Velkommen til værktøjskassen for ambassadører

Kære ambassadør – Her får du en oversigt over, hvad du kan finde i værktøjskassen til ambassadører. Redskaberne er til for at hjælpe dig med det formål at skaffe flere møder, midler og medlemmer. Redskaberne er inddelt inden for disse tre områder + materialer.

Du kan gennemse resten af værktøjskassen for mere inspiration eller kontakte frivillighedskonsulenten for sparring og hjælp via mail (lilje@klf.dk) eller tirsdag eller torsdag på tlf. 87 26 35 36.

Formålet med ambassadører

Ambassadørens rolle er at udvide KLFs berøringsflade ved at nå længere ud i Danmark til lokale kirker, skoler, foreninger mv. Jo flere steder (møder) vi kommer hen, jo flere mennesker kan høre om KLF og blive medlem eller blive opmærksom på at give en gave (midler). Du kan læse mere om, hvad ambassadørens rolle er her.

 

 

Møder

Møder kan tage sig ud på flere måder: En præsentation af KLF på 10 minutter til en gudstjeneste, et 45-60 minutters interaktivt tematiseret møde med udgangspunkt i vores formål og arbejde, et Mediemodsforedrag på 1-2 timer, eller en ny idé, som aftales i samarbejde med landskontoret.

Vores målgruppe er som udgangspunkt voksne. Formålet med mødet er altid at informere om KLFs arbejde og værdier. Derudover kan formålet være at inspirere, få flere medlemmer, flere midler eller at udfordre menneskers tanker og forhold til medierne, medie-indhold og skærmbrug.

Hvordan arrangerer jeg et møde?

  1. Tag kontakt til en mulig samarbejdspartner (fx en kirke, skole, forening, organisation) Du kan sende dem en mail, ringe til dem eller snakke med dem ved at møde op fysisk. Alternativt kan du lægge et “Få KLF i Kalenderen”-postkort eller vise dem hjemmeside-linket, men det er ikke nær så effektivt som direkte kontakt.
  2. Fortæl kort omkring KLF, Kirke & Medier Fortæl dem, hvad vi laver, hvordan vi arbejder, og hvad vores formål er. Du kan fx bruge Elevatortalen til kort og præcist at fortælle om KLF.
  3. Fortæl, hvad vi kan tilbyde En præsentation af KLF 5-15 minutter til et andet arrangement / En aften eller eftermiddag med samtale/debat om temaer indenfor KLFs formål og arbejde. (45-60 minutter) – målgruppen er voksne / Mediemodsforedrag til forældre eller personer, der arbejder i direkte kontakt med børn/unge.
  4. Aftal detaljer omkring mødet. Du skal aftale dato, sted, længde/taletid, emne, målgruppe, pris m.m. Brug vores tjekliste til møde-aftaler for at få alle detaljer med. Hvis ikke du selv skal afholde mødet, skal du videregive kontakten til frivillighedskosulenten. Hun skal have kontaktoplysninger på stedet samt et kort referat af, hvad du har snakket med dem om.

    Postkort til bestilling: “Få KLF i Kalenderen”
  5. Sig tak for samtalen og afslut.

Du kan bruge disse redskaber til at arrangere et møde:

Hvordan præsenterer jeg KLF på 10 minutter?

Har du aftalt et møde i fx en kirke, hvor du selv vil fortælle om KLF, er det vigtigt, at få afklaret hvor længe du må tale og om hvilket emne. Må du invitere tilhørerne til at blive medlemmer og til at give en gave? Når du fortæller, er det en god idé at overveje følgende:

  1. Din fremtoning – se dokumentet “Fortælleteknik” forneden for gode tips.
  2. Dit budskab: Her skal du overholde den aftale, du har med fx kirken. Hvis det er en generel præsentation, er det en god idé at fortælle om:
    • KLFs historie
    • KLFs vision og formål
    • hvordan vi arbejder
    • at medlemmer og gaver gør arbejdet muligt
    • (Du kan fx bruge power point-præsentationen “KLF præsentation” til at tale ud fra.
  3. Hvordan du kan involvere lytterne fx ved at stille dem spørgsmål.
  4. Tilgængelighed efter mødet til spørgsmål og notering af medlemmer. Her kan du med fordel tage ekstra magasiner med.

Du kan bruge disse redskaber til at arrangere et møde:

Der findes også en masse videoer om vores arbejde fx omkring buketten. Du kan finde dem i vores videogalleri. Eller du kan dele vores podcast, som kan hentes på de mest almindelige streamingtjenester helt gratis.

