Når Anders Gadegaard, tidl. domprovst i Vor Frue Kirke i København, bliver bedt om at præsentere morgenandagten, tøver han ikke med at sammenligne den med en gudstjeneste:
– Morgenandagten er født ud af gudstjenesteliturgien, men den er jo ekstremt komprimeret, fordi vi vil gerne nå så meget som muligt på 18 minutter. Det er en lille fortættet gudstjeneste, som har hjulpet os til at forstå, at man godt kan være til gudstjeneste derhjemme i et fællesskab, der rækker ud over hele nationen.
Den største forskel på gudstjenesten og morgenandagten er, at morgenandagten er uden prædiken, hvorfor de skiftende præster, som leder lyttere, seere og kirkegængere igennem morgenandagten, træder i baggrunden.
– Man kan sige, at præsten er ”på”, men på en umærkelig måde. Bønnen er præstens sted, og jeg vil kalde den præstens indirekte prædiken. Og til dem, der savner en prædiken, vil jeg opfordre til, at man lytter efter, om ikke bønnen er en indirekte fortolkning af teksten.
Hør meget mere om Anders Gadegaards forhold til morgenandagten, dens betydning for lyttere og seere, præsternes rolle – og ikke mindst betydningen af, at der nu er faste kameraer i domkirken – i denne podcast.
Medvirkende: Tidligere domprovst Anders Gadegaard.
Vært: Stefan Vase
