Titlen fangede min interesse i et Facebook-opslag, og efter at have set begge udsendelser sidder jeg tilbage med en følelse af stor frustration: Hvad var det, jeg var vidne til her? Hvad er formålet med at producere disse udsendelser? Hvad vil DR3 fortælle danskerne via disse udsendelser? Tager DR3 faktisk stilling til det spørgsmål, som de stiller i titlen?

Jeg har stor respekt for, at Sigmund har behov for at finde sin identitet og derfor flytter til storbyen. Ethvert menneske bør have frihed til at definere sig som person i alle aspekter. Men jeg oplever, at programmet har en klar præmis, som det på forhånd har besluttet sig for skal være bestemmende for alt, hvad vi præsenteres for. Og det bryder jeg mig ikke om. Jeg vil gerne nævne to konkrete situationer, som begge er fra anden del af serien.

Den første situation er mødet mellem Sigmund og hans forældre hjemme i barndomshjemmet i Sørvad. Det er tydeligt, at familien har haft det svært med at få italesat sønnens seksualitet, hvilket mange familier nok ville have. Sex er ikke et let emne at sætte på dagsordenen ved kakkelbordene rundt om i de danske hjem. Kameraet er med, mens Sigmund og forældrene taler ud om det svigt, som sønnen oplever at have været udsat for. Den manglende anerkendelse for, at han er den, han er. Forældrene forklarer ham, at de elsker ham præcist, som han er, og sådan tænker jeg også, at alle gode forældre har det. Han er deres søn. Punktum. Men i den efterfølgende snak om hans homoseksualitet sker der noget, som jeg ikke bryder mig om. Kameraets tilstedeværelse skaber ikke det fortrolige rum, hvor der er plads til nuancer. Der bliver kameraets tilstedeværelse faktisk det allerstørste problem: Forældrene er fanget i en situation, hvor de ikke kan sige andet end det, som mange vil opfatte som det politisk korrekte. Og det er ikke den samtale, de som familie skulle have haft. Uden nuancer er der ikke plads til at sætte ord på de inderste følelser. Tvivlen. Uroen. Modsætningerne mellem det liv, som forældre og søn lever. Jeg håber, at de finder anledning til at få talt ud på et andet tidspunkt, og jeg håber, at de fortsat vil have den gode dialog, som de viser vilje til i udsendelsen. Situationen bragte ikke nogen forløsning og øgede måske endda afstanden mellem Sigmund og hans forældre. En afstand, som nu er blevet udpenslet for alle DR3-seere. Det var et forsøg, som ikke burde være bragt…

Den anden situation er Sigmunds besøg i en kirke i København. Her møder han en præst, som bakker ham op i hans måde at leve livet på. Han tager ansvar for, at han med Guds accept kan anerkende Sigmund for det liv, han lever og skyder bogstaveligt skylden over på de mennesker, som ikke kan acceptere Sigmunds måde at leve på. Igen er problemet, at nuancerne forsvinder. Vi har en meget alsidig folkekirke i Danmark, og den rummer derfor også mange vidt forskellige holdninger – også til spørgsmålet om homoseksualitet. Præsten i udsendelsen repræsenterer folkekirken men ikke folkekirkens bredde. Det havde klædt programmet, hvis man havde kradset lidt mere i folkekirken i stedet for at få et simpelt svar på programmets spørgsmål. Der er ingen tvivl om, at havde man spurgt ti eller bare tre forskellige præster om samme spørgsmål, som Sigmund stiller her, så ville han have fået helt forskellige svar.

Jeg sidder tilbage med følelsen af, at der til en vis grad blev begået et overgreb på kristendommen. DR3 besluttede sig for at være den teologiske dommer i et spørgsmål af afgørende betydning og præsentere os seere for resultatet. Nuancerne forsvandt. Tvivlen blev der ikke plads til.

Når det gælder spørgsmålet om liv eller død – frelse eller fortabelse – så bør DR skabe rum for, at seeren selv kan tage stilling. Man bør ikke stille et så afgørende spørgsmål og selv på forhånd have defineret svaret. Og man bør give plads til nuancer. Det gør DR3 ikke i ’Kommer Sigmund i helvede?’

2. afsnit af ‘Kommer Sigmund i helvede?’ vises i aften kl. 22.00 på DR3. 1. afsnit kan ses på DR TV.

 

Replik fra DR 3:

DR3 serien med titlen ”Kommer Sigmund i Helvede?” forsøger at give et personligt indblik i Sigmunds tankehvirvel, hvor det faktisk forholder sig sådan, at Sigmund frygter om hans identitet og homoseksualitet betyder, at han kommer i helvede. Det synes vi, er en spændende historie, da mange kender Sigmund fra X-Factor som en udadvendt og selvsikker person og netop derfor står hans tvivl om, hvorvidt han er god nok, i stærk kontrast til den gængse opfattelse af ham. Programmerne forsøger hverken at forholde sig til folkekirken eller til homoseksuel identitet generelt, men til Sigmunds egen lyst til at udvikle sig som menneske og slippe af med sin skam. For Sigmund indebærer det blandt andet, at han tager en ærlig snak med sine forældre og efterfølgende har en samtale med en sognepræst, der har et andet syn på homoseksualitet end det Sigmund er vokset op med i Vestjylland. Vi synes, det er meget modigt af alle de medvirkende, at tage sådan nogle personlige samtaler for rullende kameraer, og vi er meget glade for, at Sigmund og hans forældre også er glade for programmerne. Der er ikke kommet afstand mellem Sigmund og hans forældre – tværtimod. Man ville uden tvivl kunne lave mange andre spændende programmer om eksistens, tro og forskellene på unge og ældres syn på homoseksualitet, men i denne serie var det Sigmunds personlige historie, vi ønskede at fortælle.

Stine Preem, redaktør, DR 1 & DR 3

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar
Skriv dit navn her