Posts for Nyheder

Danskernes tv-forbrug rykker i disse år til udenlandske streamingtjenester. Blandt de unge er Netflix og YouTube nu større end samtlige danske tv-kanaler tilsammen. ”Det udfordrer hele vores system,” siger DR Medieforskning og Producentforeningen til Ugebrevet Mandag Morgen.

Næsten halvdelen af befolkningen anvendte YouTube ugentligt i både 2015 og 2016. Netflix gik i samme periode frem fra 27 pct. til 32 pct. I Danmark er Netflix nu er blevet fast bestanddel i hvert tredje hjem, skriver Ugebrevet Mandag Morgen i en analyse.
”Det store kulturpolitiske spørgsmål er, hvad det her kommer til at betyde, når danskerne lige pludselig flytter hele deres forbrug over på Netflix og HBO? Hvordan får vi så penge til at producere og finansiere dansk indhold, som er dyrt at producere. Det er hele den måde, vores system fungerer på, som bliver udfordret,” siger Dennis Christensen, leder af DR Medieforskning.

En ond spiral
Væksten i brug af streamingtjenester betyder at færre og færre ser traditionelt TV. Danmark er sammen med USA de to lande i verden, hvor flest udelukkende ser TV via streamingtjenester. Helt i top ligger USA med 10,4 pct. af alle hjem, mens Danmark indtager 2. pladsen med 10 pct. mod 6,4 pct. året før.
”Vi taler om et substantielt og radikalt fald. Og det vil kun blive forstærket, for de internationale streamingtjenester har så usandsynligt mange penge og ressourcer til at investere i helt fantastisk indhold, at de vil kunne tiltrække endnu flere seere og brugere i de kommende år. Så det kan meget vel blive en ond spiral,” siger Mads Ulrick Holmstrup, der er adm. direktør for produktionsselskabet Mastiff og formand for Producentforeningen.

Unge viger fra flow-tv
Han forklarer nedgangen i brug af flow-tv på de danske tv-kanaler – både public service-stationerne og de øvrige danske stationer:
”I og med at de yngre og unge målgrupper har helt andre tv-vaner og allerede er vigende fra flow, så forstærker det blot udviklingen. For så er der endnu mindre indhold tilbage, som interesserer dem. Og hvorfor skal de så se danske tv-kanaler? Dermed trues fundamentet for den danske indholdsproduktion, som primært er drevet af danske flow-tv-stationer,” siger Mads Ulrick Holmstrup til Ugebrevet Mandag Morgen.

 

DR indbyder til debat om public service ved møder over hele landet. Publikum kan stille spørgsmål til direkte til generaldirektør Maria Rørbye Rønn.

DR tager på ’roadtrip’ landet rundt for at høre, hvad public service betyder for lyttere og seere. Under titlen ’DR Direkte’ byder mediehuset på debat om DR og public service, en let aftensmad og et par hyggelige timer i selskab med kendte tv- og radioværter.

Man kan også komme med input og stille spørgsmål direkte til DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn.

- I løbet af aftenen har du mulighed for at fortælle, hvad du mener, det er vigtigt, at DR beskæftiger sig med nu og i fremtiden og måske hvordan, skriver DR i indbydelsen.

Første arrangement er tirsdag 30. maj klokken 18.00-ca. 20.30 i Støvring. Her medvirker foruden generaldirektøren også Ulla Essendrop fra ’Aftenshowet’ og Ralf Gottschalk Dahl fra P4, DR Nordjylland.

Næste DR Direkte er tirsdag 20. juni klokken 17.30-ca. 20 i Næstved. Her medvirker Jesper Theilgaard fra DR Vejret og Maria Hollænder fra P4, DR Sjælland sammen med Maria Rørbye Rønn.

Herefter kommer en perlerække af arrangementer i Storkøbenhavn og provinsen i løbet af efteråret.

Tilmelding er nødvendig og sker efter først-til-mølle-princippet på grund af et begrænset antal pladser til hvert arrangement. Man tilmelder sig direkte på jegvilmed@dr.dk. Og kan man ikke komme, men alligevel har et konstruktivt indspark til DR, så er man velkommen til at skrive til direkte@dr.dk, skriver DR.

Se datoer for DR Direkte her.

Kulturminister Mette Bock har oprettet ny hjemmeside for at spørge befolkningen til råds om dansk medieindhold på hvilke medieplatforme.

