Følg søndagens bispevielse på DR2

Fyens Stift skal have ny biskop. Det fejres med pomp, pragt og H.K.H. Kronprins Frederik blandt gæsterne til festgudstjeneste i Odense Domkirke, hvor den nye biskop Mads Davidsen bliver indsat. Og DR2 sender direkte fra begivenheden.

– Nu må dagen snart komme, har hovedpersonen selv udtalt til en nyhed på Fyns Stifts hjemmeside:

– Jeg glæder mig til at prædike over den fantastiske tekst til Palmesøndag, hvor Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel.

Noget af det, man som seer vil lægge mærke til, er, at Mads Davidsen går ind som den sidste i processionen iført en hvid alba, mens han – når ceremonien er forbi – går ud forrest, iført bispekjolen.

Sofie Østergaard har som vanligt inviteret gæster, som kan fortælle og forklare om ritualer og traditioner ved en af folkekirkens meget særlige ceremonier, som en indsættelse af en ny biskop er.

Transmissionen begynder allerede 13.45 og slutter kl. 16.

Mads Davidsen afløser i øvrigt Tine Lindhardt, der har været Fyens biskop siden 2012 og er den ene halvdel af Søstrene Bisp.

Få KLF med ørerne!

Vi kræser for øregangen en gang i måneden med de største nyheder og emner fra vores verden – samt relevante interviews. Podcasten Lyt til KLF finder du på streaming-platforme eller her på siden.

Lider du af FOMO?

(Fear of missing out – eller på dansk: Frygt for at gå glip af noget) Bare rolig! Her kan du tilmelde dig et nyhedsbrev, så du ikke får overset nyheder på vores side. Og vi lover, at vi begrænser os til højst to gange månedligt