Svaret er desværre, at det er et nyt børneprogram på Ramasjang. Hovedpersonen er en midaldrende mand, John Dillermand, der går i stribet badedragt og bor hos oldemor. Og så kan han slet ikke styre sin ekstremt lange diller! Den har så at sige sit helt eget liv. Jeg sidder tilbage med en totalt uforstående følelse af, at det på ingen måde giver mening. Det er en fuldstændig tåbelig historie, som oven i købet rammer helt skævt i en tid med #metto og krænkelsessager, hvor vi som aldrig før har en forventning om, at alle kan styre deres… Og så er programmet i øvrigt ikke særlig godt lavet.
“Vi mener selvfølgelig ikke, at serien på nogen måde er skadeligt. Vores indhold tager afsæt i en lang tradition om at være tro mod målgruppen. Med serien anerkender vi den spirende nysgerrighed omkring krop og kønsdele, og det også pinlige og sjove ved kroppen – det er noget, som er spændende for netop den aldersgruppe, som Ramasjang henvender sig til.” Sådan forsvarer Morten Skov Hansen, der er chef for Minisjang, Ramasjang og Ultra, programserien.
Men den forklaring giver absolut ingen mening. Det giver mening at gøre børn klogere på deres krop, hvis man vel at mærke kan relatere til fortællingen og de personer, der fortælles om. Men John D. er ikke “oplysning til børnene om krop og seksualitet”. Det er en plat historie om en midaldrende mand med en ekstrem fallos. Hvor mange børn i Danmark bliver oplyst på et højere niveau af sådan en historie? Bliver det næste skud på stammen en tegnefilm med Helga Hængepatter? Og skulle man endelig anerkende noget af Morten Skov Hansens forklaring, så kunne man med god ret undre sig over, at DR har så svært ved at formidle tro og kristendom for børn, som også er et emne, denne aldersgruppe er optaget af. Hvad sker der ved barnedåben? Hvor bliver farmor af, når hun dør? Det ville give rigtig god mening at formidle.
At Sex & Samfund har været konsulenter på serien og har blåstemplet den, virker temmelig foruroligende. Er John Dillermand den måde, hvorpå at Sex & Samfund mener, at børn skal oplyses om krop og køn?
DR har det seneste halve år talt meget om, hvordan DRs børneindhold bliver stadig vigtigere i en tid med mange andre tilbud. Det seneste halve år har DR investeret massivt i nyt dansk børneindhold af frygt for at tabe børnenes opmærksomhed til den buldrende gigant Disney+. Ambitionen er god, men det, der kommer ud af det, er dumt og plat. Onkel Reje bander – og synes, at det er monster fedt. I Morgensang på Ramasjang blev der sunget sjofle sange. Og nu John Dillermand. Hvis det er det, at DRs ambitioner rækker til på børneområdet, så er vi i KLF, Kirke & Medier ikke langt fra at anbefale børn og forældre at bruge SVT Barn, NRK Super, ZDFs Kika eller Disney+ i stedet for.
DRs børneindhold er for tiden ikke licensen eller finanslovskronerne værd. Er der en dannet voksen tilstede i DR?
Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier