Modstand mod DRs sproglige deroute spreder sig

At dømme efter avisskriverier de seneste uger er der opbakning til KLFs opfordring til bedre sprog i DR. ”Ved at tillade latrinære udtryk medvirker DR og Radio24syv til at forfladige det danske sprog,” skriver redaktør Knud Mogensen i en leder i Randers Amtsavis.

1
3104

Kun de færreste avislæsere har undgået at bemærke, at en radiovært på DR reagerede på KLFs kritik af dårligt sprog ved at sende en sviner afsted mod KLF, Kirke & Medier.
Mikael Arendt Laursen har medvirket i artikler og skrevet debatindlæg om emnet, men det ser ud som om, at modstanden mod det dårlige sprog i DR nu spreder sig.
Sognepræst og klummeskribent Sørine Gotfredsen skrev i sin mediekommentar i Kristeligt Dagblad den 14. september under overskriften ”Det er af og til svært at være stolt af DR” blandt andet:
”Man kan kun takke KLF, Kirke & Medier for at insistere på en vis standard i en branche, der bestemt har brug for moralsk vejledning.”
Nogle dage senere – 18. september – fulgte Kristeligt Dagblad op med artiklen ”DR forsvarer værters brug af bandeord”, hvor både DRs lytter- og seerredaktør Jesper Termansen og DRs sprogredaktør Martin Kristiansen medvirker. Sidstnævnte argumenterer blandt andet for, at DR skal afspejle sproget i befolkningen. Radiovært og journalist Torben Steno undrer sig i artiklen over, at DR gør en dyd ud af groft sprog:
”For folk med engelsk som modersmål er det et kainsmærke for underklassen at bruge det ord, men i Danmark kaster folk det om sig til højre og venstre. Vi mener, at vores afslappethed i forhold til former hæver os over andre nationer, og derfor kan sproget ikke blive dumt og infantilt nok.”
 
Lederskribenter: ”Stop lokumssproget, DR”
Dagen efter – 19. september – argumenterede Kristeligt Dagblads lederskribent og kirkeredaktør Anders Ellebæk Madsen for, at DR misforstår befolkningens forventninger:
”Mange, der selv bander privat, forventer et andet stilleje i landets store samtale mellem mennesker, der ikke kender hinanden. Der er ikke nogen hurtig vej til fremmede lytteres fortrolighed gennem lokumssprog. [..] I Frankrig, Storbritannien og Tyskland er der en større bevidsthed om ansvaret for sprognormer hos modtagerne. Det burde DR tage ved lære af.”
I dag – 23. september – skoser også Knud Mogensen, redaktør på Randers Amtsavis, DR for at tillade ”latrinært sprog”:
”Der findes faktisk mennesker, som er i stand til at tale deres modersmål uden tilsætning af diverse eder og forbandelser. Ved at tillade latrinære udtryk medvirker DR og Radio24syv til at forfladige det danske sprog. Det kan aldrig være deres opgave – tværtimod burde de værne om det talte sprog.”
 
”Ubegavet”, ”mangel på dannelse”, ”pinligt”
Også på de sociale medier får KLFs kritik af DR opbakning. I en kommentar på Kristeligt Dagblad skriver Eva Bach Thambipillai:
”Det handler ikke om om man kalder sig kristen eller ej, men om om man er et almindeligt begavet menneske.”
En anden – Anton Schulz – undrer sig over forskellen i normerne hos DR og DRs tyske kollegaer:
”Det er jo ikke forbudt for DR at tale til kongen i stedet for til stodderen i os. Faktisk er det bekymrende, at DR tilsyneladende ikke kan erkende konsekvenserne af deres påvirkningsgrad af befolkningen. Når man lytter til tysk radio (NDR) eller ser tysk tv (ARD) er forskellen til DR slående. DR virker til sammenligning ofte som en flok havnearbejdere uden nogen form for dannelse, og reaktionen med at sende en byge af bandeord retur er jo patroniserende og infantil på samme tid.”
Journalisten og iværksætteren Kim Sejr studser over reaktionen på KLFs kritik og henviser i et opslag på sin egen Facebook-profil til DRs egen stilguide:
”Det ville være dejligt om DR som kulturbærende institution ville påtage sig opgaven med at være sprogligt kultiveret. Om bandeord og grimt sprog i DR vil jeg generelt sige til programværterne: undgå det så vidt muligt – medmindre der er særlige forhold, der begrunder, at i bruger dem.”
Tidligere mangeårig direktør på TV 2 Lorry Dan Tschernia skriver i et opslag på KLFs egen Facebook-side kort og godt:
”Pinligt!”
 
KLF: Får DR klager over for få bandeord?
Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier, er glad for, at flere mediebrugere gennem denne debat er blevet opmærksomme på sproget i medierne. Interessen viser først og fremmest ifølge ham, at det ikke kun er en sag, der optager KLFs medlemmer. Men dernæst at DRs analyse er forfejlet:
– DR tror, at for at nå danskerne skal de tale mindst lige så groft som gennemsnitsdanskerne. De går efter laveste fællesnævner. Men den præmis holder ikke, og ingen har kunne forklare mig, hvordan den præmis er opstået. Hvem beder DR om at gå efter laveste fællesnævner? Hvor mange klager får DR over for få bandeord? spørger Mikael Arendt Laursen.
Diskussionen minder ham om, at mange gæster i medierne er tilbøjelige til at beklage, hvis de kommer til at bande.
– Tidligere var etiketten sådan, at man ikke bander i radio og tv. Derfor er mange medvirkende i medierne i dag tilbøjelige til at undskylde, hvis de kommer til at bande. Derfor undrer det mig, når medierne nu har mulighed for at sætte en høj standard, og når gæsterne selv efterlever den, at DR ikke selv vil løfte standarden.
Den ”eder-fri” kultur, der var i medierne før i tiden, er bevaret i vores nabolande, fortæller Mikael Arendt Laursen:
– I udlandet har man en helt anden respekt for det sproglige. Hvis man bander i udlandet, bliver man ikke taget alvorligt.

Tidligere artikelFortællingens stærke indflydelse på medierne
Næste artikelDR vil reformere trosstoffet på radio og tv

1 KOMMENTAR

  1. Jeg er meget glad for, at KLF sætter fokus på det dårlige sprog i DR. Det har pint mig i flere år, og nogle udsendelser undgår jeg, fordi jeg ikke kan holde ud at høre på det dårlige sprog. Den 3. februar 2013 sendte jeg en e-mail til DR under emnet “Nu er det nok” og skrev:
    “Sproget i Danmarks Radio
    Jeg er meget skuffet over sproget i Danmarks Radio. Der findes næsten ikke et program i dag, uden at man hører den ene trumf efter den anden, både i TV og Radio. Det være sig madprogrammer, underholdningsprogrammer, debatprogrammer, musikprogrammer m.fl. I “gamle” dage var det nærmest utænkeligt at høre banden i Danmarks Radio. Det er lidt sørgeligt, at det danske sprog bliver så forfladiget, at I næsten ikke kan sige en sætning, uden at sgu og fanden nævnes.
    Har Danmarks Radio ingen politik på dette område mere?”
    Jeg fik dagen efter svar fra sprogredaktør Martin Kristiansen, hvor han forsvarede DR’s sprogbrug. Jeg gav ham et gensvar og sendte samtidig en kopi til Mikael Arendt Laursen af hele korrespondancen, da jeg er medlem af KLF.
    Jeg er glad for, at også andre end jeg synes, at DR’s sprogbrug er under lavmålet, og jeg håber, at vi i fællesskab kan ændre på det til det bedre.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar

Skriv dit navn her