Har DR opdaget, at det er påske?

Når Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier, ser på tv-programmet for denne påske, undrer han sig over, hvor fraværende påskens rødder er. Læs debatindlægget her.

0
1265

Selvom Jesu fødsel fortaber sig i julenisser, og Jesu opstandelse i påskeæg, så er de kirkelige højtider ikke desto mindre en oplagt anledning til, at public service-medierne gør os klogere på højtidernes rødder. Men påsken er stort set fraværende i DRs sendeflade – med undtagelse af gudstjenesten og morgenandagten. I ugen mellem palmesøndag og påskedag er der kun ét tv-program, som handler om den kristne påske: påskedag kl. 9.30 på DR2 i programmet ”Introduktion til de kristnes påske”. På radiosiden ser det væsentligt bedre ud: Anders Laugesen gør sit i Pilgrim – både palmesøndag og påskedag kl. 7.03 på P1. På P2 er der stribevis af påskekoncerter.

Hvis man derimod er optaget af erotik, er der gode muligheder døgnet rundt for at få stillet sin lyst på DR2 i påsken: Menuen byder på vrid i bananen, pornogenerationen, kongelige eskapader og eksplicitte erotiske spillefilm.

Hvem har ansvaret for, at tv-programmet er kommet til at se ud, som det gør? Det kan umuligt være DRs trosredaktør Christoffer Emil Bruun, som efter vores indtryk arbejder ihærdigt for at udvikle trosstoffet på både radio og tv. Det kan umuligt være DRs kulturdirektør Henrik Bo Nielsen, som offentligt har erklæret, at trosstoffet er ”betydningsfuldt” og er et ”kerneområde” for DR.

Men er det så programplanlæggerne i afdelingen – med den orwellske titel – ”Bruger, Marked og Publicering”, som ikke har opdaget, at det er påske, og som nu bidrager til en offentlig fortielse og en folkelig fordummelse? Eller er DR fanget i et kollektivt limbo uden at ane, hvordan man på moderne vis kan fortælle om påskens begivenheder og betydning i dag?

Vi argumenterer så langt fra for belærende foredrag, hvor en grå kraveklædt lærd ex cathedra udlægger lidelseshistorien gennem 12 stive timer langfredag på DR1. Vi ser ikke desto mindre i vores samfund det bedste tegn på, at påsken for snart 2000 år siden ikke gik stille af. Vi har folkekirker og frikirker, som kan ses næsten uanset, hvor man opholder sig i Danmark. Vi har kirkegængere, som søndag efter søndag sidder på bænken og synger med på salmer og lytter til det kristne budskab. Vi har tv-seere og radiolyttere i tusindtal, som trofast tænder for morgenandagten på P2 eller DR2 for at få en god start på dagen. Og endelig har vi i denne tid tusindvis af ukrainske flygtninge, som vi ikke kommer til at forstå, hvis vi ikke forstår den kristne tros betydning for dem.

Hvis DR blot ville løfte øjnene bare en anelse fra det sort/hvide religionsneutrale tempel i Ørestaden, ville bestyrelse, direktører og programlæggere opdage, at tro spiller en stor rolle for mange mennesker. Og at påsken er den bedste anledning til at informere danskerne i al almindelighed om verdenshistorien i påsken. Men ved at lukke øjnene for det, så bygger DR med på den brandesianske myte: At tro og modernitet er hinandens modsætninger. Det ville i sidste ende være et svigt af det, som er DRs ædleste formål: At oplyse, informere og danne seere og lyttere. Men denne påske – ligesom så mange andre kirkelige højtider de senere år – lukker DR stort set øjnene for dette ædle formål. Og vi i KLF, Kirke & Medier må opfordre vores medlemmer til at søge mod NRK, SVT, ARD og ZDF, fordi medlemmernes økonomiske bidrag til dansk public service bliver brugt til at underholde os til døde – ikke at oplyse os om livet og påsken.

Debatindlægget blev bragt i forkortet form i Kristeligt Dagblad lørdag den 9. april.

Tidligere artikelP2 markerer i stor stil påsken
Næste artikelPodcast: Forsvandt påsken i tv, er kristne terrorister – og skal TV 2 være gratis?