Den blonde kvinde stråler, lettelsen afspejles tydeligt i både manden og kvindens øjne. De kan lide, hvad de ser. Og det betyder noget, når man står over for sin kommende ægtefælle. Et andet sted til et andet bryllup er modtagelsen lidt mere behersket – i hvert fald fra kvindens side. Den lidt mindre mand med et skævt smil og hurtige kommentarer fejer ikke umiddelbart benene væk under hende. Men han er imponeret over sit eget held – en klar overscoring, som han kalder det.
Efter fem uger er det lige omvendt: Tvivlen er krøbet ind og har overskygget den ellers stormfulde forelskelse hos det blonde par, og manden med det skæve smil har fået et bredt smil. Han har charmeret sig ind på sin overscoring, og det unge par er blevet forelskede – på godt og ondt, men mest godt …
Med i terapi-rummet
Tv-eksperimentet Gift ved første blik løb i 2025 over skærmen for 11. gang – og over en million danskere er på fornavn med Lasse og Dorthe, Otto og Amalie. Det er stort set lige så mange seere, som da eksperimentet for tolv år siden rykkede fra DR3 til DR1.
– Udsendelserne giver os muligheden til at reflektere over parforholdet, at diskutere relationer og gøre os klogere på den her kærlighed, som både kan være smuk og svær, men jo fylder sindssygt meget i vores liv. Og det gør den jo, uanset om vi er single, i parforhold, eller på vej ud af et parforhold, så er det noget, vi er optaget af og kan spejle os i, siger Anne Garlichs, der er programchef i DR.

Især det forhold, at vi alle længes efter det forpligtende parforhold og tosomheden, men har sværere ved at finde det end nogensinde, mener Anne Garlichs er en del af tiltrækningskraften, som gør, at seerne efter så mange år fortsat er optaget af Gift ved første blik.
Men som public service-medie skal DR jo ikke bare levere stof til sladderblade. Så hvad er det, Gift ved første blik kan udover at tiltrække seere?
– Det, vi helt klart bidrager med, er at åbne op for nogle situationer, vi alle sammen kender, når det gælder den smukke, men også svære kærlighed. Og så synes jeg, at det er værd at bemærke, at Gift ved første blik er det eneste kærlighedseksperiment på tv, hvor vi er med i et terapi-rum. Og hvor vi ser den selvudvikling, de enkelte og parrene går igennem, og på den måde bliver klogere på de mekanismer, der er på spil, siger Anne Garlichs.
Public service for kærlighed
Modsat de par, der kaster sig ud i at give matchet en chance, afslører kameraet tydeligt, at ikke alle er lige begejstrede for deres tildelte partner. Her er skildringerne om noget endnu mere personlige – som seer bliver man til tider ilde berørt over de umærkelige, men alligevel sikre tegn på afvisning, skyld og skam.
– Vi er meget optaget af, at det her terapirum fylder så meget, at det bliver taget imod af seerne. Så vi får en forståelse for, hvilke kræfter, der er i gang, når vi forelsker os, når vi bliver kede af det, når vi misforstår hinanden. Og prøve at give et forståelsesrum for, hvordan man kan arbejde med det her parforhold.
Netop dette blik ind i deltagernes liv og terapi, gør Gift ved første blik til public service, mener Anne Garlichs, selvom det er et unikt parforhold på speed, de modige deltagere vil opleve.
– Der er selvfølgelig en risiko for, at det er et konstrueret forløb. Det er mere ekstremt, og det er mere intenst. Men situationerne, udfordringerne og de dilemmaer, der opstår, er vi ret overbeviste om, giver mulighed for at spejle os i noget, vi alle sammen kan identificere os med. Og så gør vi en dyd ud af at italesætte og sætte rammer, så ingen – hverken deltagerne eller seerne – er i tvivl.
Magien er svær at fremtrylle
Siden det første eksperiment løber over skærmen i 2013, har konceptet Gift ved første blik løbende ændret sig for at følge med tiden, deltagernes behov og nye indsigter. I dag sover brudeparret ikke sammen første nat, de har fået flere pauser og gruppedates med de andre par, der oplever det intense eksperiment. Men selvom selv matching-metoden også er blevet opdateret, er skilsmisseprocenten fortsat ganske høj hos de deltagende par.
– Selvfølgelig kan vi ikke sætte ægteskabet på formel. Heldigvis, vil jeg egentlig sige. Magien, kemien, alle de her vidunderlige faktorer kan ikke sættes på en formel. Men det, vi prøver, er jo at skabe nogle andre og gode rammer for et match og et givet parforhold.