Kulturminister Mette Bock lancerer i dag hjemmesiden www.antennerneude.dk, hvor alle danskere frem til september kan komme med input til, hvilket dansk medieindhold, de fremover vil se, lytte til eller læse på tv, i radio, aviser eller på nettet.

- Jeg vil gerne have en åben, offentlig samtale om fremtidens danske medieindhold, siger Mette Bock i en pressemeddelelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. Hun uddyber:

- I vores medievirkelighed går alting rasende stærkt. Forskellen i mediebrug generationerne imellem har aldrig været større, og udenlandske medier som Facebook, YouTube og Netflix tager både opmærksomhed og ressourcer fra det danske indhold, siger hun og fortsætter:

- Vi skal tale om vores ønsker til det indhold, der samler os som befolkning, dét vi lærer noget af, identificerer os med og føler os udfordret af. Dét de udenlandske medier ikke kan give os.

Antennerne ude handler således om, hvordan vi skaber det bedst mulige danske medieindhold til befolkningen – og hvordan vi sikrer, at det når alle befolkningsgrupper.

Sammen med hjemmesiden www.antennerneude.dk lanceres en facebooksiden med samme navn, hvor alle kan komme med ønsker og ideer.
På den måde kan fremtidens danske mediepolitik bliver mere end blot et mellemværende mellem branchen og politikerne, siger Mette Bock.

Ministeren tager samtidig på en ”generationsrejse” til skoler, gymnasier og arbejdspladser i hele landet for at høre befolkningens ønsker på tværs af alder og geografi. Ministeren har inviteret Folketingets medieordførere med på rejsen.

Klik videre på www.antennerneude.dk.

Tidsplan for processen frem mod en ny medieaftale:

• Maj-september 2017: Kulturministeren spørger borgerne om ønsket medieindhold og –platforme.
• September 2017: Borgernes input om dansk medieindhold offentliggøres.
• September-november 2017: Debatten fortsætter med mediebranchens interessenter.
• Primo 2018: Regeringen offentliggør sit udspil til et nyt medieforlig for 2019 og frem, og de politiske forhandlinger begynder.
• Årsskiftet 2018/19: Den ny medieaftale træder i kraft.

DR Viden vil med videnskaben som skjold bekrige falske nyheder og sejlivede myter og sætte skub i eksperimenter med digital formidling.

Journalister, grafikere og digitale nørder har siden starten af året indtaget DR Nordjylland. Og siden 1. april har de produceret historier fra videnskabens verden til blandt andet dr.dk og P1. Og den 18. maj 2017 blev det nye center, med navnet DR Viden, officielt indviet.

Vil formidle indsigt
Et nyt samarbejde med Aalborg Universitet vil især undersøge og faktatjekke alverdens nyheder og myter med videnskab som afsæt. Herudover sættes der også fart på den digitale udvikling, ikke mindst på skole- og læringsområdet, der er en central del af DR Viden.
Centret har til huse i DR Nordjyllands lokaler, der også huser P4 Nordjylland. I alt er der lige nu 20 ansatte i DR Viden.
- Alt hvad vi laver i DR Viden handler i grove træk om at gøre noget meget svært indhold lettere at forstå – uanset om det drejer sig om komplekst videnskabsstof, undervisning til folkeskoleelever eller den politiske nyhed til den udfordrede læser, siger chef for DR Viden, Carsten Nymann.

Faktatjekke med universitet
DR Viden har også en ambition om at indgå i samarbejder direkte med dem, der sidder med al den viden, der skal formidles. En af de første udløbere af den ambition er et helt nyt samarbejde med Aalborg Universitet om faktatjek af videnskabshistorier.
- Det er en ambition for os som universitet at klæde danskerne på til at agere i et postfaktuelt samfund. Et tæt samarbejde med DR, som har den direkte kontakt til danskere fra alle dele af samfundet, vil styrke os i bestræbelserne på at indfri den ambition, siger Per Michael Johansen, som er rektor ved Aalborg Universitet.

Afprøve myter
Målet er, at journalisterne på DR Viden i samarbejde med en række forskellige eksperter fra Aalborg Universitet løbende vil efterprøve myter og historier fra mediebilledet. Hvad er fakta for eksempel bag overskrifter som ”iPads er skadelige for børn” eller ”Light-sodavand er skyld i demens”?
- Ved at tage fat i enkelthistorier, som støjer i mediebilledet, er håbet, at vi kan bidrage til at udvikle danskernes kritiske sans og nuancere de påståede sandheder, som ind i mellem florerer, forklarer Carsten Nymann.

