TV 2 leverede tilstrækkeligt og på den rigtige måde. Det har vi heldigvis vågne borgere, der holder godt øje med. Og i det omfang staten finansierer det, skal der laves aftaler i rammer for, hvad der skal leveres.

Fællesskabet lever bedst i frihed
Man kan synes, at to ting stritter lidt i hver sin retning: Public service og et nuanceret medieudbud. Hvordan sikre dannelse og sammenhængskraft, når medieudbuddet bliver mere og mere fragmenteret?
- Det er i hvert fald ikke noget, vi kan styre fra statens side.  Vi skal vænne os fra at tro, at fællesskab er noget, staten skaber. Det er det ikke. Rigtige fællesskaber, levende fællesskaber dannes af folk selv. Så kan staten godt understøtte. Men man skal passe meget på ikke at overstyre, fordi så suger man livet ud af det hele.

KLF har stor indflydelse
Hvordan kan KLF i et fragmenteret mediebillede kontrollere, at der rent faktisk bliver leveret public service?
- Jeres organisation har jo en kæmpestor indflydelse – det ved jeg fra min tid som kirkeordfører. Det er en meget stærk lobbyistorganisation – og det er godt.
Men en kommerciel virksomhed er jo ikke forpligtet til at lytte til os…
- Næ, det er de ikke. Men der er jo stadig mange mennesker, som bakker op om jeres organisation. Og jeg forestiller mig heller ikke, at vi ikke skal have public service i vores samfund. Det eneste, jeg stiller spørgsmålstegn ved, er, om det skal være præcis de producenter og leverandører, vi har i dag.

Artiklen er skrevet af Svend Løbner og bragt i magasinet Kirke & Medier 1-2017.


Vi mener at Tidsånd på P1 nedprioriterer trosstoffet. Vi blev derfor inviteret til at medvirke i Tidsånd for at diskutere det. Lyt til de sidste 10 minutter af udsendelsen her.

Radio Ådalen i Skjern samarbejder med Frivilligcenter Vest, der både vejleder og producerer programmer. Og radioen transmitterer flittigt fra aktiviteter i Danmarks største kommune.

- I Radio Ådalen mærker jeg en gejst. Bare det, at radioen har kunnet køre i snart 30 år, er imponerende.
Det siger Klaus Brodtkorb, der er souschef i Ringkøbing-Skjern kommunes Frivilligcenter Vest, til DKPK.dk. DKPK står for Den Kristne Producent Komité, som organiserer 35 kristne lokale radio og tv-stationer.

Over 50 frivillige
Radio Ådalen i Skjern er en fælleskirkelig og tværkulturel lokalradio, som blev oprettet med assistance fra KLF, Kirke & Medier for snart 30 år siden. Over 50 frivillige sørger for, at der bliver sendt 42,5 timer om ugen. Programmerne skal produceres og afvikles, og der er brug for alt fra værter og teknikere til folk, der arrangerer indsamlingsaktiviteter og fører regnskab.
Og her har Klaus Brodtkorb fra Frivilligcenteret hjulpet Radio Ådalen med at udforme jobprofiler, når der skulle skaffes nye frivillige. Opslaget på Frivilligjob.dk har blandt andet medført, at radioen har fået en ny tekniker.
Og centrets leder står også selv for nogle af radioprogrammerne:
- Karsten Bille er journalist og glad for at bruge sit fag i radioen. Og som frivilligcenter giver vi gerne en hånd med, fortæller Klaus Brodtkorb.

Lige til højrebenet
Der er over 800 frivillige foreninger i Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunen har godt 57.000 indbyggere og er Danmarks største kommune i omkreds. Der er over 100 kilometer fra den ene ende af kommunen til den anden.
¬- Der er utallige projekter rundt omkring i sognene, foredrag, koncerter, computerundervisning og meget mere. Vi er en af de danske kommuner, der har flest frivillige i gennemsnit, oplyser Klaus Brodtkorb.
Han bistår foreningerne og sørger for, at de får kontakt til hinanden og til kommunens politikere og presse. Det er vigtigt, at skabe synlighed om det frivillige arbejde, mener souschefen. Og derfor medvirker han gerne i Radio Ådalen i Skjern.
- Frivilligcenter Vest har været medlem af radioen i årevis. Vi skal jo være der, hvor folk er, og derfor ligger det lige til højrebenet at samarbejde med Radio Ådalen, siger han.