– Det, jeg synes, er relevant, er, at de deltagere, der melder sig, jo typisk er trætte af den måde, de dater på. De søger kærligheden, de søger parforholdet og beder på sin vis om hjælp. De er måske frustrerede over deres egne mønstre, som de gerne vil have brudt. Gift ved første blik er en anden vej ind i det for dem, der har lyst til at prøve at lægge matchet i nogle andres hænder. Og som sagt: Det kan ikke sættes på en formel, og skilsmisseraten er forholdsvis høj.
Anne Garlichs peger på, at selvom mange vælger skilsmissen i slutningen af programmerne, så har de lært så meget om sig selv og om parforhold, at de fleste faktisk finder kærligheden og et godt parhold efterfølgende.
Forpligtelsen er vigtig for programmet
Når KLF Kirke & Medier gennem de seneste tolv år har været kritiske over for DRs kærlighedseksperiment har det primært handlet om, at deltagerne bliver gift – og dermed også skilt for størstedelens vedkommende. Når ægteskabet udsættes for et eksperiment – og indgås samt opgives så let – så taler det imod opfattelsen af ægteskabet som et forpligtende forhold.
Men det er netop det forpligtende signal, som et ægteskab sender, der får DR til at holde fast i konceptet.
– Det er jo en måde at signalere på, at vi mener det seriøst, og at vi gerne vil engagementet. Det er jo også det, vores deltagere melder sig til. De melder sig til, at de er på jagt efter en partner for livet. Brylluppet signalerer, at man mener det alvorligt. Datingmarkedet er mere flygtigt og overfladisk end nogensinde. Vores deltagere er trætte af at swipe og blive swipet væk.
Troen er for privat
Præsterne og den kirkelige vielse, som man så i de første sæsoner af Gift ved første blik, er dog taget ud af konceptet. Anne Garlichs har ikke selv været ind over programmet, da præster var en del af panelet og vielsen, men hun synes, at det giver mening at holde denne del ude af eksperimentet.
– Jeg synes, det at skulle vælge religion, vælge tro, er en privat ting, som jeg gerne vil lade forblive i det private, og ikke blande sammen med det her tv-eksperiment, som handler om parforholdet.
Hun peger på, at parrene jo hverken ved, hvor de bliver gift, af hvem og med hvem – derfor skal de ikke udsættes for, at andre træffer et valg vedrørende tro oven i. Men selve vielsen vedholder hun er vigtig for programmet.
– Der er tale om jagten på et parforhold, på et ægteskab. Det er ikke jagten på en one-night-stand eller en ferieflirt. Her er det brylluppet, der signalerer, at man mener det alvorligt.
I KLF Kirke & Medier forholder vi os fortsat kritiske til formatet Gift ved første blik - det kan du høre mere om i vores podcast Lyt til KLF, der udkommer midt i maj 2026. Du kan også læse hele artiklen i vores medlemsmagasin Dialog nr. 1/2026
Man kunne argumentere for, at alvoren og forpligtelsen kunne ordnes med en kontrakt med deltagerne. Men her er Anne Garlichs ikke i tvivl om, at vielsen har en følelsesmæssig funktion – udover at være godt tv, selvfølgelig.
– Selvfølgelig handler det også om, at vi skaber nogle rammer, som går i maven både på vores deltagere og os seere. Rammer, som vi alle sammen drømmer om, og som vi kan genkende. Den signalværdi, tror jeg, er meget vigtig. Jeg er ret overbevist om, at det også engagerer vores deltagere endnu mere, fordi det føles ægte og rigtigt, og det kan man godt mærke, når de møder hinanden i den ceremoni. Jeg tror, at symbolværdien af et bryllup betyder meget, og at det gør en forskel for konceptet.
Bevidsthed gør det mere naturligt
Selvom både produktion og deltagere efterhånden er mere erfarne med, at mediebevågenheden også er en del af oplevelsen, har Anne Garlichs ikke opfattelsen af danskere tilmelder sig Gift ved første blik for at realisere sig selv på anden vis.
Det er processen for krævende til. Og det forudsætter en drivkraft, der er stærkere.
– I dag har alle en forståelse for, hvordan man formidler. Men jeg tror faktisk, det er blevet mere ægte og naturligt, end det tidligere har været med den forståelse.
Selve lysten til at deltage og gøre det hårde arbejde bunder derfor ifølge Anne Garlichs stadig i ét forhold: Kærligheden.
– Det er jeg overbevist om. Jeg tror, at vores deltagere ægte søger kærligheden. Jeg tror ikke, man vil kaste sig ud i det, hvis man ikke mente, at man faktisk gerne ville finde den eneste ene.














