En public service-kontrakt uden kristendom er risikabel

Kristendommen skrives måske ud af en kommende public service-kontrakt for at løsne kravene til DR. Det er en farlig vej at gå, mener Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier, som opfordrer til mere præcise krav, som leder DR i en mere klassisk public service-retning.

0
718

Kristeligt Dagblad afslører (21/9), at kristendommen er skrevet ud af et udkast til en kommende public service-kontrakt. DRs forpligtelse til i programflader og på platforme at formidle, at vores samfund ”har sin rod i kristendommen”, er kommet med i den gældende public service-kontrakt efter ønske fra blandt andet KLF, Kirke & Medier.

Et specifikt krav om at formidle samfundets rødder i kristendommen er udtryk for, at der er behov for at stille præcise krav til DR, mener Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier:

– Vi oplever i disse år en revolution for mediebrugerne med tilbud på alle hylder, takket være streamingtjenesternes fremfærd. Det er som sådan godt. Men hvis DR samtidig navigerer efter streamingtjenesternes kassesucceser i stedet for at være noget i egen ret, har vi et alvorligt problem. Streamingtjenester leverer fin underholdning for masserne. DR skal levere oplysning og dannelse for masserne, fastslår Mikael Arendt Laursen.

Mindre clickbait, mere folkeoplysning

I et udkast til en ny public service-kontrakt, som Kristeligt Dagblad har fået fat i, fremgår det, at DR er forpligtet til at dække den danske ”kultur, historie, natur og klima og kulturarv, herunder den kristne kulturarv”. Overfor Kristeligt Dagblad argumenterer Socialdemokratiets medieordfører Kasper Sand Kjær for, at Folketinget ikke bør detailstyre DR.

Det mener Mikael Arendt Laursen er en gal vej:

– Vi befinder os i ”den perfekte storm”. Streamingtjenester løber med en masse opmærksomhed, som DR gerne vil have. Samtidig er der tårnhøj inflation, som tvinger alle til at vende hver mønt to gange. DR kan nemt blive forledt til at lukke det smalle og satse på det brede i kampen om mediebrugerne, og det er dybt uholdbart, fastslår Mikael Arendt Laursen og fortsætter:

– DR skal primært satse på folkeoplysning i bred forstand og give os oplevelser, vi kan glæde os over og blive beriget af. Det er nyheder, der sætter begivenheder omkring os i perspektiv og kontekst – i stedet for hurtige clickbait overskrifter. Det er programmer om kultur og historie, der gør os oplyste om livet og samfundet. Det er fællessang, der skaber sammenhold på tværs af generationer. Og så er det gudstjenester og programmer om kirke og tro, der binder vores nutid sammen med fortiden og verdens vigtigste budskab.

Ingen fare?

Enhedslistens medieordfører Søren Søndergaard understreger overfor Kristeligt Dagblad, at trosstoffet ikke er i fare:

– DR skal tage udgangspunkt i Danmark, og der ved enhver, at kristendommen spiller og har spillet en stor rolle – ellers har de ikke fulgt særligt godt med, siger Søren Søndergaard og tilføjer:

– Hvis der skulle komme en situation, hvor DRs bestyrelse fik den idé, at man ikke skal behandle trosstoffet, så vil der da blive lavet en ny medieaftale, som klargør, at det er nødvendigt.

Forsikringerne fra Søren Søndergaard beroliger delvist Mikael Arendt Laursen.

– Det er enormt glædeligt, at politikerne har forståelse for trosstoffets betydning for mange mediebrugere. Det vil jeg gerne takke Søren Søndergaard og andre for. Men ikke desto mindre er det oplagt at bruge en ny public service-kontrakt til at styre DR i retning af en mere klassisk public service-forståelse med skærpede krav. Det gælder både kirke og tro, musik, natur, kultur, kunst, drama, historie og så videre, understreger Mikael Arendt Laursen.

Tidligere artikelFra teknologibegejstret til teknologiskeptisk
Næste artikelDen nye public service-kontrakt er en ærgerlig forringelse – uden at være en katastrofe

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar

Skriv dit navn her