Posts for Nyheder

Foto: Monday / TV2

Tekst: Stefan Vase

Bodil Jørgensen optræder i disse uger som Molly Andersen i 5. sæson af Badehotellet på TV2. Men på mandag kl. 20.45 – lige umiddelbart efter afsnit 3 af Badehotellet – kan du møde Bodil Jørgensen i et mere nærgående portræt om tro og humor på TV2 Charlie.

Foto: Monday / TV2.

I programmet Meyerheim & stjernerne følger værten Michael Meyerheim skuespiller Bodil Jørgensen, mens hun er på turné i Viborg. Man følger hende blandt andet i Viborg Domkirke, hvor hun fortæller om sit forhold til Gud, som særligt fik stor betydning, efter hun var ude for en livstruende ulykke i 2014. Hun fortæller også om, hvordan hendes far, allerede i barndommen, lagde kimen til den humor, Bodil i dag bruger som værn mod hverdagens trivialitet.

Michael Meyerheim hjælper folk til at åbne sig og fortælle, hvad de har på hjerte. Her fortæller han om Morgen-tv, der fungerer, talkshows, der fængsler os, og Spørg Charlie, der gør os en lille smule klogere.

Læs mere.

Anne-Dorte Michelsen medvirker med et åbenhjertigt interview i tv-serien Livsvalg på KKRtv. Se med her.

- Nogle gange, når jeg ikke rigtig kan få det til, mens jeg synger i kirken, kigger jeg op på orglet og siger: Gud, du må gerne give mig noget nu. Giv mig et lille pust! Og det har egentlig altid hjulpet.

Det fortæller den folkekære sanger og sangskriver Anne Dorte Michelsen i et nyt interviewprogram på den kristne tv-station KKRtv.

Hun blev for alvor kendt i gruppen Tøsedrengene, men har også indspillet en lang række soloalbums. På et tidspunkt udgav hun 2 cd’er med samler – en med sommersalmer og en med vintersalmer og sange.

- Der er ingen tvivl om, at når jeg synger salmerne, at jeg tror på Gud. Så møder jeg Gud, fuldstændig rent, fortæller Anne Dorte Michelsen.

Interviewet indgår i programserien Livsvalg, hvor skuespiller og tv-vært Dina al-Erhayem interviewer kendte om deres tro.

I programmet med Anne Dorte Michelsen får seerne også lov til at mærke stemningen ved sangerens kirkekoncerter.

- Da jeg startede med at synge salmer blev jeg helt rystet i min grundvold over, hvor gode de var, fortæller hun.

KKRtv er med i Den Kristne Producent Komité, der organiserer omkring 20 kristne lokalradio og -tvstationer.

Se programmet her:

Generalforsamling i KLF Netværk Fyn er krydret med foredrag af journalist Svend Løbner i Ryslinge den 20. februar.
 
Medierne bugner af negative nyheder og samfundsdebattører skændes med hinanden i æteren. Midt i det hele vokser en masse gode historier op af jorden. Par holder sammen, børn trives, nytilkomne lærer dansk og knokler for at bygge en tilværelse i Danmark. Ja, selv kirken har masser at byde på.

Men hvordan fortæller vi den gode historie? Det vil Svend Løbner holde foredrag om i Ryslinge kirkes sognehus, Højskolevej 2 i Ryslinge midt på Fyn. Det sker tirsdag den 20. februar kl. 19.

Svend Løbner er journalist og har det sidste år været redaktør for magasinet Kirke & Medier. Svend leder også Kirkeligt Medieakademi, der netop hjælper kirker ud over kanten med det gode budskab. I foredraget vil han dele sine erfaringer med at få gode historier fra kirker og kristne hjælpeorganisationer ud i radio, tv og aviser. Han vil også vise, hvordan et debatindlæg kan flytte holdninger.

Foredraget er led i en generalforsamling for KLF, Kirke & Medier Netværk Fyn. Arrangementet er åbent for alle interesserede.

KLF er på trapperne med en rapport over lyttere og seeres ris og ros til medierne. Der er mere ris end ros, og DR er på førstepladsen tæt fulgt af TV 2.

