I et velformuleret forord til DRs redegørelse sætter bestyrelsesformand Lars Gert Lose og generaldirektør Bjarne Corydon smukt året i jubilæets tegn. 100 år er værd at fejre, og det kommer fint til udtryk her. Herfra er der dog tale om en rapport uden de store følelser – men DR skal jo også være faktabaseret ifølge den nye strategi.
Kristen kulturarv
Det understreges, at det stadig er en del af DRs formål at formidle den kristne kulturarv, hvilket også burde være helt naturligt under alle omstændigheder. Danmark bygger som samfund på en righoldig kultur, der i høj grad er præget af netop kristendommen. Man kan så undre sig over, at dette kombineret med et krav om alsidighed og pluralisme ikke udtrykkes i mere indhold om kirke og kristendom, når vi ser ud i verden omkring os. Hvad er det konservative, kristne USA for en størrelse? Hvilken rolle spiller den russisk-ortodokse kirke i krigen mellem Rusland og Ukraine? Kristendom og tro er ikke til at komme uden om i en verden i opbrud, og her kunne DR sagtens satse bredere.
Når man ser generelt på omfanget af oplysnings- og kulturstof på DR, så glæder jeg mig over en stigning i sendetimer på tv på 5-6 pct. sammenlignet med året før. På radioen er det desværre gået den anden vej. Trosstoffet opgøres desværre ikke særskilt, hvilket ellers kunne have været interessant. I KLF Kirke & Medier glæder vi os over, at DR også i 2025 havde en flot buket af både radio- og tv-programmer om tro, kirke og kristendom, hvilket de fortjener stor ros for.
At ville nå hele befolkningen
Med den nye strategi sætter DR nogle ambitiøse mål om at nå langt størstedelen af befolkningen uanset alder, og her kan nogle tal i rapporten godt vække til bekymring, selvom udsvingene ikke er markante.
DR når 2 pct. færre af os alle sammen på ugentlig basis, og faldet sker på alle platforme. Og mens vi generelt hører stor tilfredshed med DR LYD, så er der stadig for mange tekniske udfordringer med DRTV blandt vores medlemmer, når de sammenligner platformen med konkurrenterne. DRTV er blevet bedre, men helt i mål er man ikke nået. Måske det også smitter af på antallet af (trofaste) brugere?
Plusser og minusser på trosdækningen
Som nævnt er der meget at glæde sig over, når man ser specifikt på trosdækningen, selvom der stadig er meget, der kunne dækkes bedre. DRs medvirken til Himmelske Dage blev bemærket særdeles positivt af mange – også af vores medlemmer. Og nye programmer som Guddommelig arkitektur og Jonas genopstår blev modtaget med stor begejstring. Også det faktum, at vi for første gang har tv-gudstjenester på alle årets søndage, er vi taknemmelige for. Så mangler vi bare de mindre helligdage …
Med risiko for at gentage mig selv, bliver jeg igen i år nødt til at påtale, at DR svigter ganske betragteligt, når det kommer til at formidle den kristne kulturarv for børn og unge. Kirke og kristendom er nærmest ikke-eksisterende på de kanaler og platforme, som henvender sig til børn og unge, og nysgerrigheden overfor tro findes bestemt i den målgruppe. Her så vi gerne, at der blev skruet markant op for ambitionerne og kreativiteten.
Ligeledes undrer vi os over, at tro og religion ikke er et emne under kategorien folkeoplysning, uddannelse og læring, da Danmark de facto er et multi-kulturelt og dermed også multi-religiøst samfund, som vi som borgere har brug for at få en dybere og saglig forståelse for. Og endelig så mangler kirke og kristendom også i dækningen af Rigsfællesskabet, hvilket faktisk er underligt, da emnet burde være en god anledning til at se på nogle af forskellene mellem Danmark, Grønland og Færøerne.
Den gode dialog
Sluttelig vil jeg også her takke DR for den gode dialog, som vi har haft gennem jubilæumsåret. Tak for de formelle dialoger via SLS og ikke mindst de mange mere eller mindre uformelle møder, som det er blevet til gennem året.
