Ny rapport viser, at jo mere danskerne snakker politik ved spisebordet, jo mere interesserede er de også i aktuelle nyheder.
Mere vil ha’ mere. Jo mere man ved, jo mere vil man vide.
Sådan kan man udlægge en omfattende undersøgelse af danskernes nyhedsforbrug. En rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen dokumenterer, at jo mere danske familier snakker om politik hjemme ved spisebordet, jo mere opmærksomt indtager de aktuelle nyheder gennem radio, tv, internet og – mest for unges vedkommende – sociale medier.
Rapporten ”Borgernes kilder til viden og nyheder samt sammensætning af medierepertoire” viser, at viden om samfundsaktuelle forhold hænger sammen med forbruget af nyheder. Og nyhedsforbruget afhænger dermed af, om der blev snakket politik over middagsbordet under opvæksten.
Hver femte dansker anses for at være en ”veliformeret nyhedsbruger”, mens flere end hver tiende dansker betragtes som uengageret.
Fra passive til aktive nyhedsbrugere
Nyhedsforbrugerne er inddelt i seks kategorier: De uengagerede udgør 8 pct. af befolkningen, de socialt korrekte 10 pct., de overfladiske 17 pct., de interesserede 20 pct., de pligtskyldige 21 pct., og de velinformerede udgør 22 pct. af befolkningen. De største mediebrugere – de interesserede og de socialt korrekte – er også de segmenter, der i højest grad har talt politik under opvæksten.
De uengagerede, som der trods alt er færrest af, bruger nyheder og aktualitet som tidsfordriv og underholdning og opsøger ikke aktivt nyhedsstof i deres hverdag. De overfladiske synes, at bredde er vigtigere end dybde. Sociale medier er deres vigtigste nyhedsmedie. Modsat er det meget vigtigt for de interesserede at få nyheder for at kunne følge med i samfundsdebatten.
Medieplatforme kan noget forskelligt
Rapporten indeholder også en serie interviews, der viser, hvilke medieplatforme, der bruges til hvilken nyhedsformidling. Her er radio det fleksible baggrundsmedie, der giver overblik, tv den effektive, fortællende nyhedsformidler, Internettet det overfladiske, men den superaktuelle og tidseffektive formidler, og avisen den medieplatform, der kræver mest tid og overskud.
Generationskløft i mediebruget
Rapporten bekræfter en generationskløft i medieforbruget. De unge er mere platformsuafhængige og opsøger og bruger nyheder på tværs af platforme, mens den ældre del af befolkningen søger de mere klassiske medier, som de i øvrigt finder mere troværdige end de netbaserede medier.
Generationskløften ses således også i prioriteringen af nyheder: Jo ældre, man er, desto vigtigere er nyhederne for én.
I den samlede befolkning er tv fortsat langt den vigtigste formidler af nyheder og samfundsaktuelt stof – de unge er dog i langt højere grad orienteret mod digitale og sociale platforme.
Rapporten ”Borgernes kilder til viden og nyheder samt sammensætning af medierepertoire” er udarbejdet af Mindshare, og den er en del af Slots- og Kulturstyrelsens Rapportering om medieudviklingen i Danmark.
Hent hele rapporten hos Slots- og Kulturstyrelsen her.
Svend Løbner