KLF, Kirke & Medier udkommer med Reaktionsrapport 2017 sidst i februar. Rapporten kortlægger tendenserne i de reaktioner, mediebrugere har sendt til KLF, Kirke & Medier fra 1. december 2016 til og med 31. december 2017. 758 reaktioner blev det til i alt, heraf 658 med ris og ros til konkrete programmer.

Her kan vi allerede afsløre, at DR1 fik flest reaktioner (316) efterfulgt af TV 2 (89). Den samlede optælling viser, at mediebrugerne er ret godt tilfredse med de danske radio- og tv-udsendelser. Ud af de 658 reaktioner med ris og ros er langt over halvdelen ros – helt præcis 374 – mod 284 reaktioner med ris.

Reaktionsrapport 2017 gennemgår temaer og tendenser i mediebrugernes reaktioner. De fem topscorere får særlig omtale, og 11 temaer bliver belyst indgående.

Og der er interessante tendenser:

Jo tættere udsendelserne rammer det centrale kristne budskab, jo mere ros får udsendelserne. TV 2-serien Størst får næsten udelukkende ros på grund af den seneste udsendelse før jul, hvor vært Peter Ingemann tager seerne med på en rundrejse i Jesu fodspor.

Jo mere kirke og kristendom sættes under kritisk debat, jo mere ambivalente er mediebrugerne. Det er på den ene side godt, at kirke og tro sættes på mediedagsordenen gennem en dramaserie som Herrens Veje. Men det er ærgerligt, at den meste fornuftige i provstefamilien er sønnen, der konverterer til buddhismen.

En anden tendens er, at groft sprog og bandeord møder massiv kritik. Det samme gør seksuelle udskejelser for åben skærm. Faktisk er der flere etiske kritikpunkter i 2017 end i 2016. Hele 7 procent i 2017 mod 0,4 procent året før.

Læs dette og meget mere i Reaktionsrapport 2017, som lægges ud på hjemmesiden og kan bestilles ved henvendelse til info@klf.dk.

Clement Kjersgaard spurgte slet ikke ind til etikken i Socialdemokratiets udspil om at sende krigsflygtninge tilbage til modtagecentre i Afrika. Det virkelige spørgsmål er: Hvad sker der med vores land?

Kommentar af redaktør Svend Løbner

Jeg så lige Debatten på DR2 i går. Politikere og eksperter diskuterede Socialdemokratiets såkaldte vision om at sende asylansøgere til modtagecentre i Afrika.

Det er rystende, at et parti, der har kæmpet for ligeret, menneskeværd og velfærd for alle, nu går ud og siger til de mest sårbare mennesker i verden: Bliv os fra livet!

Det er også rystende, at selv humane partier som Radikale Venstre og Enhedslisten går med på idéen, og at eksperter fra fx Dansk Institut for Internationale Studier blot erkender, at det nok er de færreste afrikanske og mellemøstlige lande, der kan huse sådanne modtagecentre.

Men det er endnu mere rystende, at en ellers skarp journalist som Clement Kjersgaard ikke sætter spørgsmålstegn ved selve præmissen: at vi som et af verdens rigeste lande ikke vil have med asylansøgere og end ikke kvoteflygtninge at gøre. At han løber med på selve idéen og kun spørger ind til diverse teknikaliteter. Det lover ikke godt for dansk journalistik.

Det er nemlig sådan i retorik, dvs. måden vi argumenterer på, at en påstand skal have belæg, og at der skal være hjemmel for hele pointen. Påstanden fortsætter efter et ”at”: For eksempel at: Asylansøgere skal sendes til modtagecentre i Afrika. Belægget følger et ”fordi”: For eksempel fordi: Vores velfærd bryder sammen, hvis vi får flere asylansøgere. Hjemlen, altså baggrunden for det hele, kommer naturligt, hvis vi siger ”eftersom”. For eksempel eftersom: Eftersom Danmark er et fattigt land.

