I den seneste udgave af KLFs magasin behandler vi den smalle musikformidling, der foregår på P2, P6 Beat og P8 Jazz, og taler med nogle af værterne fra kanalerne. Her bringer vi en forlænget udgave af artiklen om P8 Jazz…
Tekst: Robert B. Hansen
Fra dansestederne i New Orleans i 1920’erne, over Miles Davis’ rolige tempo i 1950’erne til Charlie Parker og John Coltrane og Duke Ellingtons både stramt komponerede og eksperimentelle jazz til syrejazz fra 1980’erne og 1990’erne Storbritannien, indtil kunstnere som Kamasi Washington, hvis 3 timer lange debutalbum Epic fra 2015 åbent vedkender sig sin forbindelse til R&B (Rhytm and Blues), har jazz spillet en rolle i det 20. og 21. århundredes musik.
Hvad der begyndte som en undergrundsgenre, der blev mere eller mindre set ned på af kritikere, blev i midten af sidste århundrede til hvermandseje, og selv i Danmark langt fra den store jazz-scene i USA, har vi haft så store kunstnere som Dexter Gordon, der i en årrække boede i Danmark eller Jesper Thilo.
I de senere år er jazzen på mange måder igen blevet en niche eller undergrundsgenre. Undertegnede udfordrer i hvert fald læserne til at tænke over, hvornår de sidste hørte et jazz-nummer køre som baggrundsmusik i supermarkedet, eller hvornår der sidst blev spillet op til dans med jazz ved den runde fødselsdag? Ikke desto mindre valgte DR for en årrække siden at afsætte en sine digitale kanaler til jazzen. Dette er ikke mindst jeg glad for. Al den stund dens rytme eller swing kan fungere som vel nærmest den ultimative kur for den almindelige uro, som vi efterhånden har valgt at omtale som stress.
Vi har talt med musiker og vært på DR Karen Mukupa om P8 Jazz.
Vil du sige lidt om jazz i almindelighed og P8 Jazz?
– DRs jazz-kanal har den store styrke, at vi ikke er bundet til at vi hele tiden skal spille de nyeste popnumre. Ikke at det er noget i vejen med det, men det kan også være en fordel at have en platform, hvor man kan få mulighed for at henvende sig både til nørden og udfordre dem, der bare er nysgerrige på jazz.
I forlængelse af det, hvem er det så, der lytter til P8 Jazz, og er genren smal?
– Vi ved det faktisk ikke med 100 % præcision, men det er mit indtryk den gennemsnitlige lytter måske er 4,0+. På den måde er lytteren den voksne nørd. Men det er på sæt og vis også lidt interessant, at jazz på den måde er blevet en smal genre; for man kan vel næsten ikke finde et menneske er i landet, som ikke har hørt et Miles Davis nummer. Og hvis vi går lidt tilbage i tiden til 50’erne og 60’erne, så var jazz måske i højere grad en populær genre; det var den som man dansede til og den fyldte et langt stykke hen ad vejen den rolle, som rock eller pop har i dag.
Hvad er dit eget forhold til genren?
– I min barndom hørte min forældre nok mere Beatles end de hørte jazz, men til gengæld, så har Hip Hop, R&B (Rhythm and Blues) og Soul, som var dér, jeg begyndte min musikalske karriere, jo en historisk forbindelse til jazz-genren. Og når man ser på nyere musik, hvor R&B og Soul indgår, så er der i hvert fald nogle gange tale om en fusion, hvor jazzen bliver blandet med de her genrer. Nogle gange tænker jeg om, Billie Holiday, hvis hun havde levet i dag, ville have sunget fusionsjazz? Så det kan være, at en del af jazzens fremtid ligger i fusionsgenrens opblomstring som en slags mere tilgængelig jazz.
Karen Mukupas playliste til nye lyttere
Hvis du er ny i forhold til P8 Jazz og jazz i det hele taget har Karen Mukupa følgende forslag til fem numre, som er en god introduktion til jazz’ens verden:
- Herbie Hancock: Cantaloupe island
- Miles Davis: Kind of blue
- Dave Brubeck Quartet: Take five
- Astrud Gilberto: Dindi
- Nina Simone: Feeling Good
