KLF, Kirke & Medier giver en særlig anerkendelse til P1-programmet I korsets tegn. Mødet med nutidens aktive kristne gjorde dybt indtryk, fortæller værterne Charlotte Rørth og Mikael Jalving. Nu håber, de udsendelserne inspirerer danskerne til at tale om tro.
KLF, Kirke & Medier har helt ekstraordinært valg at give en ekstra buket ud over de fire, som gives i forbindelse med udgivelsen af organisationens magasin.
– Det skyldes, at vi gerne vil give P1 en særlig ros for at lytte til os, når vi gennem længere tid har opfordret netop P1 til at sende programmer om nutidens kristendom, fortæller generalsekretær Mikael Arendt Laursen.
Tager temperaturen på kristendommen
Buketten blev overrakt til Cecilie Cedergren, programseriens tilrettelægger hos produktionsselskabet Munck, og til værterne Charlotte Rørth og Mikael Jalving. I korsets tegn hedder serien, der i otte udsendelser i november og december 2017 satte fokus på mission, tro i hverdagen, frikirker, kristne skoler, pilgrimsvandringer og meget mere.
– Vi ville tage temperaturen på kristendommen i Danmark og belyse et emne ad gangen på troens præmisser. Det måtte ikke ende med at være et benhårdt debatprogram, fastslår Cecilie Cedergren.
Men hvorfor lige nutidig kristendom?
– De universelle og eksistentielle temaer, vi har taget op, er enormt spændende at tale om: Hvor vi kommer fra, hvad der kulturelt er en del af os, og hvordan vores samfund er bygget op. Tro, liv og død er vigtige temaer. Og så er det sjovt at se, hvordan vi kan pin pointe dem ud i samfundet.
Serien I korsets tegn kan stadig opleves som podcast på DR’s hjemmeside.
Kristne gør en konkret forskel lokalt
Charlotte Rørth og Mikael Jalving har som værter hver deres tilgang til kristendommen. Charlotte Rørth har skrevet bogen ”Jeg mødte Jesus” ud fra åndelige erfaringer, og Mikael Jalving betragter sig som almindelig kulturkristen og ikke personligt troende. Hvordan mon det var for ham at komme rundt i det nutidige Kirke-Danmark?
– Det var meget positivt, fortæller Mikael Jalving. – Det er jo positivt at møde mennesker, som brænder for noget. De brændte for sociale, lokale felter, hvor de kunne gøre noget og betyde noget for konkrete mennesker.
Det blev ikke så abstrakt, som han havde forestillet sig:
– Jeg forestillede mig måske, at vi skulle have en lidt abstrakt diskussion om kristendommen, men det blev mere og mere lokalt og mere og mere konkret, og det tror jeg var med til at bringe programmet i øjenhøjde og lytterhøjde.
Han tilføjer:
– Det var meget positivt at møde de her individer, grupper og fællesskaber rundt omkring i Danmark. Det var rart at komme ud af København også. Der er en tendens til, at meget public service foregår i København og de større byer, så vi var glade for at kunne komme hen over Valby Bakke og længere vest på.
Kritik af egoistisk kultur
Gjorde nogle af de medvirkende særligt indtryk på dig?
– Det var der flere af dem, der gjorde. Baptisterne nede i Tølløse synes jeg var stærke på deres måde. Altså stærke i troen. Man kan jo gå rundt med en fornemmelse af – en overvejelse om – hvor meget er der egentlig tilbage af kristendommen i et sekulært demokrati som det danske. Men når man så går ud og graver og leder efter det, så finder man ud af, at der faktisk er noget tro.
– Baptistpræstens kulturkritik dernede ramte mig lidt. Hans opgør med noget af det, som han ser som de svage sider ved det moderne, sekulære samfund, hvor vi dyrker os selv, og hvor vi dyrker vores egen karriere og ambitioner og forfængelighed. Det var egentlig befriende, synes jeg. Et opgør med vores nedbrudte familier, og vores skilsmisser, der er blevet til norm. Jeg ser det i min egen omgangskreds. At skilsmissen er næsten blevet en epidemi der rammer alle omkring mig. Og der spiller kristendommen jo ind med et andet tema og en anden appel, som jeg synes har stor aktualitet. Rigtig stor aktualitet i et moderne samfund som det danske.
