Programserien ’Øgendahl og de store forfattere’ er blevet hædret i Frankrig med en gulddelfin. Samtidig går DR nu i gang med forberedelserne til en sæson 2, hvor man kan lære flere danske forfattere at kende.
 
Tekst: Stefan Vase
Foto: DR
 
‘Bonderøven fra Falster’ Mick Øgendahl modtog torsdag aften en gulddelfin for programmet Øgendahl og de store forfattere, som han fortalte om i KLFs magasin nr. 2/2018.
Det skete ved Cannes Corporate Media & TV Awards i Frankrig, hvor ’Øgendahl og de store forfattere’ modtog en gulddelfin for ’Bedste dokudrama’.
Mick Øgendahl var guide i programserien, som DR1 sendte i maj og juni i år. Her åbnede Øgendahl dørene til forfatternes verden i en serie, der gav seerne mulighed for at lære danske forfattere som Tove Ditlevsen, Dan Turèll, Johannes V. Jensen, Herman Bang, H. C. Andersen og Karen Blixen bedre at kende.
– Jeg kan ikke få armene ned. Den kvalitet, jeg kunne se i formatet, inden programmerne blev lavet, er nu blevet bekræftet endnu engang. Det er dejligt, når en original og uortodoks tilgang til stoffet kan brænde så meget igennem. Så er missionen lykkedes til fulde, siger Mick Øgendahl.
Samtidig med at ’Øgendahl og de store forfattere’ nu har fået en pris i Frankrig, er DR klar til at løfte sløret for, at der arbejdes med planer om en sæson 2.
– Det er klart, at den succes, vi har oplevet med forfatterserien i forhold til at få folk, der normalt ikke ville tænde for et litteraturprogram, kalder på en opfølger. Derfor går vi inden længe i gang med forberedelserne til en sæson 2, som vi håber, vi kan vise på DR1 i efteråret 2019, siger redaktionschef Mette Offenberg fra DR Kultur, Børn og Unge.

Så fik bonderøven krølle på halsen…. Tak til hele holdet bag Øgendahl & de store forfattere. Vi ses til en ny sæson. Såååå er det weekend ???
Posted by Mick Øgendahl on Friday, September 28, 2018

Den kristne kulturarv og kristendommens rolle har en central plads i ny public service-kontrakt med DR, som markerer en helt ny tid for DR, siger Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier, Danmarks største mediebrugerorganisation.
Tekst: Stefan Vase
Et halvt år efter den politiske aftale om DRs økonomi og afskaffelsen af licensen har debatten om DR fået kød og blod i form af en ny public service-kontrakt med DR.
– Vi har at gøre med brutale nedskæringer af DR, hvor store dele af det, vi kender som DR i dag, forsvinder, fordi forligspartierne har valgt at øremærke store dele af DRs økonomi til DRs distrikter, kor og orkestre. Det har givet bestyrelse og ledelse meget lille manøvrerum til at indarbejde de besparelser, som politikerne har krævet, siger Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke og Medier.
I public service-kontraktens indledning bliver kristendommen og den kristne kulturarv fremhævet med formuleringer som ’det skal [..] være tydeligt, at vort samfund [..] har sin rod i kristendommen’.
– Når man ser aftalen og DRs overordnede formål, er der en vægtlægning, som er interessant. DR skal styrke sine tilbud og særligt sin dækning af den kristne kulturarv. Det glæder jeg mig til at se, at det bliver udfoldet endnu mere i sendefladen, bemærker Mikael Arendt Laursen.
Af public service-kontrakten fremgår det, at DR K lukker, og at kulturstoffet flytter ind på DR 2. Det vækker bekymring:
– Jeg er ked af, at DR K lukker. På DR K har vores medlemmer set tv-transmissioner af gudstjenester og ’Før søndagen’ samt kunne ’høre’ morgenandagten. Deres skæbne er uvis lige nu. Og vi har også senest set et meget nytænkende format på DR K med programmet ’Adam & Eva’, hvor kristendom og etik diskuteres. Vi har en klar forventning om, at de programmer finder en naturlig plads på DR 2 eller DR 1, fastslår Mikael Arendt Laursen.
Public service-kontrakten markerer et foreløbigt punktum. Men det, som mediebrugerne for alvor er optaget af, er, hvilke konsekvenser det vil få i sendefladerne.
– Vi har fået noget sikkerhed, som vi ikke har haft før, med public service-kontrakten. Men det allermest interessante er, hvordan radio- og tv-sendefladen ser ud fra 2019 og årene frem: Hvordan bliver eksisterende programmer placeret? Kan man fortsat udvikle nye programmer, der fortæller om den kristne kulturarv? spørger Mikael Arendt Laursen
På den lange bane er KLF bekymret for DR:
– Der er ikke noget i denne public service-kontrakt og i de politiske aftaler, der fortæller os, at politikerne er færdige med nedskæringer på DR. Jeg vil derfor kraftigt opfordre til, at det bliver tydeligt for den enkelte skatteyder, hvad vedkommende betaler for DR. Finansieringen af DR må ikke forsvinde i en budgetkonto på finansloven, for så er det rigtig nemt igen og igen at finde saksen frem, bemærker Mikael Arendt Laursen.

