TV 2-dokumentaren Den sorte svane var absolut ikke for sarte sjæle. Den indeholdt alt, hvad et hårdkogt krimihjerte kunne begære: Hemmelige agenter, usympatiske skurke, farefulde øjeblikke og plot-drejninger. Og så er alt tilsyneladende fra den virkelige verden. Ordet ’tilsyneladende’ kommer vi tilbage til.
Muldvarpe og skjult kamera er altid problematisk
Ud fra et presseetisk synspunkt er der nok at tage fat på, når en dokumentar af denne kaliber løber over skærmen. Som journalist og udgiver skal man altid overveje brugen af skjult kamera og brugen af hemmelige muldvarpe, som dokumentaren i allerhøjeste grad består af. Ikke at det aldrig kan retfærdiggøres – faktisk taler meget for, at netop Den sorte svane, har berettigelsen i orden. Som nyhedsdirektør Ulla Pors selv skriver i en pressemeddelelse:
– Det ville ikke kunne lade sig gøre at lave den form for journalistik ellers. Derfor vælger vi at oprette et kontor og bruge Amira Smajic som muldvarp i stedet for kilde, så det netop ikke bliver hende, der fortæller om kriminalitet, men lader den udspille sig på kameraet foran os og seerne.
At målet helliger midlet i dette tilfælde, bakkes op af både byret og landsret, hvor selvsamme Amira Smajic har forsøgt at få stoppet visningen af dokumentaren. Begge domstole læner sig i deres afgørelser op ad, at dokumentaren har stor meget væsentlig interesse for samfundet.
Statsministeren har også bemærket den
Reaktionerne har efterfølgende bekræftet, at dokumentaren har en væsentlig interesse. Selv statsminister Mette Frederiksen har været ude og kommentere, alle de store medier har brugt lederplads på sagen, og de fleste af os andre har vendt de til tider skræmmende scener enten med hinanden eller på sociale medier.
Vi er med på en kigger ind i en verden, som heldigvis for de fleste ligger langt fra, hvad vi møder til daglig.
Eller er vi det?
Sidste afsnit viser lige netop, at TV 2 er blevet snydt og manipuleret af den modige og iskolde muldvarp. Og selvom vi med egne øjne har set kriminaliteten udfolde sig foran os, er det her, vi er nødt til at træde et skridt tilbage og spørge os selv: Bliver vi også snydt og manipuleret med?
Selvom Amira ikke må begå kriminalitet, befinder hun sig på kanten flere gange i sin rolle. Med sine spørgsmål og snak læner hun sig op ad at blive en ’agent provocateur’ – altså en, der opfordrer til eller gør kriminalitet mulig. Spørgsmålet bør altid stilles: Kunne disse ting være sket uden hende ved bordet?
Den vigtigste afsløring kom til sidst
Al ære og respekt for, at redaktionen og TV 2 vælger at lægge alle disse kort på bordet. For hvad sker der, når muldvarpen har spillet dobbeltspil?
På tv-stationen ved de bedre end nogen, hvor meget man kan manipulere med levende billeder, hvor mange valg, der skal træffes i redigeringen for at fremhæve eller sløre forskellige vinkler på virkeligheden.
Som seere er vi prisgivet journalisternes og redaktionernes integritet.
Selvom det kan virke irriterende, at ens virkelighedsopfattelse bliver provokeret til sidst, er afsløringen af Amiras dobbeltrolle en meget central del af historien
Mikael Arendt Laursen
Netop derfor er det vigtigt, at der bliver spillet med åbne kort.
Efter dokumentaren har det vist sig, at Amira Smajic har både flere lig i lasten, end redaktionen kendte til, ligesom hun muligvis er en større spiller end først antaget.
– Det er vigtigt, at vi som seere gør os bevidste om, at hun kan have haft en anden agenda med dokumentaren end først præsenteret, og at redaktionen bag dokumentaren kan have redigeret udsendelsen med farvede briller i begyndelsen. Fordi de selv så hende ensidigt som en modig muldvarp til at starte med, siger generalsekretær i KLF Mikael Arendt Laursen.
– Så selvom det kan virke irriterende, at ens virkelighedsopfattelse bliver provokeret til sidst, er afsløringen af Amiras dobbeltrolle en meget central del af historien. Det er her, vi alle får en chance for at tænke os om en ekstra gang og se de skjulte optagelser med nye briller.
Efterfølgende har optagelserne været debatteret vidt og bredt – danske chefredaktører har stået i kø for at kommentere for og imod de journalistiske valg. Det vigtigste – udover samfundsrelevansen – må være, at journalisterne spiller med så åbne kort, at seerne kan gennemskue risikoen for at blive manipuleret med.