Men hov: Danmark er jo ikke et fattigt land. Tvært imod er det et af de rigeste lande i verden! Hjemlen holder altså ikke. Så må vi finde en anden hjemmel, for eksempel: Nordafrika kan sagtens huse sådanne modtagecentre, og så behøver flygtninge og migranter ikke rejse så langt og ej heller risikere at drukne i Middelhavet. Men hov: Har nordafrikanske lande økonomi til det? Er de politisk stabile nok til, at modtagecentrene er sikre? Og vil et skrøbeligt land over hovedet tage imod asylansøgere fra et rigt land som Danmark. Hjemlen holder ganske enkelt ikke.

Nedenunder argumentet – og hele modellen med påstand, belæg og hjemmel – ligger præmissen. Præmissen er det grundlag hele diskussionen føres på. Og her er diskussionen i Debatten på DR2 den 8. februar kl. 20 aldeles betænkelig. For ingen – heller ikke Dansk Flygtningehjælp – tog en etiske debat. Ingen satte spørgsmålstegn ved Socialdemokratiets ”vision” om at afvise asylansøgere og sende dem på et fly retur til ustabile lande. Heller ikke Clement Kjersgaard, der ellers er kendt for skarpe spørgsmål.

Det er betænkeligt. Det er dårlig journalistik. Og da journalister skal spørge magthaverne på folkets vegne, er det tillige dårlig public service. Hvorfor er der ingen, der tør stille spørgsmål ved selve præmissen? Hvorfor tør ingen være den lille dreng i fortællingen om Kejserens nye klæder? Hvorfor reflekterer vi ikke en lille smule: Hvad er der ved at ske med vores land?

Det, der truer Danmark, er ikke asylansøgere og migranter udefra. Det, der i virkeligheden truer, er vores egen egoisme, vores egen grådighed, og vores totalt manglende udsyn til den store verden. At vi er os selv nok. At vi bliver hylet helt ud af den, når folk, der flygter fra krig, går på vore motorveje. At vi hellere vil have nogle få procents skattelettelser til de i forvejen rige end tage imod og hjælpe mennesker, der har mistet alt.

Vi regnes for humanister – ikke mere! Vi taler om ansvarlighed – det er nærmest en vittighed! Vi kalder os et kristent land – vi har aldrig været længere fra kristendommens kerne, end vi er i øjeblikket.

Vi soler os lidt endnu over, at nogle af vores forfædre hjalp jøder over sundet under Anden Verdenskrig. Men den sol er langsomt ved at gå ned. Hvad skal fremtidens generationer sige om os – om 20, 50 eller 100 år? At vi mistede vores sjæl. Forrådte vores værdigrundlag. Isolerede os i selvtilstrækkelighed. Hyggede os til døde.

Det er det afgørende spørgsmål, som stadig hænger i luften efter en time med Debatten på DR2: Hvad sker der med vores land?

Film- og mediefolk er vilde med Herrens Veje. Men hvad siger seerne? Serien får en blandet modtagelse af mediebrugere, erfarer KLF.

DR1-serien Herrens Veje har på lidt over en uge modtaget fem priser fra film- og mediefolk i ind- og udland. Først TV-Prisen for at være årets bedste serie. Så fik Adam Price Nordisk Film- og TV-Fonds dramapris for serien. Og senest fik serien Robert-prisen af Danmarks Film Akademi.

Film- og mediefolk er vilde med Herrens Veje. Men mange mediebrugere giver serien en blandet modtagelse. Det viser en reaktionsrapport, KLF, Kirke & Medier udgiver senere på måneden. Her giver 64 reaktioner tommelfingeren nedad, mens 60 synes serien er har gode elementer i sig. KLF har modtaget i alt 124 reaktioner på Herrens Veje.

Dermed er Herrens Veje den udsendelse eller serie, der har fået flest reaktioner fra mediebrugerne gennem KLF. Men hvor udsendelser på anden og tredjepladsen fik næsten udelukkende ros, fik Herrens veje en blandet modtagelse.

På den ene side: Serien får ros for at sætte tro, kristendom og kirke på dagsordenen. Også skuespilpræstationerne får ros.

