I anden udgave af debatprogrammet ”Gud fader bevares?” havde værten Anders Stjernholm, som selv er ateist og tidligere talsperson for Ateistisk Selskab, vovet pelsen og inviteret lektor Lars Sandbeck, medforfatter af bogen ”Gudløse hjerner. Et opgør med de nye ateister” (2009) og nu ansat ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, som gæst. Så nu skulle ateismen udsættes for samme behandling, som den selv udsætter religion, kristendom og folkekirke for. Men det møde slap ateismen og Stjernholm egentlig bedre fra, end jeg på forhånd havde forestillet mig.
Samtalen, som ind imellem kunne virke en smule indforstået, kom ind på flere beslægtede temaer. Indledningsvis gjorde Lars Sandbeck opmærksom på, at han ikke har noget imod hverken ateisme eller ateister. Han er tværtimod stolt over at leve i et land, hvor ateister også i høj grad har taleret. Men problemet med ateister er, at de ofte lægger røst til dårlig religionskritik, håbløse generaliseringer og en indsnævret forståelse af religion.
Det er efter mit skøn et klogt træk af Stjernholm , at man allerede her i anden udgave inviterede en af ateismens førende danske kritikere i studiet. Stjernholm og ateismen SLAP rimelig uskadt gennem denne samtale.
Kurt Christensen, professor
Samtalen fokuserede derpå først på ateisternes politiske dagsorden, nemlig at standse den urimelige økonomiske understøttelse af Folkekirken. I stedet bør der efter Ateistisk Selskabs mening herske lige vilkår for alle. Men Sandbeck mente nu, at alle burde være glade for den danske model, hvor staten har en vis kontrol med religionen, sammenlignet med den franske, hvor der hersker total adskillelse mellem kirke og stat, og den kommunistiske, hvor staten bekæmper religionen.
Stjernholm spillede så et andet kort ud, nemlig de homoseksuelles urimeligt dårlige vilkår i religiøse sammenhæng. Til dette svarede Sandbeck, at tanken om alle menneskers ligeværd er en så grundlæggende kristen tanke, at den efter hans opfattelse overtrumfer de tekster i Bibelen, som vitterligt er kritiske overfor homoseksuel praksis. Og i øvrigt var det efter Sandbecks opfattelse snarere samfundenes traditions- end deres religionsbundethed, som i historiens løb har medført manglende accept af homoseksuelle.
Thorkild Grøsbøll, der i 2003 blev verdenskendt som præsten, der ikke troede på Gud, er i den forløbne uge afgået ved døden. Dette gav Stjernholm anledning til at udfritte Sandbeck om hans holdning til den slags præster. Mens det var tydeligt, at Stjernholm ikke havde meget til overs for denne type præster, havde Sandbeck bemærkelsesværdigt nok mere forståelse for dette. Præster har ret til at forholder sig kritisk til elementer i den kristne tro, mente han. På den anden side kunne han ikke komme bort fra, at præsten jo også måtte kunne stå inde for det, som vedkommende forkyndte. Hovedproblemet med Grosbøll var, sådan som Sandbeck opfattede det, at han kun fortalte, hvad han ikke troede på. Han burde også have gjort rede for, hvad han så troede på.
Sidste del af samtalen drejede sig så om konsekvenserne af den ateistiske antagelse af, at Gud ikke findes. Denne antagelse har ifølge Sandbeck primært to negative følger:
For det første har tilværelsen overordnet set ikke et formål eller en mening således, at det enkelte menneske så på egen hånd må forsøge at etablere en sådan mening.
Og for det andet mister menneskelivet værdi, i og med at gudbilledligheden går tabt. Stjernholm forsøgte så i den forbindelse at bortforklare, at det tyvende århundredes ateistiske regimer har resulteret i en eksplosion af ondskab og vold.
Afslutningsvis kom samtalen ind på Sandbecks kritik af ateistiske vielses- og begravelsesritualer, hvor Sandbeck plæderede for en udvidet forståelse af begrebet transcendens, hvilket Stjernholm ikke havde megen forståelse for.
Det er efter mit skøn et klogt træk af Stjernholm og programserien ”Gud fader bevares?”, at man allerede her i anden udgave inviterede en af ateismens førende danske kritikere i studiet. Og som sagt indledningsvis slap Stjernholm og ateismen rimelig uskadt gennem denne samtale. Dette hænger efter mit skøn blandt andet sammen med, at Sandbecks kritik af ateismens principielle svagheder og af ateismens religionskritik ikke fik den helt store plads. Og det skyldes måske også, at Sandbeck tilsyneladende ikke selv i alle henseender repræsenterer traditionel kristendom, hvilket især blev tydeligt i hans forståelse for Grosbølls anliggende.
Kurt Christensen
professor, dr.theol
leder for Center for Kristen Apologetik (en del af Menighedsfakultetet, Århus)
“Gud fader bevares?” sender ti torsdage kl. 11.05 på Radio4. KLF, Kirke & Medier inviterer fagfolk til at kommentere på hvert af de ti afsnit af ”Gud fader bevares?” – kommentarerne bliver offentliggjort i kølvandet på hver udsendelse.
7/5: ”Gud fader bevares” kommer fint fra land
14/5: Stjernholm tog point i 2. udgave af “Gud fader bevares?”
