Ny bog hjælper præster med at begå sig i medierne

0
872

Bogen ”Mediepræster” trækker på erfaringer fra Johannes Møllehave, Sørine Gotfredsen, Karsten Nissen, Henrik Højlund og mange flere. Udkommer lørdag.
Mediepraester
Præster bliver flittigt brugt som kilder, kommentatorer og debattører i både tv, radio og aviser. Men hvordan formidler man svar på aktuelle samfundsspørgsmål på få minutter?
Det kommer bogen ”Mediepræster” med flere bud på. Her interviewer Svend Løbner medievante præster fra Folkekirken, Katolsk Kirke og frikirkerne. Blandt præsterne er Johannes Møllehave, Henrik Højlund og Sørine Gotfredsen. Desuden medvirker biskop Karsten Nissen og lektor Peter Lodberg.
Svend Løbner er selv præst og journalist og holder foredrag og kurser om kristendom og kirke i medierne.
– Ligesom kirken repræsenterer kristendommen, kommer præsterne til at repræsentere kirken. Min hensigt med bogen er derfor at klæde præsterne bedre på til at begå sig i medierne, siger han.
– Præster er formidlere. De er vant til at kommunikere. Og som Sørine Gotfredsen siger i bogen, så har præster kontakt med alle samfundslag. Derfor er de oplagte samfundsdebattører i medierne.
”Mediepræster” er udgivet af Kirkeligt Medieakademi og koster 180,- kroner stykket. Bogen udkommer på Kirkernes Mediedag den 25. januar og kan bestilles på info@medieakademi.dk.

Tidligere artikelPornofiksering på DR2
Næste artikelDR forsøger at gøre folk onde

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar

Skriv dit navn her