I vinter lavede KLF, Kirke & Medier en større analyse af tv-gudstjenesterne og vores medlemmers forhold til dem baseret på reaktioner igennem årene 2015-2023. Det grundige værk fortæller en historie om, at man ikke altid gør seerne gladere ved at skrue op for underholdning og journalistisk indsats. I hvert fald ikke de seere, der søger tv-gudstjenesten som en erstatning.

Populære gudstjenester fik ridser i lakken

Mens 80 procent af KLF’s henvendelser i 2015 var positive overfor tv-gudstjenesterne, vendte det billede i 2022, hvor gudstjenesterne ellers fik en ny profil med værter og interessante gæster.  

– DR har i de senere år givet sig selv den udfordring, at flere skulle lære tv-gudstjenesten at kende, og det kan vi kun bakke op om. Men for den gruppe seere, som tænder fjernsynet for at få en almindelig gudstjeneste, kan værten og gæsten i det nuværende koncept komme til at stå i vejen. Derfor bør man måske vurdere, om konceptet skal justeres, siger generalsekretær i KLF Mikael Arendt Laursen.

vi oplever, at vores inputs bliver taget med i den fremtidige udformning af gudstjenesterne

Mikael Arendt Laursen

Hvad bruger vi tiden på i tv-gudstjenesterne?

Disse overvejelser og hvad der ligger til grund for dem, kan du læse i Analyse af tv-gudstjenester 2015-2023. Rapporten kan du hente som pdf her, eller du kan som medlem kontakte os på info@klf.dk og få tilsendt den trykte udgave, så længe lager haves.

– Vi har været i en rigtig god dialog med DR om tv-gudstjenesterne på baggrund af denne rapport, og vi oplever, at vores inputs bliver taget med i den fremtidige udformning af gudstjenesterne. Det er derfor, at det er så vigtigt, at vores medlemmer reagerer, når de har en holdning til det, de ser. Det er med til at forme og påvirke vores dialog med medierne, siger Mikael Arendt Laursen.

Analysen har flere interessante vinkler på, hvordan gudstjenesterne i gennemsnit tager sig ud – og holder disse informationer op mod, hvordan seernes reaktioner ser ud. Vidste du fx, at nadveren er nærmest ikke-eksisterende i tilfældigt udvalgte tv-gudstjenester? Eller at samtalerne før og efter måske ikke er et problem i sig selv, men at problemet opstår, når selve gudstjenesten føles forkortet af samtalerne?

I rapporten får du både tallene og KLF’s synspunkter samt en masse reaktioner fra medlemmerne.

Tidligere artikelMelodi Grand Prix uden klæder?
Næste artikelMød Malene – vores nye redaktør og kommunikationsmedarbejder

3 KOMMENTARER

  1. Jeg syntes bestemt ikke om den form for gudstjenester der sendes på dr ( jeg vil ikke kalde det en gudstjenest ) Det er så lidt gendkendelig af en almenelig gudtjenest i vores kirke og da det er mange ældre der ikke kam komme kirke og seder der hjemme er det en skensel at der ikke er det genkendelig i tv gudtjensten
    hilsen Inge

  2. Hej.
    Vi er utrolig kede af, at man forsøger at holde gudstjenester med folk, som ikke tror på Guds ord, og man ikke tager nadveren med. Det er jo det vi ønsker at høre, når vi går i kirke.

  3. En søndag (20. marts) måtte jeg hjemme høre et par gudstjenester… Har ofte været særdeles ked af TVs transmissioner kl. 10- og igen kl. 14, gudstjenesterne, hvor prædikanten typisk har fundet et identifikationspunkt i teksten, som så bliver genstand for en selvspejling. Tv-værten har her inviteret en mere el. mindre kendt gæst, der oftest ikke har noget udtalt forhold til kristentroen. Disse gudstjenester som begynder med en lang palaver mellem TV-vært og gæst, ender altid i en lille snak med præsten – og hvor alt var så smukt og skete til disse tres fulde tilfredshed (gensidig roseforening).

    Den anden gudstjeneste jeg hørte var radiogudstjeesten kl. 10, og hvor jeg måtte skrive fgl. på facebook:
    HAN SIG VORT KØD VIL TAGE PÅ/ og blandt os gå/ det nyt er uden lige… Ordene er fra Kingos vidunderlige salme til Mariæ Bebudelsesdag, som vi netop fejrede i søndags.
    Og hvordan blev der så prædiket?
    Ja mangt og meget blev der sagt om moderskab, dette både skræmmende og vidunderlige; meget blev der trukket på de særligt kvindelige erfaringer. Et sted måtte man endog høre om kvindens undertrykte stilling i Oldkirken: Paulus havde umuligt sagt de ord om kvinden der skulle tie i forsamlingen – der blev her henvist til de apokryfe skrifter, endog til det sene og ret vanvittige (gnostiske)Thomasevangelium; og frem for alt tegnedes Maria som den leder hun havde været i allertidligste menighed…
    Var det dét dagen handlede om? Slet ikke. Men dét som fremgik af min overskrift.
    Pastor emeritus, lic. theol. Lisbet Foss

Comments are closed.