På den anden side: Mange seere kan slet ikke genkende scenerne fra virkeligheden i Folkekirken, og nogle protesterer kraftigt over sexscener, nøgenbadning og udskejelser ved en påskefrokost, der løb løbsk.

Dramaserien, der skiller vandene, stiller skarpt på en dysfunktionel provste-familie, tager afstikkere til spirituelle alternativer og viser dilemmaer, der opstår, når høje idealer skal omsættes i praksis.

I 2017 indkom i alt 758 reaktioner til KLF. 100 af dem er generelle kommentarer, mens 658 er enten ris eller ros til konkrete udsendelser i radio og tv.

Reaktionsrapport 2017 udkommer sidst i februar 2018.

Özlem Cekic er muslim, men besøger alligevel den lokale folkekirke, uanset hvor hun bor, fortæller hun i magasinet Kirke & Medier. Her uddyber hun hvorfor.

- Folkekirken har en særlig plads i mit hjerte. Det er en af de allervigtigste institutioner i det her land. Fordi den altid er åben.
Det fortæller den kendte debattør og dialogforkæmper Özlem Cekic i det seneste nummer af magasinet Kirke & Medier. Her fortæller hun hvorfor:
- I forbindelse med min skilsmisse skulle jeg have en dåbsattest og mødte op i kirken meget ked af det. Præsten sagde: ”Du skal endelig sige til, hvis du har brug for at snakke.” Jeg satte mig ned på hans kontor og sludrede med ham en time. Jeg kom igen ugen efter og kom tilbage igen og igen. Jeg glemmer aldrig de samtaler!

Et magasin har fysiske begrænsninger. Derfor kom Özlems Cekics uddybning ikke med. Men den kommer her.

”Jeg begyndte at tude”
For der skete noget, da hun mødte præstens imødekommenhed. Noget, der får hende til at opsøge kirken lige meget, hvor hun flytter hen:
- Jeg satte mig ned på hans kontor og sludrede med ham en time. Og så begyndte jeg at tude. Jeg kom igen ugen efter og kom tilbage igen og igen. Jeg glemmer aldrig de samtaler, jeg havde med ham. Det var simpelthen så dejligt. Og det bevirkede, at når jeg flyttede – og jeg flyttede mange gange efter skilsmissen – så besøgte jeg altid min lokale kirke. Nu siger jeg bevidst ”min lokale kirke”. Jeg har altid taget mine børn hen i kirken, vist dem kirkerummet og talt med min lokale præst.

”Folkekirken er vigtig”
Hvordan kan hun det, når hun er muslim? Det forklarer hun sådan:
- Jeg har et stærkt fællesskab med mennesker, der tror, for der er noget, der binder os sammen. Det gør en ret stor forskel, at der er noget at være fælles om. Folkekirken er en utroligt vigtig kulturinstitution, men også en af de institutioner, som kæmper for helt basale demokratiske rettigheder, en institution, det er værd at kæmpe sammen med.
Özlem Cekic synes, det er vigtigt, at give et nuanceret billede af troende:
- Medierne skal blive bedre til at give ordet til andre end ekstremister. Jeg savner en større nuancering. For lige så ekskluderende en religion kan være, lige så inkluderende er den også. Alle mine kriser er jeg kommet igennem med min tro.

 

KLF roser DR1-programmet Kontant, fordi programmet ”har en ærlig ambition om at løse fastgroede konflikter og genskabe tilliden”, skriver generalsekretær Mikael Arendt Laursen.

KLF, Kirke & Medier har netop overrakt en blomsterbuket til Kontant på DR1. Programmet sætter fokus på sager, hvor forbrugere bliver holdt som gidsler i situationer, de ikke selv har mulighed for at løse.
KLF’s generalsekretær Mikael Arendt Laursen var med på optagelse og overrakte i den forbindelse buketten til programvært Jakob Illeborg.
- Vi vil rose Jakob Illeborg og hans hold for deres indsats med Kontant, fordi programmet sætter fokus på god etik og har en ærlig ambition om at løse fastgroede konflikter og genskabe tilliden, siger generalsekretæren.
Jakob Illeborg kvitterer:
- Det er en stor hædersbevisning for Kontant, at I har valgt os. Det skal I have meget stor tak for!