Igennem 70erne og 80erne var Poul Nesgaard Danmarks Radios enfant terrible – i ordets egentlige betydning: et skrækkeligt barn. Med en underspillet og atypisk stil hylede han politiske ikoner fra den tid – Erhard Jakobsen, Egon Weidekamp med flere – ud af den. Men det var alt sammen med et formål, en mening.
Tekst & foto: Stefan Vase
Poul Nesgaard er blevet ansigt på noget af det mest kontroversielle fra Danmarks Radios berømte og berygtede B&U-afdeling. I over 20 år var han med til at udvikle genren børne- og ungdomsfjernsyn og vende formater, traditioner og kutymer på hovedet. Han blev udskreget som provokatør, revolutionær og autoritetsundergraver. Han har ikke noget imod den rolle. Men han er sig selv, mere jovial og omgængelig, når han med sin nabo skal finde ud af, hvor høj eller lav hækken skal være. Og det er ellers noget, der kan få nabokrigene til at bryde ud.

Hvorfor skabte programmerne debat? Ja, det er en sandhed med modifikationer, mener Poul Nesgaard. 

– Jeg blev tolket som provokatør, men jeg har det slet ikke i mig, som du måske kan mærke. Jeg brugte meget rollen som den enormt frække journalist. Det var en rolle, som godt nok hed Poul Nesgaard. Men det var jo ikke mig, griner Poul Nesgaard forlegent – nærmest afværgende.
– Jeg synes, at det var sjovt at bruge sig selv på den måde. Jeg var meget provokerende og grænseoverskridende i min måde at være interviewer. Jeg var frygtløs. Jeg har det ikke i mig, men jeg er fuldstændig klar over, at jeg agerede sådan i de roller.
 
Fra den store verden til den lille verden
Mange tænker straks på ”Jul og grønne skove” og Ungdomsredaktionen, når talen falder på Poul Nesgaard. Men de hører til den sidste halvdel af Nesgaards DR-tid. Han kommer ind i DR med etableringen af B&U-afdelingen i 1968. Det var sammen med sin storebror Finn Nesgaard. Og det var en meget underlig tid, erindrer han:
– Jeg begynder som 16-årig og er fuldstændig umoden. Jeg har ikke gjort mig nogen tanker om, hvad det går ud på. Jeg spurgte flere gange mig selv: ”Er det her et job? Det er det vel!?” Der gik 20 år, før jeg fandt ud af, at det var et job, jeg havde, siger Poul Nesgaard og smiler.
Han kommer fra en præstefamilie, og derfor var det en stor kontrast for ham at komme til det noget andet liv i tv-byen i Søborg:
– Jeg kom fra en tryg, lille præsteverden. Med adgang til det store. Den verden, jeg kom ind i, drejede sig om den konkrete virkelighed, vi stod midt i. At være i det miljø i så lang tid det påvirker én kolossalt. Jeg stod i et meget stort dilemma. Mellem verdsligheden og optagetheden af verden og den mere eller mindre indremissionske tilgang til livet, som jeg kom fra.