Transmitterer foredrag
Radio Ådalen samarbejder desuden med Ringkøbing-Skjern Museum og Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, ligesom radioens studie ofte får besøg af sygeplejersker og ergoterapeuter fra Sundhedscenter Vest i programmer om sundhed og trivsel. Der transmitteres også fra Minihøjskolen i Rækker Mølle.
Radio Ådalens frivillige er i det hele taget meget udfarende og kommer blandt andet ud til Open By Night og Husflidsfestivalen. Her kan de sende tre interviews i timen, fortæller radioens formand, Niels Christian Holm.

Samarbejder med 28 kirker
To frivillige er på skift ude og optage gudstjenester i egnens kirker hver søndag. Radio Ådalen samarbejder med 28 kirker, oplyser formanden.
Han er også glad for, at stationen må bringe nyheder fra Ringkøbing-Skjern Dagblad fire gange om ugen.
Selv om der ikke er lavet statistik over henvendelser på programmerne, er der god respons, fortæller han.
- Folk ringer jævnligt ind; en ringede for nylig og bad om at få en udsendelse på cd, som han havde hørt, mens han kørte bil. Lytterne gør også opmærksom på, når vi laver en fejl. Jeg kom for eksempel til at sende julemusik midt på året fra vores musikcomputer. Der blev ringet ind med det samme, smiler Niels Christian Holm.

Læs mere og lyt med på Radio Ådalens hjemmeside.

Bibelhistorier peger på værdier, der med begreber som næstekærlighed binder samfundet sammen. Derfor bør public service-medier formidle de ældgamle fortællinger i nye formater til børn. 

Debatindlæg af Svend Løbner, redaktør for Kirke & Medier

De barmhjertige samaritaner! Den fortabte søn! Hvem husker ikke de fascinerende bibelhistorier!

Eller gør vi? Vores fælles kulturelle referenceramme er ved at smuldre i takt med øget mediefragmentering og ren materialisme.

Der er brug for de kendte bibelhistorier. De giver os netop en referenceramme, så vi får helt grundlæggende begreber som næstekærlighed og tilgivelse ind under huden. De hjælper os til at forstå, hvad det vil sige at ”gå den anden mil” og ”vende den anden kind til”. Vendinger som viser os behovet for at strække os lidt ekstra og give vores medmennesker en chance til.

Det er det, der giver samfundet sammenhængskraft. Enhver er ikke sin egen lykkes smed, som det ellers er indtrykket fra goldt erhvervsliv. Vi holder den andens liv i vore hænder, for nu at citere den danske filosof og teolog K. E. Løgstrup.

Det hedder dannelse, og netop derfor bør Danmarks public service-medier også formidle bibelhistorier for børn. Hverken DR, TV 2 eller Radio24syv kan undslå sig. Bibelen og de kristne kernebudskaber, som vores kultur er bygget på gennem 1000 år, bør fortsat give åndelig næring til opvoksende generationer.

Kultur kommer ikke af sig selv og bliver heller ikke videregivet af sig selv. Kultur formidles af mennesker fra den ene generation til den anden. Vi har fået en arv af tidligere generationer, som vi nu må videregive til dem, der kommer efter os. Vores børn fortjener at kende de ældgamle bibelhistorier som del af deres almene dannelse.

Så hvorfor ikke lade bibelens fortællinger – uanset fortælleform – danne ramme om udsendelser på DR-kanalerne Ramasjang og Ultra. Og hvorfor udfordrer TV 2 og Radio24syv ikke sig selv og laver programmer med bibelstof for børn? TV 2’s julekalender Jesus og Josefine blev jo en stor succes i sin tid.