Forbrugere føler sig lost
Jakob Illeborg fortæller i magasinet Kirke & Medier, at programmet skal genskabe tilliden mellem mennesker:
- Det er vigtigt, at vi kan have tillid til hinanden her i Danmark. Og når der nogle gange er tillidsbrud, er det også vigtigt at få belyst, hvorfor det tillidsbrud er der, så man kan få rettet op på det igen, siger han og fortsætter:
- Det er en fornøjelse og ære at få lov til som vært på Kontant at være med til at kaste lys ind i de kroge, hvor andre ikke lyser.
Jakob Illeborg vil gerne give folk en stemme:
- Folk føler tit, at de drukner i ’System-Danmark’. At der ikke er nogen, der taler for dem eller løfter for dem. Dér kan Kontant være med til, at folk bliver hørt og dermed også får en ordentlig behandling, siger han.

Ændrer love og regler
Og så spreder ringene sig i vandet:
- Det bedste for mig er altid de programmer, hvor dem, der medvirker i Kontant, faktisk får et eller andet ud af det. De fortæller deres egen historie og kan være med til at forhindre, at noget lignende sker med andre, siger Jakob Illeborg og nævner, at programmet også har medført ændringer i love og regler.
- Kontant har været ude at påpege nogle ting omkring fx sundhed, bolig eller legetøj, hvor der efterfølgende er blevet lavet om på regelsæt, fortæller han.
Dermed lever Kontant på P1 både op til ægte journalistik og ægte public service. Magthavere bliver stillet til ansvar til gavn for hr. og fru Danmark.
KLF uddeler hvert kvartal en blomsterbuket til et medie eller mediepersoner, som har gjort en særlig positiv indsats i de elektroniske medier. Med sine 12.000 medlemmer er KLF Danmarks største mediebrugerorganisation.

I en ny udgave af magasinet Kirke & Medier giver toneangivende mediefolk og eksperter deres bud på, hvordan fingerede nyheder kan bekæmpes.

For et år siden blev fake news for alvor kendt. Men hvad indebærer begrebet? Hvilke konsekvenser har det for demokratiet? Og hvad kan vi selv gøre for at stoppe det?
Det undersøger magasinet Kirke & Medier i en udgave med temaet Tillids(s)vækkende medier.
Professor Vincent F. Henricks lægger ud med at kortlægge hele syv variationer mellem sandhed og løgn.
- Fake news er en form for bullshit – helt nede på skalaen, siger han og forklarer, at fake news er værre end løgn, fordi den, der lyver, trods alt erkender, at der er noget, der er sandt.
Vincent F. Hendricks er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet.

Politikere kan miste troværdighed
I magasinet fortæller Mette Vibe Utzon efter to år med DR2’s Detektor, hvor svært det kan være at få chefer og politikere til at indrømme sandheden.
- Det er faktisk overraskende få, der indrømmer, at de har taget fejl. De tager kampen op, om det nu er faktuelt korrekt eller ej.
Og det bliver ofte uskønt, synes hun:
- Det, politikerne er bange for – nemlig at blive udstillet som utroværdige – ender de faktisk med at være.
I magasinet fortæller debattør Özlem Cekic, at hun følte sig manipuleret med, da hun medvirkede i et program om clairvoyance på Kanal 4 – og stationens programdirektør forsvarer sig med, at det er betingelserne, når mange timer skal klippes ned til 42 minutter.

