Radio24syv er lykkedes som konkurrent til P1 – men vi har stadig brug for en stærk public service-institution som DR, mener tidligere kulturminister Per Stig Møller, der var med til at søsætte den konkurrerende radiokanal.
Af Svend Løbner
Radio24syv brød DR’s radiomonopol i 2011. Projektet blev søsat af daværende kulturminister Per Stig Møller, som ville have den fjerne FM-kanal væk fra P2 over på ren taleradio som konkurrent til P1.
– Der var brug for at se, om man kunne lave samfundsrelevant stof på andre måder i Danmark, end DR gør, forklarer Per Stig Møller i dag.
Også nuværende kulturminister Mette Bock ønsker som bekendt at sprede public service på flere kanaler. Den idé kan Mr. Public Service, Per Stig Møller, kun gå med til, hvis DR bevares som ”vores store, stabile public service mediehus”. Størrelsesforholdet skal være i orden, ligesom det er tilfældet med Radio24syv.
Og Radio24syv er faktisk lykkedes, mener Per Stig Møller:
– Radio24syv har nu sendt i syv år og har haft flere lyttere end P1 i store dele af landet. Sammenlagt har det været en succes, for sammenlagt har P1 og Radio24syv flere lyttere end P1 havde før, siger han.
En demokratisk gevinst
Men hvad med indholdet?
– De har jo kun én kanal, hvor DR har mange kanaler og kan sende Giro 413 til de ældre på en kanal og musik til de unge på en anden. Her har Radio24syv en udfordring, når de på én kanal både skal nå gamle og unge og folk med kulturelle, politiske eller andre interesser. Men morgen og formiddag er aldeles fremragende og et godt alternativ til DR. Eftermiddagen er jo ikke til mig; det er til det unge publikum, når de kommer hjem fra skole. Jeg synes, at efter kl. 20 begynder de igen at blive interessante, men det kan jo så være uinteressant for andre.
Er Per Stig Møllers drøm om en konkurrerende taleradio gået i opfyldelse? Radio24syv er licensfinansieret public service-taleradio, der leverer nyheder døgnet rundt afbrudt af daglige og ugentlige debat- og kulturprogrammer. Stationen ejes af Berlingske.
– Jeg er godt tilfreds, siger han. – Frygten var, at Radio24syv lå og humpede afsted med 50.000 lyttere, og at det så blev en fiasko. Men vi er jo oppe at matche P1, og samlet har vi fået flere til kultursamlende stof, end vi har haft nogensinde før. Så i den forstand er det jo en demokratisk og kulturel gevinst.
En ”vild” idé
I det lys kan Per Stig Møller godt se flere byde ind på public service.
– Nu var jeg jo selv med til at lave og udvide public service puljen, og jeg har heller ikke noget imod, at beløbet bliver udvidet yderligere, så man på de andre tv-kanaler, Kanal 4 og 5’eren og 6’eren kan lave public service-programmer. Jeg synes, det er fint, at de prøver at lave public service.
Han kan dog ikke følge Mette Bocks ønske om at lave én stor public service-pulje, som alle kan søge:
– Det kan hun godt gøre, men den vilde idé med at gøre public service til en stor pulje, hvor alle kan søge fra, vil bevirke, at dine religiøse og smalle programmer vil forsvinde. Med én stor pulje, hvor DR, TV 2, Kanal 4 og 5 og 6 og alle de andre kan søge, bliver der ikke meget tilbage, og der vil ikke være mange, der søger om at lave religiøse programmer.
Specifikke krav koster
Og derfor er det vigtigt med en bærende public service-kanal som DR, mener Per Stig Møller.
– Hvis man begynder at tage så meget fra DR, at public service på DR bliver alvorligt svækket, så er det ikke nogen samlet gevinst.
Og det vil gå ud over de smalle, ja kirkelige, programmer, hvis public service bliver uddelt på mange og mindre aktører?
– Det er jo problemet, for du kan ikke stille krav til dem om, hvad de skal sende. De kan søge om et enkelt program, serie eller fiktion, og man kan også sige, at der skal være et vist antal smalle programmer, for eksempel religiøse programmer. Kulturministeren kan jo definere kravene.
– Problemet er, at det kun er DR, vi kan lave sådan en public service kontrakt med. Og dér skriver vi så ind, hvad de skal dække. Jo flere frihedsgrader DR får, jo mindre vil de dække; det er min erfaring. Man skal desværre være meget specifik, hvis man skal sikre orkestrene og de smalle programmer og dermed religiøse programmer. De er sværere at skrive ind i kontrakten, hvis DR bliver alvorligt svækket. Man kan ikke svække DR og samtidig stille en masse specifikke krav, som de ikke kan opfylde.
DR er vigtig underligger
Per Stig Møller var selv med til at bryde DR’s radiomonopol. Alligevel mener han, at DR er ”nødvendig som vores store, stabile public service mediehus”.
– En alvorlig svækkelse af public service-kanalen Danmarks Radio vil også svække den bredde, vi gerne vil have. Det seriøse, debatskabende stof vil blive svækket, og det har DR i forvejen selv svækket.
– Jeg vil advare meget imod at sprænge det hele i luften, så Kulturministeriet og den til enhver tid siddende kulturminister sidder og definerer public service i enhver kanal. Det er jo også en forfærdelig magt at give den stakkels kulturminister. I den sprængte medieverden vi allerede har, er det vigtigt at have en underligger som DR, som går på tværs.
