Er alt håbløst?

0
105

Så kom vi i gang med anden sæson af tv-serien Herrens veje, og jeg må indrømme, at det var med lige dele spænding og skepsis, jeg satte mig foran skærmen. Første sæson var en blandet oplevelse af flot skuespil og høj teknisk kvalitet og en historie om kirke og kristendom, som jeg ikke kunne genkende. Anden sæson tager umiddelbart netop denne tråd op.

Efter dette første afsnit sidder jeg tilbage med oplevelsen af håbløshed. Familien Krogh er mere end udfordret med afvisning, utroskab, vrede, had, menneskelig kulde og mangel på forsoning og tilgivelse efter Augusts alt for tidlige død. Sorgen er ved at æde hver enkelt familiemedlem op på hver deres måde, og deres forskellige reaktioner er da også derefter. De klamrer sig til halmstrå, men ikke til hinanden. Ind i alt dette får vi så fortællingen om en kirke, som tænker mere på sit omdømme end sit budskab. Bortset fra Johannes markerer ingen af kirkens folk klare holdninger, og han gør det desværre krydret med eder og forbandelser, hvilket på ingen måde klæder nogen – og slet ikke en kirkens mand.

Jeg vil naturligvis se med, når serien udfolder sig hen over efteråret og håbe, at der ender med at være håb også for familien Krogh. At første afsnits slutscene er et tegn på, at kristendommen måske får lov til at vise bare en flig af sit sande ansigt også i en tv-dramatisering på en dansk public service-kanal.

Tekst: Mikael Arendt Laursen

Foto: Tine Harden, DR

Hvad mener du om Herrens Veje?
Bland dig i debatten på vores Facebook-side
eller send din reaktion.


DRs omtale af 1. afsnit, 2. sæson af Herrens Veje

Halvandet år efter Augusts død forsøger familien Krogh at finde tilbage til hverdagen – hver især med helt forskellige strategier. Emilie har lagt afstand til kirken og besluttet, at hendes og Augusts lille søn skal navngives. Det vækker ikke ligefrem begejstring hos Johannes, for i familien Krogh bliver man døbt. Samtidig står Augusts gamle kirke overfor en lukning. Det vækker ekstra mange følelser hos Johannes, som føler, at kirken er det eneste, der er tilbage efter August.