Medier taler sjældent med minoriteter

0
891

Danske medier interviewer sjældent religiøse minoriteter, og når de gør det, handler det som regel om kriminalitet og religion, viser ny undersøgelse fra Danske Medier.
Selv om etniske minoriteter udgør 12,3 procent af befolkningen i Danmark, optræder i 2016 kun 4 procent som nyhedskilder i medierne. Det er en forværring i forhold til 2011, hvor minoriteterne udgjorde 5 procent af kilderne i nyhedsbilledet.
Det fremgår af en ny undersøgelse fra Danske Medier. Undersøgelsen omfatter 1190 indlandsnyheder fra ni danske medier: BT, Ekstra Bladet, Politiken, Jyllands Posten, MX, Fyens Stiftstidende, Nordjyske, fra TV-avisen på DR1 18.30 og 21.30 samt TV2-Nyhederne 19.00 og 22.00.
Problematiserer inklusion i samfundet
Undersøgelsen viser, at ikke-vestlige nyhedskilder næsten udelukkende optræder i historier om udlændinge, kriminalitet og religion – her forstået som historier om Islam. Alle der i udbredt grad problematiserer etniske minoriteters inklusion som borgere i Danmark, skriver Hanne Jørndrup fra Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet, der har lavet undersøgelsen for Danske Medier.
Politikere stjæler nyhedsbilledet
Selvom den største koncentration af minoritetskilder findes i udlændingestoffet, så er det næsten udelukkende majoritetskilder – primært beslutningstagere – der optræder i de politiske historier knyttet til spørgsmål om udlændige, indvandring og integration.
Materialet kortlægger dog, at en meget stor del af minoritetskilderne optræder i et antal højtprioriterede egen-historier, som medierne selv sætter på dagsordenen.
Medier medvirker til stigmatisering
Medierne medvirker aktivt til billedet af etniske minoriteter, viser rapporten. I undersøgelsen er det særligt kritiske historier fra TV2 om “indvandrermiljøer” og moskéer, som sætter dagsordenen for, hvordan muslimske minoriteter optræder i nyhederne.
Disse historier er kendetegnet ved, at de problematiserer hvorvidt minoriteternes religion, familiemønstre og traditioner er foreneligt med danske love, traditioner og normer, lyder en af rapportens hovedkonklusioner.
Læs rapporten fra Danske Medier her.

Tidligere artikelDR: Overvej dine digitale fodspor
Næste artikelStopper i DR, men fortsætter med konstruktive nyheder