Mediegiganter dikterer danske nyheder

0
421

Google og Facebook bestemmer meget af dansk nyhedsdistribution og påvirker derfor også selve journalistikken, viser ny rapport. Smalle stofområder lades i stikken.
Af Svend Løbner
Verden er blevet mindre – godt hjulpet af globale medier. Men ikke kun ved, at vi kan følge med i krig og katastrofer få minutter efter, de indtræffer, men også ved at globale aktører som Google og Facebook afgør, hvilke nyheder, vi kan følge med i.
Man kan skrive nok så meget og rigtigt og aktuelt – hvis det ikke passer ind i de globale aktørers koder og algoritmer, forsvinder nyhederne i mediestrømmen og bliver overset og til sidst glemt.
Det fremgår af rapporten ”Globalisering af den danske mediebranche”, som CBS, Mandag Morgen og Aalborg Universitet har udarbejdet for Slots- og Kulturstyrelsen og som blev præsenteret på en konference i København den 13. september 2017.
Behov for stærk dansk public service
Rapporten viser behovet for stærk public service i Danmark gennem uafhængige medieplatforme, som kan levere nyheder og informationer, vi bør kende til, uanset om vi interesserer os for emnerne og begivenhederne eller ej. Public service er almen folkeoplysning og binder samfundet sammen. Og den lider skade, når internationale mediegiganter bestemmer hvad vi skal se, høre og læse.
Rapportens overordnede konklusion er ifølge Stots- og Kulturstyresen, at ”danske medievirksomheder i 2017 i markant grad ikke længere selv har kapacitet til at definere de teknologiske, distributionsmæssige eller forretningsmæssige standarder, de benytter sig af, når de leverer dansk indhold til de danske mediebrugere.”
Algoritmens usynlige hånd
Det betyder noget for både den forretningsmæssige og den indholdsmæssige side af sagen. På indholdssiden går det især ud over journalistikken, som ikke bliver så uafhængig og kritisk som den burde være. Rapporten viser nemlig, at de sociale medier indgår i nyhedsmediernes journalistiske processer – både i research, idéudvikling, produktion og distributionen af indhold. Og ikke mindst, at ‘algoritmens usynlige hånd’ er blevet et nyt produktionskriterium. ”Digital målbarhed af nyhedshistoriers performance både på sociale medier og egne platforme spiller en stærk rolle på redaktionerne. Performancetal er blevet et nyt fikspunkt for relevans og væsentlighed i journalistisk praksis,” lyder en af konklusionerne.
Overser lokalområder og smalle stofområder
Og det har afgørende indvirkning på public service, der skal nå ud i hele landet med selv smalle programmer. Påvirkningen fra internationale mediegiganter som Google og Facebook bevirker, at ”særlige geografiske områder og stofområder som ikke har den store kommercielle værdi risikerer helt at miste journalistisk opmærksomhed og dækning,” skriver rapporten. Den selvstændigt undersøgende journalistik bliver svækket og dermed er pressens rolle som demokratiets vagthund også svækket. Samtidig falder befolkningens tillid til nyhedsmedierne, mens nye annonceformer gør det sværere at skelne mellem kommercielt og redaktionelt indhold.
Er nyheder kun for eliten?
Konferencen den 13. september i København sluttede med otte spørgsmål til politikerne, heriblandt: ”Hvad skal være rollen for public service i den fremtid, som tegnes med denne rapport?” Og ”Hvordan undgår man, at kvalitetsjournalistik og kulturformidling af høj kvalitet bliver for eliten, der gerne vil betale for den, mens bredden nøjes med det gratis og de sociale medier som kilde til samfundsdebatten og udviklingen af den danske kultur og identitet?”
Det er da et spørgsmål til kernen af public service, der jo netop skal sikre at selv smalle programmer når ud til selv de mindste mindretal i samfund. Demokratiets kvalitet afgøres som bekendt af, i hvilken grad flertallet tager hensyn til mindretallet.
Læs hele rapporten her.