Nu åbner tilmeldingerne til ‘I Sandhedens Tjeneste’ over hele landet, hvor DRs nyhedsvært Erkan Özden og P3 Nyheder inviterer 15.000 elever fra 8. og 9. klasse til at lære om nyheder. Özden har tidligere modtaget KLF’s påskønnelse for projektet.

KLF’s buketmodtager Erkan Özden rykker med journalistkolleger ud til kommuner i hele landet med projektet ‘I Sandhedens Tjeneste’ for at lære skoleelever i 8. og 9. klasse om digital kildekritik og nyhedsformidling.

Eleverne skal prøve kræfter med forskellige facetter af nyhedsproduktion, når de stilles over for redaktionelle beslutninger og etiske dilemmaer. De skal klædes på til at kunne skelne mellem skidt og kanel på sociale medier og selv prøve kræfter med at formidle troværdige nyheder.

Journalist og nyhedsvært Erkan Özden modtog for nylig KLF, Kirke & Mediers buket for netop ”I Sandhedens Tjeneste”, der i 2015 og 2016 har undervist og udfordret 35.000 skoleelever over hele landet.

- Hver gang vi kommer ud med ”I Sandhedens Tjeneste” møder vi unge, der blæser os omkuld. Jeg får ofte fornemmelsen af, at jeg pludselig står over for en kommende minister – det er meget opløftende. På den måde holder de unge, vi møder, os virkelig til ilden, fortæller vært på TV-Avisen Erkan Özden.

Han glæder sig til at lære fra sig, når det kommer til at slå den kildekritiske sans til midt i nyhedsstrømmen på særligt de sociale medier.
I år er det skoleelever fra blandt andet Frederikshavn, Ringsted, Sakskøbing, Esbjerg og København, der venter Erkan Özden, P3 Nyheder og resten af holdet, oplyser DR.

Her kan du opleve ”I Sandhedens Tjeneste”:

  • DR Byen i København den 5. og 6. september
  • Sakskøbing den 12. september
  • Ringsted den 13. september
  • Frederikshavn den 27. september
  • Esbjerg den 4. oktober
  • Fredericia (Dato fastsættes i uge 21)

Udover de store arrangementer hvor Erkan Özden holder styr på 750 elever af gangen, inviterer DR også 8. og 9. klasser fra hele landet til mindre workshops i DRs distrikter. Her bliver der arbejdet med kildekritik og falske nyheder – og så får eleverne mulighed for at prøver kræfter som radiovært.

Læs mere om Erkan Özdens projekt.
Se video fra buketoverrækkelsen.
Læs hans e-bog om falske nyheder her.

TV 2 samler alle fiktionskræfter – på tværs af kanaler og platforme – under ledelse af fiktionschef Katrine Vogelsang.

Overalt i verden er udvikling og produktion af fiktionsserier et stærkt fokusområde, og nu styrker TV 2 yderligere sin indsats på området. Det sker, ved at koncernen samler alle fiktionskræfter på tværs af kanaler og platforme ét sted: I TV 2 Fiktion under ledelse af fiktionschef Katrine Vogelsang.
- Vi tilfører flere ressourcer til TV 2’s øgede fiktionsindsats, og vi vil sikre en fast økonomisk ramme til udvikling og produktion af fiktionsserier, siger TV 2’s indholdsdirektør, Anne Engdal Stig Christensen på tv2.dk.

En ambitiøs målsætning
Og den nye organisering af TV 2s fiktionsindsats følges op af en ambitiøs målsætning.
- Målet er, at vi på tværs af fire platforme – TV 2, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE og TV 2 PLAY – kan tilbyde ny fiktion hver uge i samtlige årets 52 uger. Det betyder, at TV 2 PLAY, som tilbyder alle TV 2-serier, hver uge kan byde på ny dansk fiktion, siger Katrine Vogelsang.

Fiktions-styregruppe
Ifølge fiktionschefen opfattes TV 2 som en attraktiv national og international samarbejdspartner inden for udvikling og produktion af fiktion. Denne relation er afgørende for TV 2 i en situation, hvor tilvejebringelsen af finansiering – bl.a. via partnerskaber og støtte fra filmfonde og Public Service Puljen – er et vigtigt, tidskrævende og omfattende arbejde for at realisere mange fiktionsprojekter.