Bibelens fortællinger danner nemlig billeder, der bliver til begreber, der i sidste ende bliver et rygstød til et liv i respekt og omsorg for andre mennesker. Og det kan vi vel ikke undvære i vores samfund?

Fortællinger fra andre religioner har også vigtige pointer. Næstekærlighed og tilgivelse er ikke forbeholdt kristendommen, selv om disse værdier udtrykkes meget eksplicit her. Faktisk nyder kristendommens hovedperson Jesus stor respekt i andre religioner. Og når kristendommens kernebudskaber samtidig danner baggrund for værdierne i dansk kultur, kan bibelhistorier faktisk være med til at binde os sammen, uanset hvilken kultur og religion, vi kommer fra.

Derfor opfordres DR og de øvrige public service-medier: Sæt fantasien i sving, og giv de udødelige bibelhistorier vinger i alskens programformater til børn.

Det kan betale sig i længden. Det binder sammen i nuet. Og bibelens fortællinger er både tankevækkende og underholdende.

De fleste danskere mener, public service-stationen TV 2 bør blive på danske hænder. Flere mediehuse fra ind- og udland byder ind.

71 procent af danskerne mener, det er vigtigt, at TV 2 bliver på danske hænder, viser en ny måling fra netmediet Altinget.

Den statsejede public service-station TV 2 skal sælges, lyder regeringens ambition. Gerne inden næste folketingsvalg.

For et stort flertal af danskerne er det dog vigtigt, at køberen er dansk, hvis TV 2 skal overgå til private hænder, viser Norstats måling for Altinget.

Her svarer 71 procent af danskerne ifølge netmediet, at det er vigtigt, at TV 2 i forbindelse med et salg bliver på danske hænder. 16 procent mener ikke, det er vigtigt, mens 13 procent svarer “ved ikke”.

Indtil videre har tre virksomheder meddelt, at de ønsker at byde på TV 2. Den danske mediekoncern Egmont, Berlingske Media, der ejes af belgiske De Persgroep og den svenske mediekoncern MTG, der blandt andet driver TV3 Viasat.

Derudover vurderes det, at blandt andre JP/Politikens Hus og den tyske mediegigant Bertelsmann har planer om at skrive TV 2 på indkøbslisten, skriver Altinget.dk.

Læs mere om undersøgelsen her (kræver abonnement på Altinget:Kultur).

TV 2 NEWS har fået ny kanalchef og chefredaktør – Vi tager værdidebatterne op, siger nyudnævnte Ulla Pors.

Af Svend Løbner

I en tid, hvor man får nyheder hele dagen og er opdateret fra sin telefon alle vegne, er det godt at få nyhederne sat ind i en sammenhæng, når man kommer hjem fra arbejde.
Det fortæller Ulla Pors, der netop er udnævnt til kanalchef og chefredaktør på TV 2 NEWS. Hun har derfor søsat programmet NEWS & Co, der sendes alle hverdage kl. 16-18. Her diskuteres dagens nyhedsbillede med inviterede gæster. Ind imellem har også præster deltaget i debatten.
- Vi vil gerne udvide paletten af øjne, der ser, og stemmer, der ytrer sig, så vi får et bredere billede af debatten, siger Ulla Pors til magasinet Kirke & Medier.

Værdidebat om mennesker
TV 2 NEWS har blandt andet henvendt sig til KLF, Kirke & Medier for at få idéer til kirkelige paneldeltagere.
- Kirkelige emner kan være en del af debatten, men vi vil også meget gerne tage værdidebatterne, som jo fylder rigtig meget i dag, siger Ulla Pors og nævner flere eksempler:
- Det kan handle om alt fra curlingforældre til overvågningssamfundet. Eller om Brugsforeningen på Fyn, hvor en flaskedreng har taget en kop kaffe uden at lægge fem kroner og derfor bliver fyret.

