13 megatrends kan gøre Folkekirken til folkets kirke – også i fremtiden. To af de store samfundstendenser handler om kommunikation. Kirken skal blive bedre til at bruge sociale medier og matche sit budskab til menneskers behov.
Frem til 2018 vil KLF, Kirke & Medier sætte særligt fokus på området ”Kirken i medierne – Medierne i kirken”. I den forbindelse er en ny bog fra forlaget Eksistensen særlig interessant. ”Den fremtidsgodkendte folkekirke” hedder studiematerialet, der skal ruste kirkens ledere og medarbejdere til fremtiden. Forfatter er sognepræst og fremtidsforsker Birgitte Kragh Engholm.
Og hvorfor er bogen interessant for KLF’s fokusområde?
Jo, fremtidsforskeren anbefaler menighedsrådene at tænke nyt, både når det gælder budskab og medier. Hvis folkekirken skal bevare sin position som folkets kirke, må den ”lytte højere” til, hvad moderne mennesker i fremtiden vil efterspørge, hvilke behov, forventninger og ønsker, de har til deres kirke, og hvad der giver mening for dem.
Matche menneskers behov
Birgitte Kragh Engholm oplister 13 megatrends, der vil præge fremtidens Danmark. En af disse trends er ”Fra den store historie til min historie”. Det indvirker på kirkens budskab – ikke sådan at kirken skal lave om på evangeliet, men dog lytte sig ind på, hvordan det kristne budskab kan matche menneskers behov:
”Det moderne menneske følger ikke længere ubevidst traditionen uden at have bevidst stilling til den, men vælger selv, hvad der giver mening…”, lyder det fra Birgitte Kragh Engholm.
”I skal i stedet for at tage afsæt i den store historie tage afsæt i den relevans og mening i den store historie har for mennesker i jeres sogn,” skriver Engholm direkte henvendt til kirkens medarbejdere og menighedsråd. Hun pointerer, at danskerne er åndeligt søgende i dag, og at megatrenden er en ”kæmpe mulighed for Folkekirken, hvis man forstår at gribe den.”
Dele de gode oplevelser
Endnu en megatrend kalder hun ”Fra kommunikere til verificere”. Det handler om ”det netværksbaserede vidnesbyrd” frem for den traditionelle envejskommunikation. Birgitte Kragh Engholm illustrerer:
”Når vi skal til Paris, går vi så på nettet for at google hotelmuligheder eller spørger vi på Facebook, om nogen kender et godt hotel i Paris?”
Det drejer sig altså ikke kun om at fortælle, hvilke ”varer” kirken har på hylden, men om at andre bekræfter, at det, vi har og gør, har kvalitet og værdi, skriver hun. Og her er sociale medier stedet, hvor man deler de gode oplevelser med hinanden. Det er ikke reklamebureauet eller kommunikationsfolkene, der er kirkens primære reklamesøjle, men medlemmerne og brugerne selv.
Møde danskerne, hvor de er
De to trends – identifikation og bekræftelse – er et godt indspark til KLF, Kirke & Mediers fokusområde for 2017 og 2018: ”Kirken i medierne – Medierne i kirken”. For ikke blot skal medierne hele tiden holdes til ilden for også at dække tro og eksistens, men kirken skal også kommunikere på de platforme, som danskerne er fortrolige med og på en måde, de kan identificere sig med.
Kun derved kan Folkekirken – og andre kirker for den sags skyld – fremtidssikres.
Bogen ”Den fremtidsgodkendte folkekirke” er ifølge forlaget et forsøg på for første gang nogensinde at implementere moderne fremtidsforskning i en folkekirkelig kontekst. Efter hvert kapitel er der opgaver og oplæg til samtale i menighedsrådet.
Af Svend Løbner
