Dokumentarer, forskning og debatter om skærmene og tech-giganternes magt har endeligt fået sat gang i et holdningsskred – hos forældre, i institutioner, hos politikere – ja, hos mange af os som individer.

Siden 2016 har KLF, Kirke & Medier beskæftiget sig med at udbrede viden om, hvad skærmene gør ved os – både individuelt og socialt. Uden at være teknologiforskrækkede har vi manet til eftertanke og opfordret til at blive bevidste om vores brug af skærme gennem vores Mediemod.

– Vi er aldrig gået ud med tanker om at stoppe udviklingen eller forbyde skærmene, for teknologien har også fordele og har gjort mange ting lettere. Men det er ikke kun de gode ting, der er gjort lettilgængelige, og det stiller krav til, at vi som brugere er ganske bevidste om de valg, vi træffer, når vi bruger skærme, siger generalsekretær Mikael Arendt Laursen.

Vi skal og kan ikke selv stå med ansvaret

Personligt tager han ud og holder foredrag om Mediemod og møder både forældre, pædagoger og lærere, der længes efter input til, hvorfor og hvordan trivslen kan øges med en mere bevidst brug af skærme.

det handler jo ikke om, at vi som forældre eller undervisere har ønsket at skade vores børn og unge med skærmene. Der er helt andre kræfter på spil, når vi taler om, hvad der gør skærmene skadelige.

Mikael Arendt Laursen

– Vi har næsten ingen løftede pegefingre, siger Mikael, mens han smiler.

– For det handler jo ikke om, at vi som forældre eller undervisere har ønsket at skade vores børn og unge med skærmene. Der er helt andre kræfter på spil, når vi taler om, hvad der gør skærmene skadelige.

Derfor hilser han også den politiske opmærksomhed velkommen. For hvis vi vil have ændringer i trivslen og i vores forhold til skærmene, skal der både lovgivning, håndhævelse af loven og individuelle kræfter til.

Hovedløs overdigitalisering er forhåbentligt slut

Ifølge en artikel på DR.dk kalder pædagogisk konsulent Dorte Ågård indførslen af skærme de sidste 15 år i klasseværelserne for en ”hovedløs overdigitalisering”, og hun hilser nye skærmrestriktioner i skolerne for velkommen. Flere steder i landet er elever derfor mødt ind til skolegang på gymnasier og erhvervsskoler med mindre skærm i undervisningstiden. 

Eksperter på området er enige i denne prioritering, og dem kan du blandt andet møde i næste nummer af KLF, Kirke & Mediers medlemsmagasin, som har temaet SkærmMAGT.

Ønsker du at inspirere til mere Mediemod – så tag kontakt til os i KLF. Vi kommer gerne ud og tager al vores viden og værktøjer med os.

Tidligere artikelSOMMER ’24: Buketter til En særlig samtale og Badehotellet
Næste artikelSkal du være med i vores årsgave?

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar
Skriv dit navn her