Enøjet journalistik
- Problemet er ikke fake news. Problemet er news, fastslår Ulrik Haagerup, kendt som nyhedsdirektør i DR og nu direktør for Constructive Institute ved Aarhus Universitet. Han forklarer:
- Alle journalister har lært, at en god historie er en dårlig historie. Vi vinkler på drama og konflikter, på skurke og ofre.
Men det er enøjet journalistik, mener han. Og den nyhedskultur vil hans nyoprettede institut lave om på. Opskriften er ganske enkel:
- Det er vores opgave at vise, hvordan verden ser ud, men det er også vigtigt at give nogle bud på, hvad vi så kan gøre. Breaking news handler om nu, mens undersøgende journalistik handler om at placere et ansvar for beslutninger i går. Konstruktiv journalistik bygger oven på med fokus på i morgen, siger han.

Tilliden bør genoprettes
I en kronik giver Lisbeth Knudsen gode råd til, hvordan man kan dæmme op for fake news ved at bruge god, gammeldags kildekritik og lade være med at sende noget videre på sociale medier, før man har fuldstændig styr på, at det kommer fra en pålidelig kilde. Lisbeth Knudsen er direktør og chefredaktør for Ugebrevet Mandag Morgen, der står bag Danmarks hidtil eneste faktatjek-site TjekDet.dk.
Og Jakob Illeborg fra DR1-programmet Kontant fortæller, hvorfor han vil hjælpe de mennesker, der er kommet i klemme i ’System-Danmark’:
- Vi skal kunne have tillid til hinanden i Danmark. Og er der tillidsbrud, skal de rettes op igen, mener han.
Magasinet Kirke & Medier udkommer fire gange om året til KLF, Kirke & Mediers 12.000 medlemmer og sendes gratis til Folketingets medieordførere, mediedirektører og redaktører ved public service-medierne DR, TV 2 og Radio24syv.

Magasinet Kirke & Medier er gratis, hvis man er medlem af KLF, Kirke & Medier. Vi sender det seneste magasin, når du tegner dig som medlem her.

LONGREAD: Herrens Veje har vundet TV-prisen som Årets tv-serie. Lars Mikkelsen havde rollen som provst i folkekirken, og den rolle har smittet af på skuespilleren, der nu selv tør tro og glæder sig over kirken som frirum for det væsentlige.  

Af Svend Løbner

Herrens veje er uransagelige – og det samme er ofte tilfældet med menneskets vej ind i troens univers. Vejen går videre end det rationelle, det kontrollerede, når mennesket rækker ud mod det, der er større end én selv. Og der skal mod til at række ud over den sekulariserede tidsånd og bare tro.
Det mod har Lars Mikkelsen, der som bekendt spiller hovedrollen i DR’s aktuelle dramaserie Herrens Veje. Serien blev for nylig kåret som Årets tv-serie i TV Prisen 2018. Lars Mikkelsen havde en aktie med i flere priser: Han var vært ved Historien om Danmark, som hentede både Seerprisen og prisen som Årets nyskabelse – fakta.
Men det er hans rolle i Herrens Veje, der på en særlig måde har rørt ved skuespilleren selv. At skulle iklæde sig provsten Johannes’ sammensatte personlighed har sat spor i skuespilleren selv, og den indre dialog, enhver skuespiller må føre med sig selv og sin rolle, er pludselig udvidet til en dialog med noget større i troens dimension.
Dermed rammer Lars Mikkelsen ind imod en mur af iskold rationalitet, der præger det moderne samfund. Som han udtrykker det:
- Det eneste vi ikke må være i denne tidsalder, det er dumme. Det er den største synd, man kan begå. Men den dialog, den har jeg altså. Og lad os bare kalde den tro.

En sammensat personlighed
Herrens Veje er en af Adam Prices mange kreationer og lukker seeren ind i kirkens verden på samme måde, som Borgen gav indsigt i komplicerede politiske processer. Vi møder den ambitiøse provst Johannes, der er stærkt troende, en god sjælesørger, en dygtig prædikant og en ambitiøs leder, men samtidig både dominerende over for sine nærmeste og svag, når det kommer til egne tilbøjeligheder. Han er en mildest talt sammensat personlighed, man alligevel føler sympati for.
Men hvad betyder det for en skuespiller at spille en rolle, der spænder så vidt?
- Som skuespiller er det rart at gribe efter en personlighed, der kan så meget, og som har så mange udtryk. Som på den ene side er vanvittig dygtig til sit arbejde og hele tiden taler ind i eksistensen. Men på den anden side lever sit eget liv så horribelt dårligt. Det skisma er virkelig spændende at træde ind i, for da kan du kreere en stor figur, der er større end livet, fortæller Lars Mikkelsen.