Fun fact: Kategorien Præsentation er steget med 13 pct. sammenlignet med året før. Det er blandt andet DRs egenreklamer …
Kommerciel public service
TV 2 har tydeligvis et andet fokus end DR, og sådan skal det også være. En af styrkerne ved at have to store, offentligt ejede mediehuse er netop at sikre konkurrence, men også større bredde. Modsat DR er TV 2 selvfinansierende, hvilket også bliver fremhævet i redegørelsen – hvis vi skulle have glemt det …
Dansk indhold og sprog
I et lille sprogområde som det danske er det vigtigt, at vores medier fokuserer på dansk indhold og dansk sprog. Den ambition sættes fortsat højt hos TV 2, og det glæder mange brugere rundt omkring i landet. Jeg bemærker, at der er tale om et relativt lille fald i andelen af dansk indhold sammenlignet med 2024, og niveauet er stadig meget flot. Dog bør ledelsen naturligvis være opmærksom på, at faldet ikke fortsætter.
Det, der samler danskerne?
TV 2 har gennem en årrække brugt sloganet “Alt det vi deler”, hvilket er let at spejle sig i som bruger. Men også i 2025 måtte vi fra KLFs side konstatere, at én bestemt del af livet ikke fik nævneværdig opmærksomhed i sendefladen: Tro. Jeg ser det som en lille opmuntring, at bestyrelsesformand Gregers Wedell-Wedellsborg og administrerende direktør Anne Engdal Stig Christensen i forordet gør opmærksom på, at man i de kommende år i endnu højere grad vil sætte fokus på den brede public service, der “samler danskerne én for én” og dermed skabe større alsidighed og pluralisme. Vil den ambition også komme til at omfatte helt fundamentale emner som tro, kirke og kristendom, eller vil disse endnu engang blive henvist til tilfældige gæsteoptrædener i de populære morgen- og aftenformater?
Har nogen oplevelsen af mere tro?
Det er glædeligt, at netop Go’ morgen Danmark har fået udvidet sendetiden med henblik på at give plads til en større dækning af eksistens, som TV 2 definerer som tro, religion og psykologi bredt forstået (inspiration til refleksion). Vi har i skrivende stund endnu til gode at høre fra medlemmer, som har oplevet, at kirke og kristendom er blevet væsentligt mere synlig i formatet, men vi vil naturligvis holde øje med det.
TV 2 har – måske meget klogt – udeladt en mere specificeret oversigt over det trosstof, som de har bragt i det forgangne år. Her har vi tidligere kritiseret listen for primært at henvise til nyhedsdækning og ikke decideret trosindhold.
Et faster Anna-øjeblik
Jeg anerkender, at TV 2 producerer gode dramaserier og dokumentarer, som mange glæder sig over – hvilket jeg også gør personligt! Desto mere ærgerligt er det, når der i en oplyst og krænkelsesbevidst tid som vores dukker et helt unødvendigt og decideret pinligt øjeblik op i en af satsningerne. I sidste afsnit af anden sæson af krimiserien Hvide Sande spørger drabsefterforsker Maj (spillet af Anne Louise Hassing) den lokale sognepræst om, hvilken trosretning han prædiker ud fra. Et meget dumt spørgsmål, da den danske folkekirke kun har én trosretning. Og svaret er endnu værre og fordumsfuldt: Det er den benhårde og svovldryppende, indremissionske tro! Heldigvis retter sognepræsten hurtigt svaret til at være noget med kærlighed og fællesskab.
I KLF taler vi tit om forståelseskløften mellem medier/journalister og det kristne Danmark, og en scene som denne – der for øvrigt intet har med seriens handling at gøre – er for mig et ærgerligt faster Anna-øjeblik. Ligesom i Matador bruges dramaserien til at bekræfte fordomme og uvidenhed om tro og de kirkelige organisationer. En undrende henvendelse fra mig til manuskriptforfatteren er endnu ikke blevet besvaret.
Troværdighed er et nøgleord
TV 2 er uden tvivl en vigtig spiller, når det kommer til nyhedsformidling i Danmark. Med en solid 24-timerskanal vil TV 2 være det vindue til verden omkring os, som mange danskere helt naturligt vender sig mod, når konflikter, krige og store begivenheder skal forklares og forstås. I en tid med massiv misinformation fra både sociale medier, kunstig intelligens og nyhedsbobler er denne opgave vigtigere end nogensinde, og vi anerkender, at TV 2 med stor alvor og ansvarsbevidsthed påtager sig denne opgave. Troværdighed må og skal være et nøgleord, når vi taler nyhedsformidling i vores tid.
Dialog der gavner
Ligesom DR skal også TV 2 have stor ros for den konstruktive, inspirerende og respektfulde dialog, som vi har haft gennem året – både i SLS-regi og i de mange andre dialoger og henvendelser, som det er blevet til. Jeg er overbevist om, at dialog er med til at sikre forståelse og udsyn i begge retninger, og det er værd at bygge videre på.
