P1 sender fra kristen musikfestival

0
835

Kan metalmusik bruges til moderne mission? Det spørger Anders Laugesen i Mennesker og tro den 19. juni kl. 11:30 på P1.
AndersLaugesen
Lydtrykket er højt, trommehinderne er spændt til bristepunktet og rytmer og riffs fra trommer og guitar fylder rummet med energi.
Vi er på en kristen metalfestival på Apostolsk højskole i Kolding, hvor Anders Laugesen fra  ‘Mennesker og tro’  møder guitaristen Andreas Larsen. Også kendt som Andreas Barricades. Han er uddannet diakon og har været med til at indføre den kristne metalmusik i en dansk sammenhæng.
– Alt musik kan bruges til at prise Gud , fortæller Andreas Larsen og tilføjer:
– I salmernes bog fortælles det, at Gud også skal lovprises med rungende pauker’ .
En stærk kristen overbevisning sætter sit præg på Andreas Larsens liv. Han gør sig umage for at behandle andre mennesker fordomsfrit, læser i Bibelen, beder hver dag, forblev i øvrigt jomfru på grund af sin tro, indtil han blev gift som 27-årig.
Den kristne metalmusik er en del af det store metalmiljø, hvor flere bands er aktive omkring det okkulte.
Hvordan ser en kristen mission ud i den sammenhæng?, spørger Ander Laugesen.
Lyt med på P1 onsdag den 19. juni kl. 11.30 på P1.

Tidligere artikelLyttere og seere protesterer mod sammenlægning af regionale stationer
Næste artikelTV-stationer vil leve op til public service

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar

Skriv dit navn her