Over de seneste måneder har KLF, Kirke & Medier været i nær dialog med en række politikere og topfolk i mediebranchen for at skabe interesse for KLFs ønskeliste til medieaftalen og public service-kontrakterne. Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier, glæder sig over, at KLF har fået flere ønsker igennem.

– Selvom medieaftalen primært fokuserer på techgiganter og aviser, så er der alligevel en række punkter, som bærer præg af den dialog, vi har haft med politikere over de seneste måneder, siger Mikael Arendt Laursen.

Folkelig forankring i DRs bestyrelse

Han hæfter sig blandt andet ved, at der er åbnet op for en radikal ændring af DRs bestyrelse. I dag er DRs bestyrelse udpeget af de i Folketinget største politiske partier. Der har været forslag fremme om en professionel bestyrelse, som udpeges efter indsigt i medieforhold. KLF og SLS – Sammenslutningen af Lytter- og Seerorganisationer – har ønsket en bestyrelse med en mere folkelig forankring. Og det ser nu ud til at lykkes. Medieaftalen udtrykker nemlig ønske om en DR-bestyrelse, der “både sikrer faglige kompetencer, uafhængighed og en folkelig forankring”.

– Vi har længe ønsket og arbejdet for, at der i DRs bestyrelse er en folkelig repræsentation. At mediebrugerne er repræsenteret. Lytterne og seerne er medlemmer af foreninger under SLS, og det er relevant og velbegrundet at én eller flere pladser reserveres til SLS. Det vil sikre en direkte forbindelse mellem mediebrugerne og dem, der træffer beslutningerne om DR. Det ville i øvrigt være oplagt at etablere samme ordning for TV 2 Danmark, siger Mikael Arendt Laursen.

Mere, men ikke meget til DR

DR står også til at få tilført flere penge. Hvilket KLF, Kirke & Medier også har arbejdet for. I alt beløber det sig til omkring 110 millioner kroner, og over halvdelen er øremærket til et nyt lydunivers for børn og unge med nyheder, debat, satire, quiz mm. Men set i forhold til DRs indtægter er der imidlertid blot tale om en forøgelse på 1 procent i gennemsnit pr. år.

– Det er en meget, meget beskeden vitaminindsprøjtning til DR. Det er skuffende. Det er klart, at DR fra tid til anden står for skud for at være for populistisk og for lidt fyrtårn. Men blot fordi DR skuffer nu, skal de ikke hindres i at blive bedre i fremtiden. Derfor har vi fra KLFs side et ønske om ud over flere penge til DR en public service-kontrakt med mere præcise krav til DR, fastslår Mikael Arendt Laursen.

Det kunne blandt andet være elementer af det, der allerede fremgår af medieaftalen som stikord til en kommende public service-kontrakt med DR: “indhold om og fra Rigsfællesskabet og Norden”, “kunst og kultur” samt en bred musikformidling.

– I KLF, Kirke & Medier har vi et ønske om, at DR skal markere de danske højtider og styrke lyttere og seeres kendskab til danske traditioner, historie, sange, salme og det kulturelle fundament. Vi ønskede en ny public service-kanal. Det fik vi ikke, men omvendt er der stadig mulighed for, at DR kan genåbne DR K – noget, som medieaftalen indirekte åbner op for, mener Mikael Arendt Laursen.

Streamingskat svækker dansk public service

I ønskelisten har KLF valgt at støtte regeringens ideer om en medieombudsmand og skærpede krav til sociale medier og techgiganter. Det er i medieaftalen blandt andet udmøntet i en aftale om et kulturbidrag på seks procent af tjenesternes omsætning i Danmark, som skal tilfalde public service-puljen. TV 2 har kritiseret kulturbidraget for dels at påføre TV 2 Play ekstra omkostninger til gene for brugerne, og dels for at knægte armslængdeprincippet. Dertil kommer, at i en tid med inflation og tendenser til, at danskerne beholder pengene i lommen, er ekstra omkostninger dårligt nyt for TV 2 Play:

– I udgangspunktet er det sympatisk med et kulturbidrag, streamingskat eller hvad man nu skal kalde det. Men bundlinjen er, at den skærer alle over én kam. Det er næppe blevet foreslået for at tvinge TV 2 til at investere i og producere mere dansk indhold. Formålet er – som det står i aftaleteksten – at tvinge udenlandske streamingtjeneste til at betale for dansksproget indhold. Det vil i sidste ende dels stille TV 2 svagere og føre til prisstigninger for mediebrugeren. Det kan umuligt være den dybere mening, fastslår Mikael Arendt Laursen.

Det forlyder, at det ikke kan lade sig gøre kun at lade udenlandske streamingtjenester betale kulturbidrag. Hvorvidt det er muligt at vende ordningen om ved at stille krav om, at minimum seks procent af en streamingtjenestes danske omsætning skal gå til danskproduceret indhold, og at et eventuelt manglende bidrag skal indbetales til public service-puljen, er uvist. Men løsningen ville tilgodese streamingtjenester, som i forvejen har en høj andel af dansksproget indhold – eksempelvis TV 2 Play, som lægger væsentligt mere i danskproduceret indhold – end eksempelvis Netflix og Disney+.

– Det virker som en kluntet løsning, at man gerne vil ramme udenlandske streamingtjenester, men hiver TV 2 Play med. Det må politisk være muligt at finde en løsning, som tilgodeser, at TV 2s store investeringer i dansksproget public service-indhold, samtidig med at udenlandske streamingtjenester motiveres til at investere i dansksproget indhold, mener Mikael Arendt Laursen.

En anden udfordring ved forslaget, at public service-puljen nok vokser, men at flere af mediebrugernes penge går til indhold, der er spærret inde bag en betalingsmur.

– Det er en fundamental udfordring, at medieindhold, delvist produceret skatteborgeres og mediebrugeres penge, er utilgængeligt. Efter en karensperiode burde film, serier og dokumentarer, der har fået støtte fra public service-puljen blive gjort tilgængeligt for en bredere kreds end blot de mediebrugere, der har adgang til det gennem et abonnement, siger Mikael Arendt Laursen.

Loud/24syv lukker, men hvad med Radio4?

KLF, Kirke & Medier har i ønskelisten lagt op til at både 24syv (tidligere Loud) og Radio4 lukker og eventuelt fortsætter som podcastproducent med public service-forpligtelser. 24syv står til at lukke, men hvad med Radio4?

– Det er ikke klart, om Radio4 skal lukke. I udgangspunktet ønsker vi, at Radio4 lukker. Men omvendt ser vi et behov for konkurrence på taleradio, hvilket gør P1 bedre. Og hvis vi skal lære noget af farcen omkring lukningen af Radio 24syv, så er det ikke at investere trecifrede millionbeløb i radiostationer og så droppe investeringen i en politisk hanekamp. Det er ikke en rimelig måde at bruge fællesskabets midler på. Radio4 kunne godt fortsætte med tydeligere public service-krav efter 2027, hvor det nuværende udbud udløber, bemærker Mikael Arendt Laursen.

Tidligere artikelDEBAT: DR har en sær form for humor
Næste artikelFå historien bag passionsspillet i Oberammergau på ZDF 2. pinsedag

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar

Skriv dit navn her