Jubilæumsgave: Hjælp os med at fejre – ikke mindst alle vores medlemmer!

I KLF Kirke & Medier har vi nogle af de bedste medlemmer, og derfor har vi valgt at forkæle jer med nyt design af vores visuelle identitet – logo, magasin og hjemmeside m.m. Til gengæld kan I nu være med i jubilæumsgaven til vores fællesskab.

Det koster at følge med tiden!

Selvom KLF Kirke & Medier nu er en 100-årig, er vi hverken færdige eller ser færdige ud. Faktisk er vi på nogle fronter mere på barrikaderne, for medierne har i særlig grad brug for en vagthund, i takt med at algoritmer og tech-giganter udfordrer mediernes rolle som bidsk overvåger.

Vi er også en frimodig 100-årig, som i forbindelse med jubilæumsåret vil spørge, om DU har lyst til at være med i en jubilæumsgave til KLF?

Alle beløb er velkomne og gør en forskel for vores arbejde – både med at levere viden og inspiration til vores medlemmer, til at udbrede vores synspunkter og i arbejdet med at holde dialogen i gang med relevante medier i Danmark.

At fylde 100 år er både et udtryk for, at KLF har holdt sig relevant op gennem historien, og at der stadig er behov for det arbejde, vi gør. Det er også en kærkommen lejlighed til at gøre ekstra meget opmærksom på vores eksistens – og det kan vi, fordi vi stadig har mange medlemmer – og især medlemmer, der gang på gang støtter ekstra op med gaver.

Tak!

Og så håber vi, at du også deltager til oktober, hvor vi hver især trækker i festtøjet til det årlige landsmøde og råber et fælles hurra for den 100-årige.

Der er 3 måder, hvorpå du deltage i vores jubilæumsgave:

  1. Kortbetaling her på hjemmesiden
  2. Overførsel til konto: 0755 3235022043 (mærk den Jubi)
  3. MobilePay 76540 (skriv Jubi)

Gaven er fradragsberettiget, hvis vi har dit cpr-nr.

Få KLF med ørerne!

Vi kræser for øregangen en gang i måneden med de største nyheder og emner fra vores verden – samt relevante interviews. Podcasten Lyt til KLF finder du på streaming-platforme eller her på siden.

Lider du af FOMO?

(Fear of missing out – eller på dansk: Frygt for at gå glip af noget) Bare rolig! Her kan du tilmelde dig et nyhedsbrev, så du ikke får overset nyheder på vores side. Og vi lover, at vi begrænser os til højst to gange månedligt