Derfor har medieaftalen og public service-kontrakten fra 2018 ikke den store betydning

Efter folketingsvalget har særligt Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten igen og igen slået fast, at flertallet bag medieaftalen og public service-kontrakten er væk. Men hvad betyder det i realiteten? Det svarer Christian S. Nissen, tidligere generaldirektør i DR, på.

0
1873
Foto: Bjarne Bergius Hermansen

Da VLAK-regeringen med daværende kulturminister Mette Bock (LA) i spidsen først præsenterede en medieaftale og siden en public service-kontrakt i 2018, var interessen meget stor. Særligt fik de krævede besparelser på 675 millioner kroner i DR over aftalens fem-årige periode massiv opmærksomhed.

Men efter valget i 2019, hvor Socialdemokratiet overtog regeringsmagten, slog både Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet fast, at flertallet bag medieaftalen og public service-kontrakten er væk. Og derfor er det meget begrænset, hvad de to i grunden betyder, forklarer Christian Nissen, tidligere generaldirektør i DR, som netop har udgivet bogen ”Politik mellem følelser og fornuft” med undertitlen ”Spillet om danske mediers fremtid”:

– Medieaftalen er en løs skitse og har ingen direkte retsvirkning. Men det har public service-kontrakten dog, forklarer Christian Nissen.

En del af både medieaftalen og public service-kontrakten lyder, at DR skulle tilbyde en arkivløsning, så alle mediebrugere skulle kunne tilgå DRs arkiv i højere grad, end vi i dag kan via DR TV og dr.dk/bonanza. Men både den vikarierende kulturminister Rasmus Prehn og den formelle kulturminister Joy Mogensen har af to omgange den 18. november 2019 og 13. februar 2020 i et skriftligt svar til henholdsvis Britt Bager (V) og Pernille Bendixen (DF) meddelt, at ”processen omkring tilgængeliggørelsen [..] er i bero” med henvisning til, at der ikke længere er flertal for medieaftalen. Og det er der intet odiøst i, vurderer Christian Nissen:

– DR retter sig efter public service-kontrakten. Den gælder. Men når kulturministeren siger, at DR ikke behøver at opfylde kravet om arkivet, så behøver de det ikke.

Hvis Socialdemokratiet var med…

Christian Nissen siger, at det er vigtigt at huske, at en public service-kontrakt ikke er en kontrakt i klassisk forstand, som når man skriver under på køb af et hus eller en bil:Public service-kontrakten er ikke en kontrakt i almen retslig forstand. DR kan ikke gøre andet end det, der fremgår af public service-kontrakten – uden at få tilladelse til det af kulturministeren. Men kulturministeren kan godt ændre noget. Det er et ulige magtforhold: DR er mere bundet af kontraktens tekst, end kulturministeren er.

Situationen havde imidlertid været en helt anden, hvis Socialdemokratiet var gået med i medieaftalen, forklarer Christian Nissen.

– Hvis Socialdemokratiet var gået med i medieaftalen i 2010, så havde den været gældende efter valget. Og derfor var det så interessant, om S var med eller ej – og derfor var de øvrige partier i ”rød blok” – særligt SF og Enhedslisten – meget interesseret i at holde Socialdemokratiet ude af forliget mellem regeringen og DF, mener Christian Nissen.

Hvornår kan man så regne med en medieaftale og en public service-kontrakt?

– Det har i realiteten først virkning, når det, der står i aftalen, er gennemført, forklarer Christian Nissen.

Et problem for DR

At flertallet bag medieaftalen er væk, gør også, at DRs spareplan pludselig kommer i spil, men på nogle nye præmisser. For med medieaftalen er DRs økonomi ikke længere baseret på licensmidler, men finanslovsmidler.

– Vi er lige nu i et vakuum. Støttepartierne er bange for, at medieforhandlingerne falder sammen med finanslovsforhandlingerne. Og det er problemet ved, at mediestøtten er kommet på finansloven fremfor at være licensfinansieret, mener Christian Nissen.

Det betyder blandt andet, at DRs økonomi i princippet er til forhandling hvert år, og da finanslovsforhandlingerne ligger sent på året, giver det DR meget kort tid til at reagere.

– Det giver DR et kæmpe problem. Det tager tid at udarbejde en spareplan. Hvis man skal spare penge i 2021, skal beslutningen træffes i efteråret 2020. Derfor har DR presset på for at få en afklaring.

DRs generaldirektør Maria Rørby Rønn har valgt efter regeringsskiftet at fremlægge en strategi, hvor 2. del af de samlede besparelser på 675 millioner er fjernet.

– DR har fremlagt en strategi, hvor det forudsættes at cirka 250 af de 675 millioner kroner ikke bliver gennemført. Men det er en usædvanlig situation, vi står i, for ingen har en anelse om, hvordan det ender.

Tidligere artikelDR fornyer tv-gudstjenesten med kendte gæster i kirken
Næste artikelNyhedschefer: Corona påvirker alt