Dialog med noget større
Kirke & Medier møder ham i provst Johannes’ præstekontor, der er en del af den præstegård, der er skabt inde i DR’s studier – med køkken og konfirmandstue og det, hvad dertil hører: Bibler, salmebøger, teologiske værker, figurer, kors og andet nips.
I det miljø kommer sætningen, der får rollen og skuespilleren til at smelte sammen:
- Jeg har nærmet mig min egen tro mere, end jeg har gjort før, fortæller Lars Mikkelsen og giver indblik i det uransagelige:
- Jeg har altid ført en dialog, lige fra jeg var lillebitte. Jeg har altid haft brug for at tale ind i noget, der ikke bare var mig selv.  Og den dialog, synes jeg, har virket godt. Det ligger jo også i mit fag, at man for at få fat i en rolle stiller spørgsmål til den, til dens eksistensberettigelse, dens eksistensvilkår og hvad, der får den til at reagere. Og da kommer man også til at spørge sig selv: Hvem er jeg i forhold til rollen?

Tro som et barn
Processen bliver hjulpet godt på vej af den research, Lars Mikkelsen og de øvrige skuespillere må gøre for at spille hver deres rolle absolut autentisk:
- Idet jeg følger med rundt og snakker med præster, besøger kirken mere, end jeg har gjort i et stykke tid, bliver jeg mere og mere klar over, at det er dér, jeg ligger rent trosmæssigt. Og det er nu nemmere for mig at sige: Jeg tror.
Du nærmer dig troen…?
- Ja, jeg nærmer mig troen, for det er en meget svær tid, en rationalets tid. Virkelig, altså! Det er så svært at tillade sig selv den naivitet, der skal til, altså at tro som et barn. For det eneste vi ikke må være i denne tidsalder, det er dumme. Og det at stå frem og indrømme: Jeg har ikke tjek på det hele, jeg har brug for den dialog, det er angstfremkaldende!

Ateismen er fattig i livskriser
Lars Mikkelsen ler, mens han kigger ud af kontorvinduet på de store kulisser, der skal illudere en præstegårdshave med buske og træer og blå himmel. Han fortsætter:
- Til gengæld så træder man jo ind i et andet fællesskab; man træder ud af et åndsfællesskab og ind i et andet. I mit fag er det meget båret af en ateistisk streg, men det ateistiske er også et fattigt åndsfællesskab, når det kommer til de store spørgsmål i livet. For det mangler simpelthen adressering. Der er så mange ting, du ikke kan tage der. Og efterhånden som man oplever livskriser, og folk dør omkring én, og fællesskaber formes og forsvinder, så bliver jeg nødt til – hvis jeg skal være ærlig over for mig selv – at gå med det, at den dialog, den har jeg altså. Og lad os bare kalde den tro.
Sidder troen i hjernen eller hjertet?
- Den er ikke vanvittig defineret. Det er jo bare at tillade den dialog at være der i højere grad. Tro og tvivl går jo hånd i hånd. Men jeg vil insistere på, at jeg har lov til at føre den dialog. Også som et moderne, vidende menneske har jeg både brug for og lov til at gøre det.

Tro er mere tabu end sex
I forbindelse med Herrens veje har Lars Mikkelsen holdt flere foredrag i kirke og sognehuse. I oplægget siger han blandt andet:
- Vi lever i en tid med sociale medier, hvor stort set alt ofte inklusiv folks sexliv lægges ud på Facebook. Alt – men dog sjældent vores tro, der af de fleste opfattes som for privat. Det er en interessant tanke i et land, hvor langt de fleste af os er medlem af den samme kirke.
Han uddyber, mens vi taler sammen ved provstens skrivebord i præstegården på DR:
- Det er en tanke værd, at man kan være fuldstændig ublu omkring sin egen seksualitet, men når man snakker om sin tro, så overtræder man en intimsfære, og andre mennesker kan blive aggressive, simpelthen. Det er skægt, og det er værd at tænke over: Hvordan kan det egentlig være?
Så du er med til at bryde et tabu?
- Det er et tabu netop fordi, det værste du kan være nu om stunder er dum og at have den lille naivitet, der skal til for at sige: Jeg hengiver mig.

