Radioprogrammet Bibelen Leth fortalt med Lauge Hendriksen og Kristian Leth har på kun ét år opnået, hvad andre tv- og radioprogrammer må bruge længere tid på. Opbakningen fra lytterne er massiv og tæller både festivalgængere, gamle hippier, unge hipstere, troende såvel som ikke-troende – og sågar folk, der færdes på de bonede gulve.
I 2022 var programmet nomineret til to priser ved Prix Audio – populært kaldet “DM i radio”, desværre uden at vinde. Til gengæld kunne værterne glæde sig over Buketten fra KLF, Kirke & Medier.
Efter årsskiftet er radioprogrammet efter en vis usikkerhed vendt tilbage på P1 med en hel time – i stedet for en halv.
Vær at lytte (kritisk) til
Dermed fortsætter Lauge, men særligt Leth med det, som Leth selv kalder dekonstruktion af Bibelen, men som jeg hellere vil kalde perspektivering, kontekstualisering og ikke mindst fortolkning. Noget, som Leth for så vidt er enig i.
For det er fortsat det, som kendetegner Bibelen Leth fortalt; at det er en konstruktiv, kritisk fortolkning af de bibelske skrifter. Og Lauge & Leth understregede også, da KLF overrakte dem Buketten, at det er deres fortolkning, og den er ikke nødvendigvis absolut sand, selvom den er blevet æterbåren på P1 og bredsendt som podcast.
Det er faktisk meget vigtigt for mig, at der er plads til den troende, og at man er velkommen til at være hamrende uenig med os.
Kristian Leth (i KLFs magasin nr. 3/2022)
Med det in mente er det stadig en stor fornøjelse at lytte til Bibelen Leth fortalt: Lyt med åbne ører, men vær kritisk. Overvej, hvad der giver mening for dig. Og vær kritisk og undersøgende i forhold til resten.
Den første ‘satan’
Således studsede jeg også over en bemærkning i 1. udgave af det nye 1 time lange format af Bibelen Leth fortalt, hvor Lauge & Leth undersøger djævelens historie fra Bibelens første sider til de sidste. Kristian Leth argumenterer for, at djævelens eller satans udvikling begynder i 4. Mosebog kapitel 22. Allerede her studsede jeg med tanke på de fleste børnebibler, som introducerer djævelen i forbindelse med syndefaldet i 1. Mosebog kapitel 3.
Kristian Leth forklarer, at i 4. Mosebog kapitel 22 præsenteres “Herrens engel” som en modstander, men at der på hebraisk står “en satan”. Det er altså ikke djævelen i bestemt form, men det er 1. sten i djævelens udviklingshistorie, som Leth ville formulere det.
Satan med og uden ‘ha’
Jeg skrev til Carsten Vang, lektor i Det gamle testamente ved Menighedsfakultetet, for at høre, om det er en korrekt fortolkning. Carsten Vang mener, at Leth misforstår beretningen “godt og grundigt”. Det afgørende for fortolkningen er, om der tænkes på en satan som en modstander, altså i ubestemt form. Eller om der tænkes på Satan, i bestemt form.
I dansk grammatik kender vi ikke til ‘bestemt artikel’, men det kendes på engelsk som ‘the’. Således er det også i hebraisk grammatik, hvor ‘satan’ uden bestemt artikel blot betyder modstander eller modpart. Mens ‘ha-satan’ betyder Satan eller Djævelen. Forstavelsen ‘ha’ er den bestemte artikel på hebraisk.
Carsten Vang skrev, at ‘satan’ optræder flere steder i Det gamle testamente i ubestemt form: 1. Samuelsbog kap. 29, vers 4, 2. Samuelsbog kap. 29, vers 23, 1. Kongebog kap. 5, vers 18 m. fl. Det er anderledes andre steder, eksempelvis i Jobs bog kap. 1 og 2, hvor der på hebraisk står ‘ha-satan’, der hvor der i den danske oversættelse står Satan.
Carsten Vang sluttede sin mail med følgende kommentar: “At læse 4. Mos. 22, 22 som en reference til Satan er helt misforstået. Det er at lade hånt om den sproglige skelnen, som GTs forfattere har. At når de refererer til Satan, skriver de ‘ha-satan’.”
Konklusionernes udgangspunkt
Det er klart, at Lauge & Leth har et udgangspunkt for deres bibellæsning, som er anderledes end de kristnes. De læser Bibelen som en konstrueret tekst, mens kristne i større eller mindre grad vil lægge vægt på, at Gud i sidste ende er kilde til Bibelen. Det fører naturligt nok til nogle meget forskellige konklusioner; uanset om man læser Bibelen på dansk eller går til grundsprogene (henholdsvis hebraisk for Det gamle testamente og græsk for Det nye testamente).
Det ændrer imidlertid ikke på, at der er meget at lære af Lauge & Leth. De dekonstruerer ikke Bibelen, men perspektiverer, kontekstualiserer – og fortolker! Når ‘Bibelen Leth fortalt’ er bedst, excellerer Kristian Leth i de to første ting. Når Bibelen Leth fortalt er mest udfordrende, er det i det sidste. Dermed ikke sagt, at fortolkningen ikke kan være rigtig. Det må være op til den enkelte lytter at vurdere det.
En hel føles som en halv
Jeg var ængstelig ved, at ‘Bibelen Leth fortalt’ blev udvidet til en time. Hvorfor ændre på et koncept, der fungerer rigtig godt? Kommer det til at virke langtrukkent? Bliver det trivielt at lytte til Lauge Hendriksen, Kristian Leth og speakeren Karen Straarup?
Jeg havde underligt nok den samme oplevelse med en time i selskab med Lauge & Leth, som jeg havde det med en halv time: Er vi allerede færdige? Tiden går godt i deres selskab, og man har lyst til at høre mere.
Da KLF gav Buketten til ‘Bibelen Leth fortalt’ var det blandt andet med begrundelsen:
“Samtalen mellem de to er fyldt med undren og nysgerrighed samtidig med, at der er en respekt for Bibelens betydning, selvom begge ser på den med positivt kritiske øjne.”
Den begrundelse står ved magt. Det er ikke KLFs opgave at vurdere, om Lauge & Leths teologi holder hele vejen eller at lave konstante faktatjek. Men vi glæder os over, at der er radioprogrammer, der tager Bibelen alvorligt. Og det gør Lauge & Leth stadig!
Hvad mener du?
Har du hørt Bibelen Leth fortalt? Hvad synes du om det?
Skriv en kommentar herunder eller send en reaktion ved at trykke på knappen…