Simon og Sigurd viste, at tro for børn kan blive relevant

0
1675

I 2010 udkom ’Sigurd fortæller bibelhistorier’; Tv-programmer og en børnebibel om 24 beretninger fra Bibelen. Den har opnået meget stor udbredelse gennem et samarbejde mellem Politikens Forlag, folkekirker og præster i hele landet. – Det giver noget, som folk kan bygge deres liv på, siger idemanden…
Tekst og foto: Stefan Vase
I 2007 sad Simon Kangas, daværende direktør i Danmarks Kirkelige Mediecenter, og så Sigurds bjørnetime med sine børn. Den handlede om ugedagene, og Sigurd og Bjørnen Bjørn var kommet til søndag. ”Det var lige godt sørens,” tænkte Simon Kangas. For Sigurd og Bjørn var ikke taget til fodbold eller på stranden, men i kirken. ”Det er lige godt utroligt, at Sigurd peger hen på, at man går i kirke om søndagen.”
– Der kom mange serier og gode programmer fra B&U, men her var én, der lige pludselig skilte sig ud med fokus på substans og dannelse, fortæller Simon Kangas i dag.
Han havde et stort ønske om at finde én, der kunne lave nogle film med noget bibelindhold med noget af magien fra B&U. Og her var Sigurd muligheden.
– Hvis man skal lave noget, som skal kunne konkurrere med Postmand Per og alt muligt andet særdeles godt børnefjernsyn, så skal det have en kvalitet, som Sigurd har lavet gennem mange, mange år efterhånden. Det var derfor, at jeg lige så godt kunne gå efter det aller-allerbedste første gang, konstaterer Simon Kangas.
 
”Ham, der altid skal snakke om Gud og Jesus”
Simon Kangas og Sigurd Barrett sidder i samme sofa i en kælder under Skanderborg Kulturhus. Det er første gang, at de sammen fortæller om tilblivelsen af ‘Sigurd fortæller bibelhistorier’. Og det var ikke sådan lige…
Først skrev Simon til Sigurd. Senere ringede de til hinanden. Og en rum tid senere gik de i gang. Men Sigurd Barrett indrømmer, at det ikke var uden betænkeligheder.
– Mange betænkeligheder, må jeg indrømme, siger Sigurd.
Tid og mod. Men også noget mere grundlæggende.
– Jeg er troende, men jeg har altid tænkt, at det er en privat sag. Jeg har ikke lyst til indirekte at komme til at dømme andre. Dem, der ikke føler, at de er kristne, har måske en fordom om, at kristne mennesker føler, at de er bedre, fordi de er kristne. Jeg har altid spillet for alle. Jeg har ikke lyst til at blive ”ham, der altid skal snakke om Gud og Jesus”. Jeg var lidt bange for, om jeg ville blive rullet ind i noget, som gjorde, at jeg ikke kunne gøre andet. Jeg vil også gerne spille jazz og gøre andre ting.
Men var det også noget, du havde lyst til?
– Der var mange tanker på en gang. Jeg kan altid godt lide at blive udfordret. Normalt får jeg ideerne selv. I det her tilfælde var det en, der kom til mig med en ide. Den største følelse, som jeg kæmpede med, var ydmygheden, jeg har overfor den kristne tro. Der er flere tusinde præster, som alle sammen har en høj teologisk uddannelse. Det har jeg jo ikke. Skal jeg skrive den bare fordi, jeg er kendt? Hvorfor skal jeg skrive den? Jeg skulle finde ud af… Jeg kunne godt føle, at jeg møvede mig frem. “Nu vil jeg vise jer præster, hvordan det skal gøres.”

