DR Medieforskning har netop udgivet rapporten Medieudviklingen 2017. Den viser blandt andet at de store fællesskaber viger pladsen for de små…
Tv er en icebreaker, når samtalen omkring kakkelbordene skal i gang. Men unge og ældre ser forskellige programmer på forskellige platforme, viser ny rapport fra DR Medieforskning. Truer det sammenhængskraften?
For 25 år siden havde omkring 1.000 programmer over 1 million seere. I dag er det kun 100, der kan trække så meget opmærksomhed. Vi spreder os på flere medier, og unge og ældre ser vidt forskellige programmer. Så når vi taler sammen i skurvognen, kantinen eller ved kakkelbordene derhjemme, begynder samtalen ofte om et eller andet radio- eller tv-program, vi har oplevet. Men unge og ældre taler forbi hinanden, fordi de ikke ser de samme programmer.
Det er et af resultaterne af en stor spørgeskemaundersøgelse, som DR Medieforskning har lavet sammen med analyseinstituttet Norstat. Undersøgelsen er foretaget blandt 1000 repræsentativt udvalgte danskere.
I 1990’erne kunne Lykkehjulet og Beverly Hills samle op mod 70 procent af danskerne foran skærmen. I 00’erne dykkede tv-stationernes seerandel til under 50 procent af befolkningen. Siden er det gået støt tilbage i takt med at YouTube, Netflix, HBO og andre streamingtjenester har indtaget markedet.
Med frit valg på alle hylder er der det store fællesskab på tværs mindsket og de små interessefællesskaber vokset. Generationskløften er også vokset, konkluderer rapporten. Mens unge ser programmer i stil med Game of Thrones, ynder modne og ældre at se Badehotellet og Hammerslag. Men nyhederne samler os. For selv om unge ser nyheder på smartphone og ældre på TV, er det ofte de samme nyheder, der optager os.
Påvirker medieudviklingen samfundets sammenhængskraft? DR Medieforskning giver et bud:
”Det gør det nok. Både i den ene og den anden retning. Vi er ikke dér, hvor vi lever i komplet isolerede universer, og mange grænser bliver blødt kraftigt op, mens nye grænser skabes.”
Læs hele rapporten Medieudviklingen 2017.