Kloge mennesker er interessante
News & Co er opbygget, så nyhedshistorien fortælles lige ud ad landevejen for derefter at blive fulgt op af en diskussion. ”Vi fortæller nyhederne og tager diskussionerne om dem,” siger Ulla Pors:
- Her er alle paneldeltagere ligestillede. Og her er kloge menneskers bidrag altid interessante at høre. Og da får man input til at tænke på noget, man måske ikke ellers havde tænkt om historien.
- Vi vil gerne engagere danskerne. Ud over gul bjælke med breaking news vil vi gerne bidrage med indsigt, analyse og debat, så der altid er nogle kalorier at komme efter på kanalen, siger Ulla Pors, der tiltræder som chefredaktør på kanalen efter en vikarperiode.

Forstå udviklingen
- Jeg har været så heldig at få lov til at have chefposten på NEWS på prøve det seneste halve år, så jeg kan med stor overbevisning sige, at jeg glæder mig. NEWS er en fantastisk kanal, og holdet bag er enestående og dybt engageret. For mig er det en spændende udfordring at kombinere mine journalistiske erfaringer med det at drive en kanal, som jeg før har gjort med DR1. Jeg synes, vi på NEWS dagligt beviser, at der mere end nogensinde er brug for kanalen til at fortælle os, hvad der sker, og til at forstå udviklingen og sætte den i perspektiv.

Artiklen er opdateret fra et interview med Ulla Pors i magasinet Kirke & Medier, maj 2017.

KLF, Kirke & Medier deltog i årets folkemøde, hvor generalsekretæren talte med partiernes medieordførere om kirke og kristendom i medierne.

KLF, Kirke & Medier var med til Folkemødet 2017 på Bornholm. Her talte mediebrugerorganisationen med flere mediefolk og toneangivende politikere:

- Det har været en stor succes for os, fortæller generalsekretær Mikael Arendt Laursen og uddyber: – Jeg har mødt kulturministeren og haft rigtig gode samtaler med toneangivende medieordførere indenfor de forskellige partier. Samtalerne havde fokus på kirke og kristendom i de nye medieforhandlinger.

Generalsekretæren talte bl.a. med Mogens Jensen, der er medieordfører for Socialdemokratiet (billede øverst).

Mens Mikael Arendt Laursen plejede netværk med politikere og mediefolk, lavede KLF’s mediegrafiker Henrik Lundahl Revshøi en stribe videointerviews med bl.a. statsminister Lars Løkke Rasmussen, tidligere minister og EU-kommissær Connie Hedegaard og studievært Clement Kjersgaard.

Ikke færre end 25 videointerviews blev det til i alt. De mange interviews vil løbende blive lagt ud på KLF’s hjemmeside og facebookside.

- Vi glæder os til at udfolde de ting, vi har med fra Folkemødet til alle vore medlemmer og andre interesserede, siger Mikael Arendt Laursen.

Følg KLF på Facebook og læs KLF’s nyhedsmail.

Karen Marianne Kristensen er opvokset i Hemmed og Gjerrild sogne, hvor hun også har været præst. Hun fortæller om troens landskab i programmet Mennesker og tro onsdag den 19. juli.

Landskabet har fra gamle dage sat spor i troen. Og omvendt. Et af stederne, hvor man stadig fornemmer, hvordan mennesker med deres tro kan vokse ind i landskabet, er i Hemmed og Gjerrild sogne på det nordlige Djursland.

Her er cand.teol. Karen Marianne Kristensen vokset op, og hun har også tidligere fungeret som præst i de to sogne. Når hun bevæger sig rundt i barndommens landskab, væves erindringerne sammen med gamle egnsfortællinger og oplevelser fra virket som præst.

Anders Laugesen har som en del af en lille sommerserie forladt skurvognen og tager sammen med Karen Marianne Kristensen bl.a. på besøg i paradiset, besøger Hemmed kirkegård, ser en Jesusfigur med knækkede knoer og oplever faldet ved Gjerrild Klint.

Mennesker og tro på P1 onsdag den 19. juli kl. 13.03.