Foto: Claus Bue

 
Formidling, ikke forkyndelse
Sigurd Barrett har en personlig rådgiver, som han vender stort og småt med, som understregede overfor Sigurd: ”Det skal ikke være forkyndelse, men formidling.”
– Det var afgørende. Som udgangspunkt er det et formidlende projekt, hvor jeg fortæller bibelhistorier. Jeg fortæller det for alle. Også for dem, der ikke tror på Gud. Eller tvivler. Og det er ud fra dogmet, at hvis man ikke ved, hvad der står i Bibelen, så kan man ikke forholde sig til det. Man kan ikke sige, at man ikke tror på Gud, hvis man ikke kan svare på: “Hvem er Gud?”
Han indskyder imidlertid:
– At det kan være forkyndende, er noget andet, for det kan det. Men det er en anden snak.
Simon Kangas følger op:
– Det er lige præcis balancen mellem forkyndelse og formidling, som du har styr på. Det er også derfor, at projektet fik gode anmeldelser fra alle fløje i kirkelivet. Men også i den almindelige brede offentlighed var der en anerkendelse af, at du havde ramt den balance.
Simon Kangas forklarer, at en prædiken har et andet sigte og formål end ’Sigurd fortæller bibelhistorier’, som i udgangspunktet er formidling. Men Simon, der i dag er præst i Ellevang Kirke i Århus, oplever, at der sker noget med Sigurds bibelhistorier og salmer, når han tager dem med ind i kirkerummet.
– Så bliver formidlingen til forkyndelse. Så sker der noget med det. Og det kan de bære. Ligesom de kan bære, når du, Sigurd, laver dine bibelfortællingskoncerter i kirkerummet, i teatersalen og alle mulige andre steder. Det gør ikke dig til præst, tænker jeg, siger Simon Kangas henvendt til Sigurd Barrett.
– Det gør dig til én, der har noget på hjerte, der flytter noget hos den, der lytter.
Sigurd Barrett nikker bekræftende. Simon Kangas fortæller, at dem, der kommer i berøring med ‘Sigurd fortæller bibelhistorier’, ikke er upåvirkede.
– Jeg har masser af eksempler på børn og familier, som med ’Sigurd fortæller bibelhistorier’ har fået et nyt sprog for kristendom og værdier, man bygger sit liv på. Det er det, jeg er så ydmyg overfor, at det her projekt til stadighed gør det. At det giver noget, som folk kan bygge deres liv på, bemærker Simon Kangas.
 
Fortid og evighed
En pudsig ting om hele tilblivelsen er den melodi, som Sigurd Barrett har sat på Fadervor, og som afslutter alle film, og som Sigurd afslutter kirkekoncerterne med.
For sangen er slet ikke skrevet i forbindelse med ’Sigurd fortæller bibelhistorier’. Men helt tilbage i begyndelsen af 90erne.
– Den kom bare til mig, men jeg lagde den i skuffen: ”Den kommer jeg aldrig til at synge”. Men den lå godt i skuffen og ventede på den rette lejlighed, fortæller Sigurd Barrett.
– Jeg kan huske, da du spillede den for mig første gang hjemme i din stue. Det var bare dig og mig og dit flygel. Der fik jeg virkelig gåsehud, så det står efter. Det var virkelig vildt at høre dig synge fadervor på en meget smuk melodi, indskyder Simon Kangas.
Det er Politikens Forlag, der har udgivet ’Sigurd fortæller bibelhistorier’ sammen med Danmarks Kirkelige Mediecenter. Simon Kangas fortæller, at de var ”tjekkede og professionelle”, men at en børnebibel var et område, de ikke havde stor erfaring med:
– De sagde, at en god børnebog holder ét, måske to, måske-måske tre år, og så er det slut. Så var det, at jeg trak det kort: ”Vi arbejder med et evighedsperspektiv med en bibel.” Det grinede de af. Men jeg tror ikke helt, at de forstod det, fortæller Simon Kangas med et smil.
– Men Sigurds børnebibel sælger stadig her på 8. år og er ikke blevet uaktuelt. Den bliver brugt som dåbsgave i mange kirker og bliver læst at børn og voksne sammen. Kombineret med Sigurds salmer og de 24 film med dukken Snapper har udgivelsen en form der gør, at den når både forældre og børn i hjemmene, men også bliver brugt i undervisningen i skolerne og i til gudstjenester i kirker.