Kan tiltrække det rigtige talent
Katrine Vogelsang er meget glad for den nye organisering af TV 2s fiktionsindsats:
- Med sammenlægningen kan vi bedre udnytte, at TV 2 nu er den største fiktionsaktør på det danske marked. Denne position giver helt nye muligheder for at tilbyde talenterne en større diversitet i indhold, budgetter, finansiering og platforme – og dermed også bedre muligheder for at tiltrække og fastholde det rigtige talent, siger Katrine Vogelsang.

Er du vild med fiktion? Læs Kirke & Mediers temanummer om tv-drama i særklasse.

Danmarks første lokaltv-station sender programmet Livsværdier med bl.a. entertainer Niels Hausgaard. Programmerne kan ses på KKR-TV-s egen kanal og på YouTube.

- Kristendommen er en god idé, som vi bør overveje at indføre.
Det sagde entertaineren Niels Hausgaard ved et at sine shows – og det bliver han spurgt nærmere ind til i programmet Livsværdier på den kristne tv-kanal KKR-TV, der sender i hele Storkøbenhavn og på YouTube.

På date med Dina
Programserien varetages af Dina Al-Erhayem, der er uddannet skuespiller og har journalistisk erfaring fra DR2, hvor hun er kendt for serien Dinas Dates og programmet Univers. I Livsværdier interviewer hun politikere som Bertel Haarder og Ida Auken og kulturpersonligheder som Jonas Pedersen fra Hymns from Nineve og ja, Niels Hausgaard, hvis seneste show handlede meget om Gud.
Det fortalte han om i magasinet Kirke & Medier, som netop er landet i KLF-medlemmers postkasser landet over:

En ny reformation
- Mit materiale har altid været det, der er oppe i tiden, og som folk snakker om. Og nu snakker vi altså religion. Jeg siger for eksempel, at når det nu er 500-året for Reformationen, er det så ikke på tide, at vi tager en tur mere? smiler han og pointerer:
- Det er jo det, jeg synes er så fantastisk ved kristendommen, at det højeste er kærlighed. Vi gør os meget til af at være et kristent land, men det vil så sige, at vi skal være et land præget af kærlighed, tilgivelse, medfølelse?

Kristendom er kærlighed
I programmet Livsværdier uddyber han sit forhold til kristendommen, hvor kærlighed og barmhjertighed netop er de bærende livsværdier.
Om programkonceptet fortæller Dina Al-Erhayem til Den Kristne Producent Komité (DKPK), som KKR-TV hører til:
– Livsværdier viser jo, hvad vi pejler efter. Mange siger, at de har bestemte værdier, men det er ikke sikkert, at de holder. Det kommer an på hvor inderlige, de er. Derfor synes jeg, at det var interessant at kigge på: Hvad har vi egentlig af livsværdier, og hvad gør det ved vores valg?

Brød DR’s monopol
KKR-TV er en kristen lokaltv-station med base i Københavns Kulturcenter på Nørrebro. KKR-TV var den første danske tv-station, som brød DR’s tv-monopol tilbage i oktober 1984. Målet var – og er stadigvæk – at producere og sende tv ud fra et kristent livs- og menneskesyn. KKR-TV har sin egen kanal, som kan ses i hele Hovedstadsområdet på stue-, tag- eller fællesantenne. Øvrige kan se kanalen med en tv-boks eller på kanalens hjemmeside www.kkr-tv.dk.

Se hele interviewet med Niels Hausgaard her.
Mød Dina Al-Erhayem på Den Kristne Producent Komités hjemmeside.
Meld dig ind i KLF og modtag magasinet Kirke & Medier fire gange årligt.

Vincent Hendricks fra Københavns Universitet udvikler materialer om digital dannelse og falske nyheder til gymnasier.

Professor Vincent F. Hendricks ved Københavns Universitets Center for Information og Boblestudier er i fuld gang med at kanalisere centrets viden om falske nyheder over i et undervisningsmateriale til gymnasierne og folkeskolens udskoling.