Han fortæller, at han og hans to søstre var engageret i ungdomsforeningen KFS. Det var hans daværende kæreste også.
– Kontrasten var helt vanvittig! Derfor havde jeg et ben i hver lejr. Jeg mødte Johannes Møllehave, som oversatte Jesus Christ Superstar. Da jeg så den, synes jeg, at den var helt fantastisk. For der var pludselig en trædesten for mig mellem de to verdener.
Men det betød også et brud mellem Poul Nesgaard og hans kæreste, som anså Jesus Christ Superstar for blasfemisk.
– Jeg blev nødt til at sige: ”Det går ikke.” Jeg mener selv, at jeg fik en aftale med Gud om, at jeg godt måtte bevæge mig ud i verden og opleve livet. Jeg var ikke en af de dybe religiøse personer. Det lå ikke til mig. Men det korte af det lange er, at jeg fik den tilladelse…
– Mener jeg, tilføjer han efter en lille pause.
 
Giv børnene en stemme
Mogens Vemmer var både leder af den helt nye B&U-afdeling og chefideolog; ’børnenes stemme’ var et centralt begreb i B&U-afdelingen, fortæller Poul Nesgaard. Han erindrer, at Mogens Vemmer på et tidspunkt sagde: ”Hvis man har en halv times udsendelse for børn, er det en ret alvorlig ting.” Dengang var der kun den ene kanal, og der var derfor kun to muligheder: Enten var fjernsynet tændt eller slukket. Og fjernsynet dengang var meget lidt børnevenlig. Og derfor tog Mogens Vemmer opgaven meget alvorligt.
– På det tidspunkt så man kun børn, der var marionetter i tossede voksnes universer. Voksne troede, at de skulle opføre sig idiotisk for at lave noget for børn. B&U-afdelingen havde hele tiden udsendelser, som både var underholdende, sjove og mærkelige. Men de havde altid et indhold. Vi spurgte hele tiden os selv: Hvad vil vi med det? Og hvorfor er det vigtigt?
Den halve time som B&U fik hver dag skulle bruges ordentligt:
– Fjernsynet kan være med til at åbne verden for dem. Både verdens skønhed og verdens mangfoldighed og problemer.
Og så skulle fjernsynet give børnene en stemme. Noget, som også bør være opgaven i dag, mener Poul Nesgaard.
– Min generation sidder så tungt på al ting. Og har en enorm indflydelse. Vi har stemmeret, uanset om vi er ved vores fulde fem eller ej. Vi tager i virkeligheden ikke fremtiden alvorligt i den betydning, at vi ikke stemmer efter det. Hvorimod børnene, som skal bære fremtiden, ikke har nogen stemmeret.

Anekdote: Den halve times børnefjernsyn skulle bruges på noget vigtigt. Men det måtte ikke blive for populært, erindrer Poul Nesgaard. 
Børn er fascinerende
En af de programserier, som Poul Nesgaard tænker tilbage på, er ”Op på ørene vi er kørende”. Et program med alle mulige forskellige problemstillinger og med børn som eksperter. En dag optog Poul Nesgaard og Thomas Winding interviews med børn til et program om roller.  Det var en rigtig tung dag, husker Poul Nesgaard, og rokkede ved den tanke, at børnene kunne være eksperter.
– Der var ikke nogen, der sagde noget fornuftigt. Indtil der kom en pige, lidt bleg. Jeg kan tydeligt se hende for mig. En sort hat. Jeg sprang direkte ud i det: “Kender I det med roller?”
Svaret fra den blege pige står tydeligt for Poul Nesgaard: “Jeg har fem roller! Jeg er på én måde, når jeg er sammen med min mor. En anden måde, når jeg er sammen med mine bedste veninder. En tredje måde, når jeg er sammen med min spillelærerinde. [..] Jeg er ikke mig selv, men jeg bruger forskellige sider af mig selv. Hvis jeg var med min veninde, som jeg er sammen med min mor, eller omvendt, så ville de slet ikke kunne holde mig ud. Jeg bruger forskellige sider af mig selv, fordi jeg gerne vil have, at de kan li’ mig.”
– Så tænkte jeg: Hvad skal jeg nu spørge hende om? Hun har sagt det hele. “Hvordan er du så, når du er alene?” Så kiggede hun væk et øjeblik. “Det ved jeg ikke, for jeg har aldrig haft brug for at tænke over det.” Der er nogle børn, der rummer en mærkelig visdom. Der er noget fascinerende ved børnene. Så vi brugte dem som eksperter.
 

