KLF kritiserer sommerlukning af DR Kirken

0
354

DR Kirken holder en sommerpause på over tre måneder. Det er dybt kritisabelt, lyder det fra KLF, Kirke & Medier.
HenningBjergMikkelsen
Danmarks Radio bekendtgør i en kort besked på hjemmesiden, at DR Kirken holder sommerpause frem til den 8. september. Det bekymrer lytter- og seerorganisationen KLF, Kirke & Medier, der netop har kæmpet for at DR Kirken skal være et tilbud til de mange, der af en eller anden grund ikke kan komme i kirke.
– Det er dybt kritisabelt, at Danmarks Radio lukker DR Kirken i hele sommerperioden. Især i betragtning af, at DR Kirken med kanalomlægningen er flyttet fra hovedkanalen DR1 til DR K, siger foreningens landsformand Henning Bjerg Mikkelsen.
KLF er helt på det rene med, at der er færre seere i de varme sommermåneder, men man aflyser jo ikke nyheder, reportager og kulturprogrammer af den grund, mener Henning Bjerg Mikkelsen.
– De mange syge og ældre som ikke kan komme af sted til almindelige gudstjenester bliver nu frataget dette åndehul i hverdagen, siger han og opfordrer DR til at tænke kreativt i sommerperioden.
– Hvorfor ikke benytte anledningen til at komme ud på de mange bibelcampings og sommerstævner og bringe gudstjenester derfra i sommerperioden, foreslår han.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar

Skriv dit navn her