For at forstå, hvad der er på spil med falske nyheder, må man først forstå, at opmærksomhed er en vare, fortæller professoren Hendricks til magasinet Gymnasieskolen:

- Opmærksomhed skaber trafik på nettet, og trafik er penge og indflydelse, magt og så videre. Men der er ikke nogen, der siger, at den information skal være sand, for at den bliver konsumeret. Hvad der er sandt, går ikke nødvendigvis viralt, og hvad der går viralt, er ikke nødvendigvis sandt,” siger professoren.

Vincent F. Hendricks er kendt fra en række tv- og radioprogrammer, herunder Gal eller Genial, Kontrovers og Vincent: kort og kompakt på DR2, #nethaderne på TV3 og Faglitteratur på DR’s P1.

I det ny undervisningsmateriale til gymnasierne skal eleverne – ud over at afsløre falske nyheder – lære normer for god digital adfærd. Forskerne vil desuden udvikle undervisningsmaterialer, der blandt andet inddrager konkrete cases om falske nyheder og propaganda. Meningen er, at eleverne skal lære at analysere og forstå dynamikken i og konsekvenserne af disse fænomener og samtidig trække på egne erfaringer fra for eksempel sociale medier, mens de arbejder med stoffet, oplyser Gymnasieskolen. Dertil kommer et spilunivers, der skal hænge tæt sammen med undervisningen.

- Falske nyheder er en strategi blandt mange. Man kan også fordreje sandheden, vinkle den og så videre. Alle de mekanismer skal man som  samfundsborger vide, ellers kan man blive snydt af informationen, og så er den kun til forvirring og ikke til oplysning. Og så tager man ikke sine beslutninger på baggrund af meget information, men derimod på mindre, siger Vincent F. Hendricks.

Læs Gymnasieskolens temanummer om Falske nyheder her.

Høring om kulturminister Mette Bocks ønske om at sprede public service på mange platforme og kanaler vækker bekymring hos KLF: Bliver der plads til dybe, eksistentielle og kirkelige programmer? spørger landsformand.

TV 2 Regionerne inviterede mandag den 8. maj til en høring under titlen ”Et Mediedanmark i balance”. Kulturministeren, medietopfolk, samt kultur- og erhvervspersonligheder diskuterede fremtidens mediebillede – og Henning Bjerg Mikkelsen fra KLF, Kirke & Medier var med på tilskuerpladserne i høringen, der blev transmitteret på direkte tv.

KLF: Vi ønsker et uafhængig public service
Mette Bock indledte med det kendte synspunkt, at public service ikke handler om institutioner, men om indhold. Hun ser for sig, at public service sagtens kan leveres på alskens platforme og kanaler.
- Her er vi uenige i KLF, Kirke & Medier, siger KLF’s landsformand Henning Bjerg Mikkelsen og uddyber:
- Vi er tilhængere af et stærkt og uafhængigt public service-medie, et fælles sted at mødes og spejle os i, og et medie, der er uafhængigt af kommercielle interesser.
Der er også stemmer, der taler for at erstatte den fælles licens med abonnement på forskellige kanaler.
- Her mener vi, at selv om konkurrence i sig selv er sundt, er det ikke noget, man par tout skal oveføre på public service, slår landsformanden fast.

Unge vil have udblik til verden
Han tilføjer dog et godt element ved høringen.
- Vi fik lyttet til unge stemmer. En ung paneldeltager gjorde klart, at unge i dag får deres nyheder og informationer fra sociale medier som Facebook og YouTube. Det er der, de lever deres liv. De modne deltagere derimod holder fast ved de lokale medier. Men unge vil have udblik til den store verden. Deres opfattelse af ordet lokal er bredere end de modnes, siger Henning Bjerg Mikkelsen og forklarer:
- De unge er ikke så optaget af, hvad der sker på byens torv. Og sendes der en reportage fra det lokale asylcenter, skal reportagen have perspektiv på verdenssituationen.
Og her ser det ud til at kulturminister Mette Bock er på linje med de unge, indrømmer landsformanden. Unge er optaget af indholdet mere, end hvilke kanaler, det kommer fra. De trækker mere på det brede medielandskab end på lokale medier.

Svært med dybe programmer i bredt mediebillede
Men ellers kom høringen ikke med mange svar:
- Der kom ingen stærke bud på, hvordan man vil sikre sig en god og bred public service om store livsemner.  I stedet fik vi nogle pejlemærker til en public service, vi kan spejle os i. Og der kan jo sandt nok produceres og sendes gode enkeltprogrammer på mange forskellige platforme, siger Henning Bjerg Mikkelsen.
Men det er svært at forestille sig, at KLF, Kirke & Mediers fokus på dybe, eksistentielle og kirkelige programmer, vil blive tilgodeset på så mange kanaler, ”og da slet ikke i de sociale medier, hvor især unge blot tager det, de selv vil have”, som landsformanden udtrykker det.

