Med nogle års mellemrum indgår den til enhver tid siddende kulturminister en public service-kontrakt med DR, der sætter flere ord på, hvordan det politiske medieforlig skal udmøntes i Danmarks Radio.
Derfor har kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen og DRs bestyrelsesformand Marianne Bedsted i fredags sat underskrifter på en ny public service-kontrakt mellem DR og Kulturministeriet.
Kontrakten har været ventet med nogen spænding i KLF, Kirke & Medier, fordi Kristeligt Dagblad i sidste uge kunne fortælle, at kristendommen var skrevet ud af et udkast til en ny public service-kontrakt med DR. Det er delvist rigtigt, når man ser den nye public service-kontrakt: Kristendommen er skrevet ud af DRs formål, men står stadig som en del af DRs programvirksomhed. Det vækker bekymrede miner hos Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier.
– DR skal stadig have kirke- og trosstof, som vi læser det hele. Men vi har at gøre med en noget mere svag og vag public service-kontrakt, end vi havde før, hvilket er rigtig ærgerligt, mener Mikael Arendt Laursen.
Før og efter
I den tidligere public service-kontrakt stod kristendommen centralt under DRs rolle og overordnede formål:
“DR skal styrke sit tilbud vedrørende kulturelle, demokratiske og historiske grundværdier i det danske samfund, herunder en tydelig formidling af den danske kultur og den danske kulturarv. Det skal i DR’s programflader og platforme være tydeligt, at vort samfund bygger på folkestyre og har sin rod i kristendommen.”
Ydermere stod der, at “DR skal lægge særlig vægt på sin rolle som initiativtager til og formidler af dansk kunst og kultur og den danske kulturarv, herunder den kristne kulturarv”. I alt optrådte udtrykket “den kristne kulturarv” seks gange i den tidligere kontrakt.
I den nye blot to gange. Første gang i et afsnit om DRs indhold:
“DR skal have fokus på dansk kunst og kultur i hele landet og på formidlingen af den danske kultur, historie, natur og klima og kulturarv, herunder den kristne kulturarv.”
Og sidenhen at DR i den årlige public service-redegørelse særskilt skal redegøre for “formidling af den kristne kulturarv”.
En svækket formulering
Mikael Arendt Laursen mener, at udtrykket “rod i kristendommen” har væsentlig mere vægt end “den kristne kulturarv”:
– Det kan hurtigt ende i en strid om ord, men for mig at se har vi at gøre med en noget svækket formulering og et svagere krav til DR. Man kunne frygte, at alle henvisninger til kristendommen var røget ud, hvilket ville have været en katastrofe. Det er ikke sket, men det er stadig en svækkelse og udvanding, vurderer Mikael Arendt Laursen.
Fakta
Hovedelementer i DRs nye public service-kontrakt
DRs nyheder på tv, radio, internet og øvrige relevante platforme skal sikre den bedste udbredelse af nyheder til befolkningen.
DRs nyhedsdækning skal være alsidig og upartisk, samt have fokus på kvalitet, væsentlighed og faktatjek. Formidlingen skal fokusere på nyheder fra hele landet samt internationale og europæiske perspektiver. DR skal også have fokus på at understøtte “usikre læseres” muligheder for at læse DR’s digitale nyheder.
DR skal gå forrest med at fremme ligestilling og mangfoldighed. Det gælder blandt andet i forhold til valg af musikere samt andelen af kvindelige kunstnere, der afspilles på DR-platforme. Derudover skal DR sikre, at indhold produceres under ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
DR skal årligt i gennemsnit stille 20 timers nyproduceret dansk tv-dramatik til rådighed.
DRs engagement i produktion af dansk spille- og dokumentarfilm skal øges.
DR skal have mere frihed til at stille indkøbte udenlandske bredt populære biograffilm til rådighed on demand. Det betyder også i praksis, at indkøbte europæiske film samt afsnit af udenlandske fiktionsserier kan være til rådighed længere end de nuværende otte dage.
DR skal gøre en særlig indsats i forhold til unge, herunder etablere et lydunivers målrettet børn og unge fra 0 til 18 år.
DR skal have fokus på dansk kunst og kultur i hele landet. Derudover skal der også være fokus på den kristne kulturarv.
DR skal have en bred dækning af smalle idrætsgrene og af handicapidræt.
DR’s digitaliserede arkivmateriale skal stilles til rådighed for danskerne, så der etableres en søgbar adgang til borgere via Det Kongelige Bibliotek. Derudover skal det undersøges, om DR’s arkivindhold kan indgå i lex.dk’s digitale leksika.
DR skal arbejde for, at programmer i videst muligt omfang kan streames på alle tv-apparater.
Opgør med detailregulering
I en pressemeddelelse fra Kulturministeriet lyder det blandt andet:
“For at give DR større frihed til at være mere relevant for danskerne fjernes en række detaljerede krav.”
– Når man læser den begrundelse, så kunne man jo tro, at der generelt var tale om en mere fri public service-kontrakt. Sådan læser jeg det ikke, siger Mikael Arendt Laursen.
Han henviser blandt andet til formuleringer om diversitet, ordnede forhold, beskyttelse af mindretal, dækning af smalle sportsgrene med mere.
– Det bliver hurtigt en paradeforestilling at sige, at der skal være mindre detaljerede krav som begrundelse for at trække kristendommen ud af public service-kontrakten, men bare smide en række andre krav ind. Det hænger ikke sammen og virker temmelig ulogisk, bemærker Mikael Arendt Laursen.
Allierede i aftalekredsen
Mikael Arendt Laursen ved, at aftalekredsen bag medieforliget og public service-kontrakten er klar over trosstoffets betydning.
– Vi ved, at der blandt politikerne heldigvis er flere, som vil holde et vågent øje med DR i forhold til en eventuel svækkelse af trosstoffet. Jeg vil derfor gerne takke dem for deres fingeraftryk i public service-kontrakten på dette punkt og for deres vilje til at stå sammen med KLF, Kirke & Medier, hvis trosstoffet svækkes, siger Mikael Arendt Laursen og tilføjer:
– DRs ledelse har også forsikret overfor KLF talrige gange, at DR ikke vil forringe trosstoffet – uanset hvad der står i public service-kontrakten.
Skal der være trosprogrammer fremover?
Men selvom kristendommen er skrevet ud fra DRs formål, og “den kristne kulturarv” er bevaret, så er der stadig et vigtigt lyspunkt i public service-kontrakten: nemlig DRs forpligtelse til dialog med lytter- og seerorganisationerne, hvoraf KLF, Kirke & Medier er en af dem.
– KLFs position og indflydelse står klart og tydeligt i public service-kontrakten, og vi er derfor de eneste, der formelt kan påvirke DR, når det gælder kirke- og trosstoffet. Det er der grund til at takke for og gøre brug af, fastslår Mikael Arendt Laursen og tilføjer:
– Jeg håber inderligt, at endnu flere, som er optaget af kirke og tro i medierne og værdsætter morgenandagten, gudstjenester og andre trosprogrammer vil støtte KLF, Kirke & Mediers kamp for netop disse programmers placering i sendefladen. Vi kan ikke bare gå ud fra, at de programmer er der uanset hvad. Et stærkt KLF med en massiv opbakning fra mediebrugerne er det bedste værn for de programmer. Det understreger den seneste public service-kontrakt.