 

 

Midler

Vi er en organisation med stor indflydelse, og det koster selvfølgelig penge. Grundlaget for vores økonomi er donationer, indsamlinger og medlemskaber. Derfor er det vigtigt, at vi som ambassadører er frimodige nok til at spørge om en gave, lave et støtte-arrangement eller søge fonde. Du skal bare gøre det, der falder dig mest naturligt. Midlerne kan overføres via MobilePay-nr. 76540. For andre muligheder kan du læse her.

  1. Gaver: Du kan spørge folk enten personligt, ved en stand eller i forbindelse med, at du fortæller om KLF ved et møde. Vær frimodig. Du er jo selv medlem og synes, at KLF er værd at investere i. Så hvorfor skulle andre ikke også have lyst til det? Vær opmærksom på ikke at presse folk til at give. Gud elsker en glad giver, og det gør vi også. Men for,  at de kan give, skal vi fortælle dem om muligheden. Man har også mulighed for at testamentere til KLF, hvis det viser sig at være relevant i en samtale med nogen, der allerede er medlem. Det kan du læse mere om her. Hvis du laver en stand til et arrangement, kan du se mere under medlemmer.
  2. Du kan også lave et arrangement, hvor overskuddet skal gå til KLF. Laver du et arrangement, skal du bruge de dokumenter, som du finder under regionsudvalg. Her er nogle eksempler på nogle aktiviteter, der kan lave overskud:
        • Afholdelse af fx dagsture, koncerter eller foredrag med kendte personer/eksperter og lignende kommercielle arrangementer med salg af billetter, kaffe/kage o. lign.
        • Cykelsponsorløb og konkurrencer, tombola, lotteri, banko eller boder med salg af hjemmelavede ting og donerede gaver fra lokale virksomheder.
  3. Sidst, men ikke mindst, kan du søge fonde. Du kan fx starte med at se på www.ysmen.dk for at finde en relevant fond eller google dig frem til nogle andre muligheder. Finder du en fond, du vil søge, skal du kontakte frivillighedskonsulenten, som vil hjælpe dig med at få de informationer, du skal bruge til ansøgningen. Du kan også nedenunder finde hjælp i dokumentet “Sådan skriver du en fondsansøgning”.

Her er nogle materialer, som du kan bruge til at samle midler ind:

  • “Støt KLFs arbejde for kirke & tro i medierne”-folder – kontakt frivillighedskonsulenten for at bestille.
  • MobilePay-kort – kontakt frivillighedskonsulenten for at bestille.
  • Sådan skriver du en fondsansøgning” -pdf

 

 

Medlemmer

Hvordan får jeg medlemmer?

Du kan finde medlemmer alle steder; i familien, i strikkeklubben, til bilmessen, bymarkedet eller andre lokale/nationale begivenheder, i kirken, i de lokale foreninger osv.

Når du rækker ud til potentielle medlemmer, er det egentligt ret simpelt: præsenter KLF, besvar spørgsmål og spørg, om de vil være medlemmer. Din største styrke, når du foreslår andre at blive medlem er dig! Det er dig, de møder og dig, der repræsenterer KLF for dem. Så vær frimodig og tro på, at de nok gerne vil være medlem – de har bare ikke fået chancen endnu.

Husk på hvordan du selv blev medlem. Du hørte om KLF og blev interesseret i at støtte det. Grundlæggende skal du bare være dig selv – og tage initiativ til at fortælle om og spørge dem om at blive medlem.

Du kan med fordel bruge materialerne forneden “Fortælleteknik” og “elevatortale om KLF” til at forberede dig. For nogen er det særligt sagen, der gør dem interesserede i at blive medlem. For andre er det, at de får fire gode magasiner om året. Nogle bliver måske medlemmer pga. medlemsfordelene. Og nogle vil bare gerne være en del af noget og være med til fællesskabet.

Alle medlemmer er vigtige – uanset deres personlige motivation for at bliver medlem. Det er vigtigt, at du prøver at fornemme, hvad menneskers interesse er, så du kan præsentere KLF ud fra den vinkel, der vil motivere dem mest.