Stemning: Lokale medier skal bevares
Høringen var arrangeret af TV 2 Regionerne som led i kulturministerens høringsrunde om fremtidens mediebillede. Og der var en årsag til, at TV 2 Regionerne tog initiativet, mener Henning Bjerg Mikkelsen.
- De var tydeligt bange for, hvad der vil ske med regionerne i fremtidens mediebillede, hvor der er røster, der vil reducere eller helt afskaffe de regionale stationer. De har svært ved at se en fremtid for public service i dette mediebillede og sætter derfor sig selv på dagsordenen med denne høring.
Stemningen var da også, at de regionale og lokale medier skal bevares. Det gik de unge også med til, men pointerede, at der samtidig skulle være et bredere udblik, fortæller Henning Bjerg Mikkelsen.
- Her ligger en vigtig værdidebat gemt. Vi lever i en global virkelighed, hvor mange medier kæmper om vores opmærksomhed. Hvad sættes på spil i denne virkelighed? slutter han.

Nyheder skal give mening, engagere og overraske for at vinde genklang hos unge i dag, lyder det i ny ”hvidbog” fra Syddansk Universitet.

”Nyhedsmedierne har sovet i timen. Selvom der er åbnet flere og flere vinduer til de unge, har redaktionerne ikke benyttet sig af det ved at udvikle journalistiske produkter til dem.”
Det skriver Aslak Gottlieb i en ny såkaldt hvidbog, der er blevet til, mens han var Fyens Stiftstidendes Fellow på Center for Journalistik, Syddansk Universitet 2015-2016. ”Engegementskriterierne” hedder bogen, der tilføjer fem nye nyhedskriterier til de klassiske væsentlighedskriterier, aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt.
De fem nye kriterier, der skal engagere de unge, er ifølge Aslak Gottlieb:

Trend
Lyt mindst lige så meget til dine brugere, som de lytter til dig. Unge sammensætter deres nyhedsrepertoire
som bland-selv-slik. De får medieindhold fra mange kilder og kanaler, som du er nødt til at kende for at kunne gøre dit eget indhold relevant.

Mening
Forklar dine brugere, hvorfor de skal bruge tid på din historie. Unge føler de støder panden mod muren, hvis ikke de forstår, hvor du vil hen med dem. Du kan ikke falde tilbage på dit brand eller autoritet som nyhedsmedie. Journalistikken skal give mening for dem hver gang, hvis de skal vælge dig til.

Engagement
Mødet med dit indhold skal give brugerne lyst til umiddelbart at gøre noget med det. Dele, kommentere,
bidrage, søge videre. Men også mere vidtgående, afledte tanker og handlinger. Genoverveje, reflektere, forstå, stemme, støtte, protestere, sympatisere, diskutere, melde sig, arbejde for en sag.

Overraskelse
Find den vinkel, dine brugere ikke havde set komme. Grav de informationer frem, brugerne ikke anede fandtes. Vælg et format eller en genre, som bryder med konventionerne. Du er i skarp konkurrence med en digital verden af gøgl og gadgets, som optager de unge. You can’t beat them – so join them.

Konstruktivitet
Lad ikke dine konflikthistorier stå og blafre i vinden. Unge ønsker at fastholde en tro på, at der findes løsninger på de problemer, vi og verden står i. Søg optimistiske udgange og sidevinkler, hvis du ikke kan finde en konstruktiv vinkel på selve historien.

Så langt de fem nye nyhedskriterier, som det er vigtigt, at medierne bliver bedre til at kommunikere, mener Aslak Gottlieb:
- Det styrker de unges selvtillid og chancer i uddannelsessystemet, hvis de følger med i nyhederne. Det skal nyhedsmedierne hjælpe dem med, ved at henvende sig direkte til dem. Også for nyhedsmediernes egen skyld. Det er deres og journalistikkens fremtid, det handler om.  Og dermed i demokratiets og vores alle sammens interesse, siger Aslak Gottlieb.

Hvidbogen er på 66 sider og kan frit hentes på Center for Journalistiks hjemmeside: www.journalism.sdu.dk.