Mød KLF på Danske Kirkedage

KLF, Kirke & Medier udstiller på Danske Kirkedage i Aalborg den 9.-12. maj sammen med Kirkeligt Medieakademi og kidsandmedia dk. 
KLF, Kirke & Medier og kidsandmedia dk udstiller, og Kirkeligt Medieakademi holder både foredrag og workshop på Danske Kirkedage.
I Kristi Himmelfartsdagsferien den 9.-12. maj løber Danmarks største fælleskirkelige arrangement af stabelen. Her samles kristne fra alle tænkelige kirkesamfund for at inspirere hinanden.
Danske Kirkedage finder sted i Aalborg, hvor der både er ”åbningsgudstjeneste med 5.000 personer i Gigantium, spændende foredrag, workshops, boder og god stemning” lover arrangørerne.
KLF, Kirke & Medier udstiller sammen med Kirkeligt Medieakademi og kidsandmedia dk på ”Mulighedernes Marked”. Kirkeligt Medieakademi står for to foredrag på scenen – begge over emnet ”Sådan deltager du i mediedebatten!” Det sker torsdag den 9. maj kl. 18.35 og lørdag den 11. maj kl. 13.55.
Fredag den 10. maj holder Svend Løbner også en workshop på kirkedagene om emnet: ”Skab opmærksomhed gennem annoncer, plakater og blade”.
Læs mere om Danske Kirkedage på www.kirkedage.dk.

Vær med i dialogen på Facebook

Vidste du, at du også kan følge os på Facebook? Og få nyheder, inspiration og ikke mindst deltage i et sobert kommentarspor. Hop ind på vores Facebookside og klik på Følg

Sammen er vi KLF!

Og det er folk som dig, der holder KLF Kirke & Medier relevant. Derfor spørger vi frimodigt: Har du lyst og mulighed for at støtte os?