DR1: Da Reformationen kom til Danmark

0
618

Anden sæson af Historien om Danmark begynder med at skildre Reformation og Renæssance fra dansk perspektiv. Se med på DR1 lørdag kl. 20.
Anden del af Danmarks Radios populære historieserie begynder på lørdag. Første afsnit omhandler ’Reformation og renæssance’, og viser blandt andet effekterne af Martin Luthers opgør med Den Katolske Kirke.
DR oplyser dog, at det er kong Christian IV, der er den centrale karakter i fortællingen som den regent, der gennem tiden har siddet længst på tronen. Han var den største renæssancekonge i danmarkshistorien – og det præg han satte, skinner stadig meget tydeligt igennem. Ikke mindst i form af hans mange kendte bygningsværker, der er blevet vartegn for København.
Men også hans tabte krige, som satte gang i den udvikling, der ændrede Danmark fra en europæisk stormagt til den lille nation, som vi er i dag. Han er ofte blevet fremstillet som en helt, men i ’Historien om Danmark’ er der tilføjet nogle nuancer til den gængse forestilling om ham.
’Historien om Danmark’ er en del af en storstilet satsning fra DR, hvor hele 2017 står i danmarkshistoriens tegn. På både radio, tv og på nettet er der rig mulighed for at dykke ned i forskellige aspekter af Danmarks historie.
Sideløbende med danmarkshistoriesatsningen markerer DR også Reformationsjubilæet i efteråret med både festkoncert, temaaften på DR K og interviewprogram på DR1 med Hendes Majestæt Dronning Margrethe.
Anden sæsons første afsnit af Historien om Danmark vises lørdag den 23. september kl. 20 på DR1. Første sæson kan stadig ses på DR.dk.