Protest mod platte børneprogrammer

0
1338

Onkel Reje har skabt sørøvershow, der bl.a. gør grin med Gud og kirke.
Onkel Reje har skabt sørøvershow, der bl.a. gør grin med Gud og kirke. Foto: DR

Netværksformand i KLF vil have serøse børneprogrammer om tro i stedet for Onkel Rejes Sørøvershow, der bl.a. viser Gud med en hund på skødet.
Formand for KLF’s Netværk Midtjylland Vest Willy Risbjerg har sendt et læserbrev til flere af egnens ugeaviser, hvor han plæderer for flere seriøse børneprogrammer om tro på DR i stedet for det, han mener, er Onkel Rejes latterliggørelse af Gud og kirke på Ramasjang.
Protesten kommer, efter at KLF har gjort opmærksom på programmet, hvor en kirke bruges som toilet og ”Gud” sidder med en skødehund og julemanden på en sky.
– Det er altså ikke et public service-medie værdigt! DR’s børnekanal giver ikke danske børn en chance for at vide, hvad kristendom og kirke drejer sig om, skriver Willy Risbjerg i indlægget og fortsætter:
– Vi betaler alle medielicens. Er det så ikke ret og rimeligt, at DR giver vores børn og unge reel og saglig oplysning om den tro, der har præget Danmark i mere end 1000 år? Hvorfor skal det kristne værdigrundlag nedgøres, og kristne symboler latterliggøres?
Han indrømmer, at det naturligvis kræver kreativitet at gøre emner som tro og kirke spændende.
– Men det er vist ikke fantasi, tilrettelæggerne mangler, slutter han.

Tidligere artikelVi bruger timevis af fritid foran skærmen
Næste artikel’Gift ved første blik’ møder kritik – igen