Christoffer Emil Bruun er en sympatisk vært, men inddrag gerne flere kilder, få flere facetter med og opdel timen med skarpere nyhedsindslag. Mere opfindsomhed vil være på sin plads – særligt i et nyt program.
Anmeldelse af Svend Løbner, redaktør for magasinet Kirke & Medier
P1’s afløser for programmet Religionsrapport gik for første gang i luften tirsdag med historiker Christoffer Emil Bruun som vært. Tidsånd hedder programmet, der får dobbelt så lang sendetid som Religionsrapport og derfor risikerer at blive dobbelt så tyndt. Hvis man altså ikke formår at holde dampen oppe udsendelsen igennem.
Det lykkes delvis for Christoffer Emil Bruun, som med sin stemmeføring formår at skabe en afslappet og hyggelig atmosfære i studiet. Men ved at vælge én gennemgående gæst i programmet – denne gang professor i idéhistorie Frederik Stjernfelt – og kun inddrage to andre interviewpersoner på en hel time, bliver det svært at bevare intensiteten.
Et par gange i løbet af udsendelsen præsenteres nyheder fra religionens verden, men også her er det Christoffer Emil Bruun selv, der læser op. Nyhederne kommer lidt hovsa midt i det hele og bliver ikke adskilt ordentligt som sit eget element. Det havde været et velgørende med en kvindestemme og en lidt mere koncentreret nyhedsoplæsning a la Radioavisen.
Reformationen er et tungt emne at starte det nye år op med. Men aktuelt, ja. Udsendelsen er med til at skyde 500-året for Reformationen i gang. Hvad er mere nærliggende end at tage fat på reformator Martin Luther? Han er jo netop munken, der gjorde op med Den Katolske Kirke ved bl.a. at slå 95 teser op på kirkedøren, teser, der bl.a. gjorde op med Romerkirkens givtige afladshandel.
Spændende! Og hvor kunne det have kastet meget af sig!
Men en hel time med en gennemgående gæst, der er særdeles kritisk til religion og stort set kun beskæftiger sig med reformatorens samfundsmæssige betydning, er i overkanten. Stjernfelt fokuserede i øvrigt mest på Luthers – i bagklogskabens lys – problematiske holdninger til hvem, der modtager Guds gunst, og hvem, der absolut ikke gør, nemlig jøderne.
Men selve bruddet med den katolske kirke blev ikke ordentligt belyst. Godt nok fik et interview med præst og debattør Sørine Gotfredsen sat på plads, at Luther først og fremmest qua sin egen religiøse oplevelse betonede betydningen af den enkeltes personlige relation til Gud, og tidligere præst og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Søren Krarup prøvede senere at forklare bagrunden for Luthers problematiske forhold til jøderne.
Men Reformationens betydning for danske kirkers løsrivelse fra Den Katolske Kirke, dannelsen af Den danske Folkekirke og de kirkelige vækkelsesbevægelsers og frikirkers opståen hørte vi ikke noget til. For ikke at nævne Reformationen som en af flere vigtige forudsætninger for det danske demokrati.
Det er nok ikke Tidsånds sidste udsendelse om Reformationen. Jubilæet fejres hele året og kulminerer den 31. oktober 2017 – den dato, da Luther for 500 år siden slog sine teser op på kirkedøren i Wittenberg. Derfor foreslår jeg, at man – ud over Luther-eksperter med forskellige tilgange – inddrager flere fløje fra Folkekirken, så de to tidehvervske præster i første udsendelse ikke tegner hele billedet. Hvad med Indre Mission, der jo netop dyrker det personlige forhold til Gud, og grundtvigianerne, der med Grundtvig har betydet så meget for oplysning og dermed demokratiet.
Og hvad med at spørge biskoppen for Den Katolske Kirke i Danmark om hans syn på Reformationen, og hvordan han forholder sig til Folkekirken? For ikke at nævne frikirkers syn på sagen, der jo alle trækker på arven fra Reformationen i deres forskellige udlægninger af de kristne kernebudskaber.
Tidsånd er kommet godt fra start, men der er helt klart plads til forbedringer. Jeg sidder lidt træt tilbage efter en hel time. Selv om Christoffer Emil Bruun er en sympatisk vært og emnerne selvfølgelig skal behandles kritisk, savner jeg bredde: Flere kilder, tak. Flere facetter. Skarpere nyheder. Mere afveksling. Og mere end én gennemgående gæst. Der er jo tid til det alt sammen!
Så lidt mere friskhed og opfindsomhed her ville være på sin plads – særligt i et nyt program.