Mere aktuelt end blot noget, der står i tunge bøger eller bliver prædiket i nogle landsbykirker?
– Det synes jeg i høj grad. Jeg blev ramt selv, fordi jeg jo bare i gåseøjne er en slags kulturkristen. Jeg er ikke selv troende. Jeg har svært ved at blive grebet af den der hellige ild. Men når jeg så møder de der kulturkritikere eller de der feltforskydninger hos almindelige troende ude i Danmark, så kan jeg mærke, at det udfordrer min egen kulturkristendom, og jeg spørger mig selv: Er det nok at gå rundt og afsværge troen? Er der ikke noget ved den, som kan bruges i dag?
Væltet ind i religiøse oplevelser
Charlotte Rørth blev ikke den samme efter det, hun oplevede i Spanien. Derfor har hun måske en anden tilgang til trosstoffet?
– Jeg siger jo det samme som Mikael. At når man kommer ind i troen, så bliver man ramt personligt og privat, fortæller hun og uddyber:
– Jeg var jo ikke inde i troen, før jeg havde en masse religiøse oplevelser, og så blev jeg bare væltet ind i det. Det er egentlig meget parallelt med det, Mikael har oplevet nu.
Mikael Jalving protesterer:
– Jeg har ikke mødt Jesus!
Charlotte Rørth indrømmer dog:
– Det er klart, at når programmerne begynder, står jeg et andet sted.
Samtale uden at fordømme
Hvad ønsker I, at folk sidder tilbage med, når de har været igennem de her otte uger?
– De skal sidde tilbage med en lyst og en mulighed for at tale om tro, som de ikke har haft før. Både Mikael og jeg kan tale om det lidt nede på jorden, også være undrende begge to. Det vigtige er, at vi kan få nogle samtaler, som ikke er fordømmende. At vi kan tale om alle mulige forskellige måder at tro på – ikke bare den kristne. For den måde vi har talt om tro på i programmet kan jo bredes ud til at tale om hvad som helst. Mikael har mødt de kristne ude omkring i Danmark med den her undren, den her respekt, som jeg er rigtig glad for, at vi har kunnet sende ud til lytterne. Så jeg håber, det har smittet. At vi har sat en smittekæde i gang!
Var der et eller flere temaer, der har betydet noget særligt for dig?
– Nej, jeg synes, det er tonen. Helligånden har måske været til stede. Det er ikke de ord, Mikael ville bruge, men det er det, man siger, hvis man skal tale ind i en kristen kontekst. Man kan også sige, der har været en god ånd. Og det synes jeg næsten er det vigtigste budskab at få sendt ud gennem æteren. Måske specielt i de her tider.
Dejligt at blive anerkendt
Hvad betyder det for jer, at vi som brugerorganisation siger, at det her var usædvanligt godt, og det vil vi gerne belønne med en buket?
– Du kan da bare se, hvor glade vi er! smiler Charlotte Rørth og Mikael Jalving supplerer:
– Det er meget sjældent, at jeg får blomster! Man vinder jo blomster i cykelløb, men jeg vil sige, jeg vinder ikke blomster nok! Så det er meget velkomment!
– Det er dejligt at blive anerkendt for det take, vi har lavet. Nu er I jo en kristen lytter- og seerforening, og det har jo ikke været sådan et missionerende program. Vi har taget den ikke-troende person med, så det er dejligt.
Så I har lyst til at grave videre i det?
– Ja, vi vil meget gerne lave mere om tro, religion og kristendom! slutter Charlotte Rørth.
Lyt til I korsets tegn her.
Interview: Mikael Arendt Laursen. Redigering: Svend Løbner
