Det er snart halvandet år siden, at DR gjorde søndag formiddag på P1 til en oase for trosstoffet med fire timers trosprogrammer i streg: Pilgrim med Anders Laugesen, Tidsånd med Paula Larrain og Christoffer Emil Bruun, radiogudstjenesten og Tal til migmed Iben Maria Zeuthen. Fire gode og meget forskellige trosprogrammer.
Men radiogudstjenesten giver til stadighed problemer at dømme efter de mange henvendelser, mediebrugere sender til KLF, Kirke & Medier.
Årsagen er nok til dels, at radiogudstjenesten er klemt inde mellem to radioaviser og derfor ikke længere varer 66 minutter, men kun 57 minutter. Man kan vælge at bebrejde DR, at radiogudstjenesten er blevet (for) kort. Men jeg tror også, at vi skal tage det for gode varer; at Radioavisen reelt giver flere lyttere til radiogudstjenesten. At flere derfor får et møde med radiogudstjenesten, kan ingen væreutilfredse med.
At sendetiden er forkortet betyder, at transmissionen fra gudstjenesten enten stopper midt i nadveren eller midt i sidste salme. Radiogudstjenesten skal ikke blive et skarpt skåret koncept, men det bør være muligt at nå præludium, bønner, salmer, tekstlæsninger, prædiken, nadver og postludium på 57 minutter. Når kirker kan arrangere coronavenlige gudstjenester på blot 30 minutter uden at slå knuder på liturgien, bør det også være muligt at arrangere radiovenlige gudstjenester på hele 57minutter.
En anden udfordring, som mediebrugere peger på, er kirkers lyst til at gøre en masse ud af radiogudstjenesten. Man skal også være ambitiøs og ville noget med gudstjenesten. Men det må ikke blive for showpræget eller for særegent: Radiogudstjenesten er henvendt til alle Danmarks radiolyttere og skal derfor være relevant for en meget broget skare: lige fra den, der er vokset op på kirkebænken, over den, der alene tiltrækkes af særlig temagudstjenester, til den, der ved et hændeligt uheld falder ind i radiogudstjenesten efter at have lyttet til Radioavisen. Den bredde bør radiogudstjenesten kunne rumme. En radiogudstjeneste kan sagtens havefornyende elementer, men den skal overordnet være genkendelig for folk, som de er flest. Her har de danske kirker en enorm fordel med Bibelen, salmebogen og eventuelt Højskolesangbogen i hånden, fordi de bærer på en kulturarv, som langt, langt de fleste lyttere har et forhold til. De værker er midlet, der gør radiolytteren til en del af radiomenigheden.
Vi argumenterer ikke for en tivolisering eller forfladigelse af højmessen. Men vi vil gerne på vegne af mediebrugerne sende et opråb til radiopræsterne: Tænk på lytterne: Få alle med! Tænk på sendefladen: Få det hele med