Hvis der er mere end en i husstanden, er et familiemedlemskab mere værdifuldt end et enkelt medlemskab. Det giver dobbelt mandat til færre penge. Læs mere her. Du må også altid tilbyde dem et gratis magasin – du kan bestille ekstra magasiner ved frivillighedskonsulenten. Her er nogle idéer til, hvor du kan fortælle om KLF:

  • Personlige samtaler med venner, familier og i andre sammenhænge, hvor du får muligheden for at bringe det på banen en-til-en.
  • Møder, arrangemententer eller events, som du har arrangeret.
  • En stand ved et arrangement fx ved et sommerstævne eller en bibelcamping.

Gode samtalestartere:

  • Et godt udgangspunkt kan være at snakke om det, som er aktuelt i medierne, som relaterer til KLF. Det kan fx være om Melodi Grand Prix, en serie eller etik i journalistik. Følg med via nyhedsmailen, her på hjemmesiden og på Facebook for at se det seneste nye.
  • Margueriterute-plakat – kan fås til inspirationsdagene.
    Margueriterute – plakaten kan udleves til inspirationsdagene

    Margueriteruten er en illustrativ plakat, som sammenligner den type af programmer, som betragtes som hurtige, eksplosive (også følelsesmæssige) og letindtagelige med rolige og sindrige programmer, der fordrer til refleksion og nedsat tempo. Ingen af vejene er dårlige, men de har hver sit formål. KLF anbefaler, at man også giver tid og plads til at tage den sceniske rute (Margueritruten) fremfor altid at vælge motorvejen. Plakaten kan bruges som afsæt i samtaler omkring program- og medietyper, bevidst mediebrug, kirke og medier og meget mere.

  • Du kan også bruge vores bibelstudiehæfte “Giv mig din opmærksomhed“, som er en håndsrækning til dig, som igennem din bibelstudiegruppe, cellegruppe osv. gerne vil udforske, hvordan man som kristen kan forholde sig til medierne, og hvad Bibelen har at sige. Den kan måske give anledning til at tale om møder, midler og medlemsskaber.

Her er nogle gode redskaber til at få flere medlemmer:

Hvordan arrangerer jeg en stand?

En stand er en god mulighed for at fortælle om KLF. Det kan fx være på en bibelcamping, til en festival eller på et bymarked. Men succesen ved at have en stand er meget afhængig af:

1) standens placering og

2) din evne til at være udadvendt og invitere forbipasserende hen for at høre om KLF.

Hvis ikke du inddrager mennesker i en samtale, så går de enten forbi eller tager et magasin og går videre. Et magasin giver sjældent et medlemskab, hvis ikke der har været en dialog omkring medlemskab. Det er en fordel at være flere, da man både holder motivationen oppe, kan skiftes til at stå ved standen eller kan gøre det sammen. Husk på, at du ikke behøver at stå ved standen hele tiden. Det er bedre at stå der i kortere tid, hvor man er mere på, end at man står der for længe og bliver træt.

Stand ved IMs årsmødefestival 2024

Hvordan arrangerer man en stand?

  1. Først skal du finde et sted, hvor der er lejlighed til at stå.
  2. Tag kontakt til arrangøren af arrangementet og afklar muligheder og evt. omkostninger. Brug tjeklisten til at sikre dig, at du får stillet alle de nødvendige spørgsmål.
  3. Bestil evt. materialer hjem og aftal, hvordan de evt. skal retur.
  4. Sæt standen op og få midler og/eller medlemmer.

Gode redskaber når du arrangerer en stand:

Medbring gerne følgende:

  • 1-2 Roll-up-bannere – kontakt frivillighedskonsulenten for at bestille.
  • Magasiner til uddeling – kontakt frivillighedskonsulenten for at bestille.
  • 1 nøglekort m. snor til at tage om halsen, så man ved at man kan tale om dig om KLF. Den kan du tage på når du står ved standen. – kontakt frivillighedskonsulenten for at bestille.
  • ”Derfor KLF” – kontakt frivillighedskonsulenten for at bestille Et stikordskort om
    • KLFs kerneopgaver:  kirke, kristendom og tro i medierne,  etik og anstændighed i medierne.
    • Gode grunde til at blive medlem: indflydelse på medierne igennem KLF, 4 magasiner årligt, inspiration til bevidst og spændende mediebrug.
  • Et A4-dokument, du kan tape på bordet omkring fordelene ved medlemskab – kontakt frivillighedskonsulenten for at bestille.
  • En plakat om margueriteruten (se eksempel her)- plakaten kan fås til inspirationsdagene.

 

 

Materialer

Oversigt over materialer:

Giv en gave

kr.
Bemærkninger