Se hvordan det gik for sig, da Sigurd havde sin første kirkekoncert ved lanceringen af Sigurd fortæller bibelhistorier i 2010


Generationens børnebibel
Du, Sigurd Barrett, turnerer stadig land og rige rundt 8 år efter udgivelsen. Hvordan kan det være, at der stadig er interesse for det?
– Det hænger sammen med flere ting. For det første er det lykkedes os i al beskedenhed at lave et projekt, som kommunikerer på en måde, som folk er glade for. Den har en teologisk dybde. Og det er funderet på en måde, så alle, der kommer i nærheden af det, har respekt for det. Det er tilgængeligt. Børn kan få glæde af filmene, teksterne, billederne – allerede, når de er små. Man kan snakke sammen om det. Det er lykkedes at lave det langtidsholdbart. Der er ikke noget af det her, som er forældet efter 10 år.
Simon Kangas skyder ind, at det ikke er naturligt, at det forholder sig sådan med en børnebibel.
– Man kan godt lave noget om Jesus, som holder nu og her, men som ikke holder om et halvt år. Men du har fået lavet noget, der har en gedigen kvalitet, som gør, at det holder. Enhver generation skal skrive sin børnebibel, og det gør forlagene og forfatterne. Der kommer i en lind strøm af børnebibler. Det er rigtig vigtigt. Fordi vi skal hele tiden formulere grundfortællinger i en form og i et sprog, som giver mening for dem, der lytter.
 
Tabutro
Selvom DR i første omgang ikke var med til udgivelsen af ‘Sigurd fortæller bibelhistorier’, blev de 24 bibelhistorier alligevel vist på Ramasjang i december 2013. Men ellers er der ganske lidt – hvis ikke intet – om tro for børn på DR eller TV 2. Sigurd Barrett understreger, at DR og TV 2 må vise, hvad de vil. Men Sigurd Barrett tilskriver alligevel fraværet, at tro er et tabu.
– Vi sidder alle tre her og kan sagtens blive enige om, at det er da ikke et tabu. Vi kan sige Gud og Jesus uden at blinke. Men sådan er det ikke særlig mange steder. Ikke mindst i medierne, som skal favne vidt og bredt og så videre. Og som endelig ikke må favorisere én befolkningsgruppe frem for en anden.
Han foreslog DR at vise ‘Sigurd fortæller bibelhistorier’, men blev mødt med argumentet, at så skulle der også vises noget om islam, om Buddha, taoisme og så videre. ”Hvorfor skulle man favorisere den ene religion fremfor en anden?”
– Og det bliver jeg nødt til at sige: Det er næsten et tåbeligt argument.
Pludselig falder der en alvorlig mine over Sigurd Barrett.
– Vores danske kultur er og bliver rundet af den kristne tro. Uanset om den redaktør, der udtalte det, ikke selv har et forhold til tro, så må man ikke lukke øjnene for at vores grundlag bygger på den kristne tro, hele vores værdigrundlag, vores etik. Dem, vi er. Det regelsæt, vi bruger om, hvordan vi opfører os overfor hinanden. Alt bygger på den kristne tro. Så selvfølgelig skal vores børn høre om den kristne tro. Og de skal også høre om den, før de hører om andre religioner. Det betyder ikke, at jeg dømmer andre religioner. Jo mere man hører om andre, jo bedre. Jo mere man ved om hele verden, jo bedre dannet er man jo.
 
Børn tænker over livets store spørgsmål
I samme åndedrag understreger han dog, at der ikke kommer nogen ”Sigurd fortæller koranhistorier”.
– Jeg vil ikke skrive om islam eller om andre trosretninger. Det er der andre, der må gøre. Andre må kende dem bedre. Den vigtigste grund til ikke at gøre det er, at jeg selv tror på Gud. Jeg har et naturligt forhold til det. Og hvis nogle skal fortælle om koranen, skal det være nogle, som selv tilhører den trosretning.
Simon Kangas fortæller, at det netop er grunden til modtagelsen af ‘Sigurd fortæller bibelhistorier’:
– Du gør det troværdigt. Det er også derfor, at det holder. Også koncerterne rundt om i kirkerne. At du på 8. år kan fylde kirkerne med bibelfortællingerne og andet godt. Du fortæller om det her på en troværdig måde.
Simon Kangas forstår ikke, at stationerne er tilbageholdende.
– Jeg ved ikke, hvorfor at det skal være så svært. Ramasjang laver utrolig meget godt fjernsyn. Der er virkelig kvalitet i meget af det, de laver. Hvorfor de ikke tør kaste sig over de her spørgsmål…? For børnene har dem. Børnene tænker over tro og tvivl, død og liv og skabelse. Det er de grundfortællinger, der er i spil her. Derfor kunne det være interessant at gå på opdagelse i det.
Sigurd Barrett skyder ind:
– Det er desværre en tendens i vores samfund: Det med at tale om tro er tabubelagt. Man kan nemmere tale om sex og utroskab end om tro.
 
