ZDF har både smalle programmer om kirke og tro og mere brede programmer om værdier, moral og etik som for eksempel udsendelsen Sonntags (om søndagen). Her ses en af værterne Andrea Ballschuh i studiet. Foto: Ralph Orlowski, ZDF.
DRs tyske storebror ZDF har en helt anden tilgang til dækning af kirke og tro, skriver Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF. DR kunne lære meget af ZDF, mener han.
Tekst: Mikael Arendt Laursen
I februar besøgte jeg Kirche und Leben-redaktionen på ZDF i Tyskland. Besøget var en meget positiv overraskelse, fordi både vi i KLF og de danske public service-medier kan lære meget af, hvordan ZDF går til kirke og tro-stoffet.
Da Tyskland er delt nogenlunde ligeligt mellem den lutherske og den katolske kirke, har den landsdækkende public service tv-station derfor to trosredaktører med hvert deres kirkelige ansvarsområde. Michaela Pilters er ansvarlig for den katolske del af stofområdet, mens hendes kollega Reinold Hartmann har ansvaret for den lutherske del. De to redaktioner har knap fyrre medarbejdere i alt.
Gudstjenester og helligdagsudsendelser
Ifølge tysk lovgivning har den lutherske og den katolske kirke ret til, at der udsendes gudstjenester på søn- og helligdage året rundt, hvilket trosredaktionerne har ansvaret for. Det betyder, at redaktørerne i tæt samarbejde med kirkerne planlægger og udsender disse gudstjenester. Modsat i Danmark sendes der dermed gudstjenester live hver søndag året rundt skiftevis fra en luthersk og en katolsk kirke et sted i landet. Disse gudstjenester ses af 700-800.000 seere hver søndag. På helligdagene sendes der også gudstjenester, hvilket også gælder dage som 2. påskedag og lignende.
Det betyder noget for de to redaktører, at befolkningen bliver mindet om, at helligdagene er knyttet til den kristne tro og kirke. I forbindelse med højtiderne laves der også dokumentarer, der fortæller om højtiden. Udsendelserne varer typisk tre kvarter ved de store højtider som jul, påske og pinse og et kvarter ved de mindre som Store Bededag, Kristi himmelfartsdag, Helligtrekonger og så videre.
Trosredaktionerne har også ansvar for alle andre udsendelser, der handler om tro og religion i det hele taget. Det betyder, at man producerer Forum am Freitag, der har fokus på islam og laves i samarbejde med alle de retninger af islam, som findes i Tyskland. Udsendelserne er journalistiske og har ikke til formål at missionere, men nærmere at oplyse om en religion, som fylder mere og mere i den tyske offentlighed.
Andre eksempler på programserier, som redaktionerne er ansvarlige for, er Sonntags (om søndagen), som er en halv times program om værdier, moral og etik set ind i en nutidig, tysk sammenhæng og 37 Grad (37 grader), som tager temperaturen på emner om mennesker i forskellige sammenhænge.
Forskellige målgrupper – men hvad med børn og unge?
Redaktionerne ønsker at nå et bredt udsnit af den tyske befolkning med deres programmer, hvorfor man i dag tænker bredere end tidligere. For år tilbage så den tyske befolkning sig enten som katolsk eller luthersk, og fordelingen var nogenlunde 50/50. I dag er andelen ændret, så fordelingen nærmere er 33/33/33, hvor den sidste tredjedel slet ikke ser sig som knyttet til nogen kristen kirke.
Redaktionerne laver ikke programmer for børn og unge, da der ligesom i Danmark er særlige redaktioner med denne målgruppe som ansvarsområde. Det betyder også, at der stort set ikke sættes fokus på tro og kristendom for børn og unge. En problemstilling som vi i den grad kender til fra Danmark også.
Ellers rådgiver redaktionen de andre redaktioner, når det gælder trosstof, hvilket også betyder, at der jævnligt dukker emner om kirke og tro op i andre programmer uden for redaktionens ansvarsområde. Trosstof er ikke tabu, hvis emnet ellers er relevant.
Hvad kan vi lære af ZDF
Efter besøget i Mainz sidder jeg tilbage med tre væsentlige erfaringer:
For det første har vi en udfordring i forhold til at formidle stof og viden om kristendommen til børn og unge via vores public service-medier. Det er min klare opfattelse, at vores mediehuse svigter en vigtig opgave her og måske undervurderer befolkningens interesse for åndelige emner.
For det andet må jeg endnu engang beklage, at vi i Danmark ikke formår at sende gudstjenester året rundt, som man gør det i Tyskland. Det burde ikke være så svært at finde midlerne til at løse denne opgave, og det ville klæde DR at påtage sig ansvaret, som ZDF gør det i Tyskland, også selvom der ikke hos os er en direkte kobling mellem public service-mediet og kirken. Også programmerne om de enkelte højtider kunne være en idé at tage op i Danmark.
For det tredje oplever jeg, at man i Tyskland i langt højere grad formår at gøre tro til relevant stof på tv. I Danmark har vi flere gode programmer i radioen, mens der er længere imellem trosprogrammerne på tv. Vi har ingen magasinprogrammer om hverken tro, moral, etik eller tilsvarende emner, som man har hos ZDF.
Der er altså gode erfaringer i Tyskland, som man med stor fordel kunne tage fat på både hos DR og TV 2 herhjemme.