Hvorfor er det interessant at lave fjernsyn for børn? Børn er en bemærkelsesværdig målgruppe, mener Poul Nesgaard.
Tro er ikke fremmed
Poul Nesgaard har mange anekdoter fra dengang. Han fortæller om en udsendelse om religiøsitet og seksualitet, som løb lidt af sporet.
– Jens Jørgen Thorsen og nogle provokerende unge, som kaldte sig Kulørte Klat (fra BZ-miljøet, red.) og tit sprang nøgne rundt, lavede en kunstudstilling på Rådhuspladsen, hvor de har alle de nøgne figurer fra den klassiske kunst. Det hele endte i et orgie, erindrer Poul Nesgaard.
– Jeg kan sige dig, at det var forfærdeligt. Det var frygteligt for mig. Jeg stod der. Det var deres aktion, men vi dækkede den. Da det var forbi, stak de af, og jeg stod tilbage med politiet. For at forklare.
Det var i monopolets tid, så for at beskytte sine forældre inviterede ham dem ”for første og sidste gang” på en middag i byen. Under middagen fortalte Poul Nesgaard om programmet og konstaterede: “I har ikke set den, men du kan bare sige, far, at du er sikker på, at din søn har haft en ide med det.”
– Min hensigt var, at vi skulle drøfte krop og religiøsitet. Det var seriøst nok, men det var nok stærke virkemidler, erkender han.
I dag er tro i børneprogrammer en mangelvare, sådan var det ikke dengang, mener Poul Nesgaard.
– Vi drøftede altid børn og tro. For KLF var meget efter os i forhold til det. Elith Nørreholm brugte det en del. Jeg havde det relativt tit med. Det interesserede mig jo. Det var ikke noget, der ikke interesserede mig.
Rent tv-mæssigt er kirke og tro bestemt ikke uinteressant. Men det bliver bare ifølge Poul Nesgaard hurtigt uinteressant, fordi djævelen ikke er med.
– Jeg lavede ofte lidt grin med KKR, fordi de havde glemt at invitere djævelen. Selv i Bibelen er djævelen med. Og rent dramaturgisk skal der være noget djævelskab, før det er virkeligt. For djævelen er i os alle sammen – ligesom det guddommelige er. Derfor er KKR indbegrebet af kedelig radio og tv, fordi det ikke tillod virkeligheden komme ind.
Derfor var tilværelsens mørke sider også med, når Poul Nesgaard tog troen op:
– Vi lukkede altid djævelen ind. I betydningen at der altid var en virkelighedsbeskrivelse – i modsætning til en missionerende. Det kunne det aldrig blive. Man kunne sagtens lave et portræt af én, der troede. Hvor det blev et personligt vidnesbyrd, hvilket er utrolig vigtigt.
 

Kan man lave børneprogrammer om tro? Det giver rigtig god mening, mener Poul Nesgaard. 
Hensigt og en reje
I anledning af B&Us 50 års jubilæum i foråret var han blevet inviteret i fjernsynet for sammen med Jytte Abildstrøm, som spillede Sonjas mor i Sonja fra Saxogade, at se tilbage. I studiet var også Mads Geertsen, som spiller Onkel Reje i forskellige programmer på Ramasjang. Der blev vist et klip fra ’Onkel Rejes julefis’, hvor Onkel Reje smadrer en julegave.
– Det var helt åndsvagt. Jeg var ned at falde ned af stolen. Jytte havde det på sammen måde.
Du kunne ikke selv have fundet på det?
– Nej, nej. Overhovedet ikke. Det giver ikke mening. Skal børn slå deres julegaver i stykker? Vi ville gøre børnene nysgerrige på deres verden. Vi gør ikke barnet nysgerrig på verden ved at opfordre til at slå møjet i stykker. Hvis noget skulle slås i stykker, skulle det have en ide. Han kan have haft en hensigt, jeg blot ikke har fanget.
’Hensigt’ har været et centralt begreb for det fjernsyn, Poul Nesgaard har været med til at producere.
– Man kan lave så meget for børn, der er uendelig ligegyldigt. Men hvis dem, der laver det, gerne vil fortælle noget… Hvis de selv er optaget af det, så er det fascinerende. Man skal have noget på hjertet. Man skal ville noget. Det er ikke svært. Man kan kigge over alt. Der er altid noget, der kan forbedres. Dengang skulle der hele tiden være mening og indhold.
Når du taler om det, lyder det som om, at det var belærende og moraliserende?
– Det kan du godt sige. Det skulle ikke være opdragende, men der skulle være en hensigt. Og så kan du sige, at det var opdragende. Det var vi nok. Vi ville gerne opdrage børnene til at vide, at der var noget udenfor dem selv. Der er meget angst. Godt børne- og ungdomstv er at gå den modsatte vej af angst. Vi skal understøtte, at den enkelte har værdi.
 