Bibelen og kanalerne
Sigurd Barrett understreger, at det ikke er svært at skrive noget om tro, der er relevant for børn – når man først har fået hul på bylden:
– Det svære var at knække nødden til, hvordan det skulle skrives. Hvilken form? Kunne Jesus have kasket på? Kunne Jesus sige “Hej med jer” til sine disciple? Kunne han sige “okay”?
Han brugte forskellige værktøjer i skriveprocessen. Han opfandt begrebet ”stop-ord”. Altså ord, der får læseren til at stoppe op og tænke over noget andet end indholdet:
– Vi kender alle sammen det med, at man læser en tekst, og så står der et eller andet fremmedord, som gør, at man tænker over, hvad det betyder. Didaktisk, konjunkturafhængigt, sekularisering. Hvis der er for mange af den slags ord, så holder man op med at tænke over indholdet. Derfor tænkte jeg, at der ikke skal være nogen stopord. Bortset fra nogle få.
Han har givet sig selv lov til at skrive eksempelvis discipel og Helligånden. Det ville være svært at skrive en bibel uden at bruge de ord, forklarer han.
– Mange gange kalder jeg dem for Jesu venner – i stedet for disciple. Fordi det var hans venner. Der er også noget hjertevarmt over at være venner, fortæller han.
– Når først sproget er regelret, så er jeg enig med Simon – så er der ikke store problemer ved at lave programmer om tro. Problemet er ikke at producere dem. Problemet er at finde nogen, der vil vise dem.
Han understreger dog, at hvis DR kommer og spørger ham, vil han med glæde lavet noget om tro for børn på DR. Men indtil da…
– Jeg er så glad for den succes, det har haft. Det har haft en kæmpe gennemslagskraft, så hvorfor skulle jeg klynke over, at DR ikke ville være med?

Fakta

’Sigurd fortæller bibelhistorier’ er en børnebibel, 24 film á cirka en halv times varighed, salmer, en dobbelt-cd, en Snapper-dukke, nodebøger, undervisningsmaterialer, musicals og ikke mindst et hav af kirkekoncerter landet over.
 
(Søren) Sigurd Barrett er født den 20. januar 1967 i Rødovre, men er vokset op i Viborg. Cand.phil. i musikvidenskab fra Aarhus Universitet i 1992 – speciale i russisk rock. Han fik sit folkelige gennembrud som vært i ’Sigurds Bjørnetime’ og pianist/entertainer i ’Hit med sangen’ i slutningen af 90erne. Ud over ’Sigurd fortæller bibelhistorier’ har han skrevet blandt andet skrevet ’Sigurds Danmarkshistorie’, ’Sigurds ABC’ og ’Sigurds verdensatlas’. I forbindelse med Luther-jubilæet har han lavet bogen ”Sigurd fortæller om Luther” der også er suppleret af en række film. Sigurd er aktuel med kirkekoncerter hvor han præsenterer salmedigtere og synger salmer i kirker.
 
Simon Kangas Larsen er født den 9. november 1974 i Herning. Cand.theol. fra Århus Universitet i 2003. Fra 2004 til 2012 var han direktør på Danmarks Kirkelige Mediecenter, derefter delvist selvstændig og deltidsansat ved DR, hvor han producerede radiotransmissionerne fra højmessen. 2015-2017 var han udviklingschef i KFUM’s Sociale Arbejde. Siden 1. juni 2017 har han været sognepræst i Ellevang Kirke, Århus.

Sigurd fortæller om Sigurd fortæller bibelhistorier

Tidligere artikelEr alt håbløst?
Næste artikelOm døden – set fra menneskers egne veje eller Herrens…