Det er påfaldende, at DR indenfor så kort tid afslører en så tydelig mangel på forståelse for andre menneskers vilkår og stikker kniven ind der, hvor de mennesker kæmper allermest for forståelse.
At man kalder det satire, giver ikke nogen ret til at gøre hvad som helst. Og især ikke DR, som burde holde den moralske fane højt. DR bebuder, at man gerne vil udfordre befolkningens krænkelsesparathed. Og det kan også være fint. Men DRs dømmekraft svigter, når man vælger at latterliggør en minoritet for øjnene af en majoritet. Det er ikke satire, det er (voksen)mobning i bedste sendetid.
DR er og var verdensmester i god satire. I Casper og mandrilaftalen blev særlinge udstillet, men det var fiktive særlinge. I Gintberg på kanten bliver alle mulige minoriteter og “ghettoer” spiddet, men komikeren Jan Gintberg havde hjertet med, og hans “ofre” sad på første parket. Der ligger den store forskel: Når man ser sine ofre i øjnene, lægger man for det første en dæmper på sig selv og dernæst griber man de situationer, hvor man går for langt – og kan justere og beklage. Det skete – for sent – i Bruuns Stue. Programmet er ikke sendt, og den racistiske vittighed er røget i skraldespanden. Skaden er dog sket.
Men Signe Molde ser ikke sine ofre i øjnene, når hun stikker kniven ind, der hvor smerten er størst. Empatien og respekten mangler, og vi som seere er – trods visse fine øjeblikke – blot vidne til en velproduceret gang voksenmobning forklædt som satire.
Har DR mistet grebet om etikken?
Mikael Arendt Laursen er generalsekretær i KLF, Kirke & Medier