Serien vækker vrede og glæde
Hvad håber du, der sker, når familien slukker for fjernsynet efter en episode af Herrens Veje?
- Jeg håber, de snakker sammen. Samtalen ligger til grund for vores eksistens og mange af vores fællesskaber. Og her er et oplæg til at føre en væsentlig samtale. Men serien vil vække debat, det er klart.  For er der noget, der er mere politisk end politik lige nu, så er det religion. Det vil vække følelser, vrede, men også glæde, tror jeg. Det håber jeg.
Kan medierne bidrage til at gøre det mere legitimt at tale om tro?
- Jeg tror i hvert fald, at de kan bidrage til, at man gør det. Jeg håber, at man indenfor folkekirken i hvert fald kan se, at vi har grebet om stoffet på en ordentlig måde. At vi ikke latterliggør nogen. Vi ønsker at diskutere ned i en væsentlighed og i en eksistensberettigelse.

Et rum for det væsentlige
Og netop folkekirken har Lars Mikkelsen fået et andet syn på gennem tilblivelsen af Herrens veje:
- Den forestilling, jeg havde af folkekirken, da jeg gik i gang med det her, er blevet skamsat. For der bliver virkelig tænkt og handlet på at træde ind i den tid, vi er i nu, og få fat i de mennesker, der er her lige nu.
Hvad har overrasket dig mest?
- Hvor fine rammerne er for, hvordan en gudstjeneste kan være. Der er ting, der skal være der, men der er virkelig meget af det, jeg har oplevet, der griber fat om det på en meget moderne måde.
- Og så tror jeg, at folkekirken som sådan også er det rum, vi har tilbage, som heldigvis ikke behøver at bekymre sig om seertal, men hvor det er en væsentlighed, der bliver adresseret – hver gang. Og den mulighed er der virkelig brug for i vores samfund. Især i en så rationel tidsalder, som vi er i.

Religion er en virkelighed
Hvordan ser du samtalen om religion udspille sig i Danmark i dag?
- Jeg synes, det er en del af alt, i virkeligheden. Det er en del af vores politiske grundlag. Vi har jo også nogle nye udfordringer i forhold til, at nogle mennesker kommer hertil, der har en meget stærk binding til deres tro. Hvordan adresserer vi det, hvis vi er helt sekulariserede? Kan vi udelukkende snakke ud fra et civilretsligt samfund ind i det? Eller er der også en dialog, der er værd at føre ud fra vores egen tro, hvis vi vil vedkende os den?

Religiøs dialog
I serien bliver August i Afghanistan udfordret på sin tro på flere planer, bl.a. i forhold til islam. Kan du forestille dig at serien kan blive optakt til en interreligiøs dialog?
- Den, synes jeg, er der allerede. Men den kunne man godt gøre mere ud af, også i institutioner som DR. Interreligiøse samtaler findes jo i rigt mål, men dem skal vi blive ved med, vi skal tale med religioner, der ikke er så stærke i vores civilsamfund, som kristendommen er. Vi skal tale ind i hinandens tro. Frem for alt dér, hvor vi ikke ligner hinanden. Finde ud af, at der faktisk er meget, vi ligner hinanden på: det ordentlige menneske, det ordentlige liv. Der ligner vi tit hinanden, men ikke altid og ikke i alle sammenhænge.
Hvad er det kristendommen kan i den samtale?
- Med fare for at få en masse historikere på nakken, så vil jeg sige, at noget af det stof, der ligger til grund for det danske civilsamfund, jo er den kristne tro, reformeret af flere omgange, og italesat gennem Oplysningstiden også. Det destillat er unikt for vores samfund.