Comeback som praktikant
Oprindeligt var det meningen, at han kun skulle være i B&U et par måneder, men måneder blev til år. Og først i 1992 skiftede Nesgaard scene fra DR til Filmskolen.
I 2011 var han gæst i Anders Lund Madsens talkshow ”Det nye talkshow”, hvor han gemte sig bag ved en sofa og fastslog, at han var færdig med at lave fjernsyn. Efter han stoppede som rektor på Filmskolen i 2012, spurgte Anders Lund Madsen ham alligevel, om han havde lyst til at lave noget fjernsyn. Det blev til lidt forskelligt ”Dårligt nyt”, ”Diverse meddelelser” og ”Næste uges tv”. Men Poul Nesgaard var nølende.
– Hvis nu jeg fik det som et genoptræningskursus fra generaldirektøren, så havde jeg en rolle at gå ind i. På den måde frigjorde jeg mig selv.
Så Poul Nesgaard går ind i programmet ”Dårligt nyt” som Anders Lund Madsens praktikant med ordene: “Jeg har fået et genoptræningskursus af generaldirektøren. Og jeg skal have fem minutter hver gang. Og du skal bare give mig nogle opgaver, som jeg løser.” Men han understreger, at det i bund og grund var en dårlig ide, selvom det fungerede godt:
– Man skal ikke gå tilbage, for du kan ikke leve op til de forventninger, som folk har. Dem, der synes, at du er en idiot, synes det stadig. Dem, der synes, at du var genial, bliver skuffet. Du kan ikke vinde noget.
Hvordan er det: At folks billede af Poul Nesgaard er et helt andet end dit eget billede?
– Det ved jeg ikke. Kender man overhovedet sit eget billede? Der er stadig mange, der har det billede, at jeg er provokerende. Nu har jeg været rektor i 22 år. Men det er det andet, folk husker.

Anekdote: Tosset af at være kendt fra tv. Koryfæerne fra monopolets tid var stjerner… 

 

Sådan lød det måske, hvis forældre lod deres børn tænde for radioen mandag den 4. maj 1925. Da havde den én måned gamle statsradiofoni premiere på sin første børnetime i radioen. På programmet var der blandt andet eventyr og børnesange af H. C. Andersen.
Se hvad der var på programmet på billedet ovenfor.

DR Ultra har sat turbo på udviklingen, der indebærer at gå fra flow-tv til streaming og on demand. Det betyder, at Ultra Nyt, som i dag er en meget populær nyhedsudsendelse og fik Buketten fra KLF i 2013, er ved at omstille sig på en ny virkelighed. Det forklarer Christoffer Ebbesen, der er fakta- og nyhedsredaktør på DR Ultra.
– Vi har særligt de sidste seks måneder arbejdet med at gøre Ultra Nyt til både flow og digitalt indhold. Men Ultra Nyt består. Vi vil rigtig gerne fortsat lave nyheder for børn. Også efter Ultra lukker som flow-kanal, fastslår Christoffer Ebbesen.

At Ultra Nyt skifter platform betyder ikke, at nyhedsudsendelsen ikke fortsat kan samle familierne, mener Christoffer Ebbesen, som ser på de erfaringer, som kanalen allerede i dag gør sig med Ultra-universet på dr.dk/ultra:
– Vi lægger ikke fællessening i graven med flowkanalen. Fællessening flytter i lige så høj grad til digitalt. Og selvom man ser Ultra Nyt på en tablet eller computer, så vil hele familien kunne følge med.
KLF har foreslået, at Ultra Nyt kunne sendes på DR1, når Ultra lukker som flowkanal.