Kanalchef: ’P1 skal tale til hele mennesket’

0
450

P1’s kanalchef Thomas Buch Andersen kritiseres for at lukke Mennesker og tro og omdanne Religionsrapport til Tidsånd, der ifølge en ny undersøgelse fra KLF, Kirke & Medier, handler mere om historie end om tro. I den forbindelse bringer vi hele interviewet med Thomas Buch-Andersen fra magasinet Kirke & Mediers februar-nummer.
Af Svend Løbner i Kirke & Medier nr. 1 – 2017
Thomas Buch Andersen er blevet kritiseret for som chef for P1 at gøre kanalen mindre faglig og mere snakkende for bedre at kunne konkurrere med Radio24syv om de unge lyttere *).
Men for kanalchefen forholder det sig lige modsat. P1 bliver faktisk mere faglig, fordi den dels nedbryder skellene mellem fagredaktionerne, og dels tager fat i de konkrete udfordringer, som optager danskerne i dag.
– Der har været en tendens på P1 til, at kanalen taler meget til hovedet og til samfundsborgeren. Det er kommet til at handle om det, der ligger udenfor borgerens liv, for eksempel demokratiske processer, begivenheder i udlandet og lignende. Jeg kunne godt tænke mig, at P1 blev mere helhedsorienteret, så vi ikke blot taler til hovedet, men også taler til følelser, hjerte og krop, så at sige. Vi vil tale til det hele menneske i lytteren, siger han.
Vil afspejle det, danskerne bruger tid på
Hvad betyder det konkret?
– Det betyder, at samliv, ægteskab, familie og arbejdsliv, alt det som vi bruger rigtig meget af vores liv på, kommer mere i fokus. Det kan godt være, at man bruger lang til at tænke som samfundsborger, men den gennemsnitlige lytter bruger trods alt mere tid på arbejdet eller på at være forælder eller indgå i andre relationer.
Kanalchefen vil inspirere fagredaktionerne til at have mere med hinanden at gøre og i højere grad inddrage lytterne i udsendelserne.
– Der har været en tendens til, at P1 har været en række lukkede fællesskaber omkring nogle faggrupper. Jeg vil gerne lukke op, så uanset hvilket stofområde, det er, så bliver det formidlet på en måde, så flere føler sig inviteret til at være med. Det kan man gøre i måden, man taler på, men også i hvor høj grad, man involverer lytterne, siger han.
’Religionsrapport’ bliver til religionshistorie
Hvad betyder det for trosstoffet?
– Det betyder, at vi kan skelne mellem tro og religion som et samfundsanliggende og som en personlig sag. De to ting hænger naturligvis tæt sammen, men det er et forsøg på at komme rundt om de forskellige aspekter.
– Tro og religion er et kerneområde for P1. Vi behandler det jo løbende i de aktuelle flader. Men vi vil gerne brede spørgsmålet om tro og religion mere ud og har derfor omdannet programmet ”Religionsrapport” til et program, der omhandler det, der sker i samspillet mellem tro, religion og historie. Altså, hvor vi kommer fra, og hvad vi tror på. Det er vores identitet og vores værdier, der er i fokus. Det nye programmet varer en time og ligger i ”prime time”, dvs. en af de stærke flader.
Troshistorie og trosforhold
Men flytter du så ikke fokus fra det nære og personlige til det overordnede? Husker I også at gøre det nærværende for den enkelte?
– Ja, det gør vi, for vi har jo stadig programmet ”Mennesker og Tro”, det ugentlige program, hvor man taler med individet om deres troshistorie og trosforhold. Og i øvrigt bliver det ikke kun religion som samfundsanliggende, der bliver behandlet i det ny program; det er også et trosprogram.
Så man kan spørge ind til eksperters eget personlige forhold til tro?
– Det kunne det være, og det synes jeg er et meget relevant spørgsmål. Når vi med samfundsbrillerne på udspørger forskeren, eksperten eller meningsdanneren, kunne vi passende også stille spørgsmålet: ”Hvor står du egentlig selv henne i det her?” Det er relevant i alle udsendelser.
Men det lyder som om programmet bliver mindre aktuelt og mere historisk?
– Nej, det bliver mindst lige så aktuelt som ”Religionsrapport”, det er der ingen tvivl om. Men der er jo også en masse aktualitet i historie! Og de historiske debatter bliver aktualiseret. Det nye program er som alle andre programmer på P1 præget af aktualitet. Det er aktualitet, der er kanalens kerne. Så det skal man ikke være bekymret for.
Mere og bedre plads til trosstoffet
Man kan være bekymret for, at religionsstoffet bliver skåret til, så der ikke bliver så meget religion i radioen?
– Nej, vi giver faktisk mere plads til religionsstoffet og lægger det på tidspunkter, hvor der potentielt er flere lyttere. Og det gør vi erkendelse af, at religion spiller en ret vigtig rolle i vores samfundsdebat, og at troserfaringer er vigtige.
Men hvem udtaler sig om troserfaringer? En nylig analyse af avisers dækning af islam viser, at det ikke er muslimerne selv, men eksperter og meningsdannere udefra, der tegner mediebilledet…
– Så er det jo dejligt, at dette ikke gør sig gældende på P1. Vi lancerede til nytår programmet Geetisk Råd, hvor forfatter og samfundsdebattør Geeti Amiri behandler de situationer og konflikter, som opstår, når man som ung og dansker med en anden etnisk baggrund kommer i clinch med forskellige kulturer. I alle udsendelser har der været en imam med som repræsentant for et muslimsk synspunkt. På den måde har vi sat yderligere fokus på religionens betydning i integrationsprocessen.
Radiogudstjenesten er en service for lytterne
Thomas Buch-Andersen vil ikke udelukke, at kanalen også en dag vil transmittere en muslimsk fredagsbøn. Det har man tidligere gjort. Men af historiske grunde vil P1 fortsat transmittere kristne gudstjenester hver søndag. Men han slår fast:
– Radiogudstjenesterne er en transmission af gudstjenester; det er ikke Danmarks Radio som sådan, der forkynder. Det er ligesom – uden sammenligning i øvrigt – ligesom når vi transmitterer en fodboldkamp. Vi viderebringer en tradition til vores lyttere, og det gør vi i høj grad af historiske grunde. Vi gør det, fordi vi gerne vil yde den service til vores lyttere, særlig dem, som selv har svært ved at komme i kirke og som har en rutine eller et ritual omkring det at høre gudstjenesten i radioen.
Hvordan ser du som kanalchef på det?
– Jeg synes, det er rigtig godt, at DR har det tilbud. For jeg tror, at der er en gruppe lyttere, som gerne vil have den mulighed. Og det har historisk været en del af taleradioen og kanalen. Som jeg ser det nu, er det noget, vi fortsætter med.
Andagt eller gudstjeneste alle ugens dage
Så der sker ikke det samme som med Morgenandagten, som mange føler er parkeret på et sidespor, læs: DAB, net og Folkekirken.dk?
– Nej, det er ikke et sidespor. Morgenandagten finder du hver morgen på P2. Det er rigtignok på DAB og Internet, men mange har jo DAB-radio og lytter til radio på deres smartphone. Det er vigtigt at tilbuddet er der, så man kan finde det, hvis man er interesseret.
– Vi flyttede i sin tid Morgenandagten fra P1 til P2, men om det er den ene eller den anden kanal, synes jeg ikke er så afgørende. Der er Morgenandagt i 20 minutter fra klokken 8.05 til 8.25 mandag til lørdag på P2 og gudstjeneste hver søndag formiddag på P1. Alle ugens dage året rundt er der enten morgenandagt eller gudstjeneste i radioen, lover Thomas Buch-Andersen.
*) Kristeligt Dagblads kultursektion 29.12.2016.
Thomas Buch-Andersen blev kanalchef på P1 den 1. februar 2016. Han er cand.mag. i dansk og medievidenskab fra Københavns Universitet og har en master i radiojournalistik fra University of London. Thomas Buch-Andersen indledte sin journalistiske karriere på P1 i 1996, men er nok mest kendt som været ved DR2-programmet Detektor. Han har også været journalist på BBC World Service og BBC Radio 5 Live og har flere bogudgivelser bag sig.

Kilde: Gyldendal og DR.