(OPDATERET 14.50) Natten til fredag indgik regeringen og Dansk Folkeparti et medieforlig for de næste fem år. Der bliver 921 millioner mindre til public service i aftaleperioden, og DR-besparelser på 20 procent bevares. – Medieforliget kommercialiserer public service på et meget tyndt grundlag, konstaterer Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier.
Efter et meget langstrakt forhandlingsforløb kunne regeringen og Dansk Folkeparti natten til fredag præsentere et nyt medieforlig. Indholdet rummer ikke de store overraskelser i forhold til, hvad regeringens eget udspil lød på, og hvad Dansk Folkeparti har sagt offentligt:
- DR skal spare 20 procent over fem år. DR må maks. have fire flow-tv-kanaler.
- Licensen afskaffes.
- Digitale nyhedsmedier fritages for moms.
- En ny tv- og radio-kanal med fokus på kultur etableres.
- Public service-puljen vokser fra 35 til 101 mio. – og ikke 220 millioner som i regeringens medieudspil. DR får ikke mulighed for at søge puljen.
- TV 2 skal ikke sælges – hverken helt eller delvist.
- FM slukkes to år efter, at mere end 50 procent af lytningen, herunder i biler, sker på digitale platforme.
- FM4, som Radio 24syv i dag har ansvaret for, udbydes med krav om, at hovedsædet flytter vest for Storebælt og højst 50 procent af redaktionelle medarbejdere må arbejde øst for Storebælt. Der gennemføres mindre besparelser på radiokanalen, som får lov til at sende reklamer.
Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier, bider særligt mærke i medieforligets formål, hvor der i aftaleteksten blandt andet står:
“Det er primært danske medier, der producerer og distribuerer indhold præget af dansk sprog, kultur og samfundsbaggrund. Derfor ønsker partierne bag medieaftalen at tage de første skridt til en mere tidssvarende mediepolitik, hvor borgerne i den nye medievirkelighed sikres adgang til et mangfoldigt udbud af dansk, troværdigt kvalitetsindhold, der understøtter dansk demokrati, sprog og kultur.”
– Det er en rigtig fin præmis. Problemet er bare, at når man læser videre i aftalen, så bliver det straks mere mudret: nedskæringer, symbolpolitik og et krakeleret mediebillede. Og det er rigtig, rigtig ærgerligt, når analysen i indledningen er så præcis og rigtig, fastslår Mikael Arendt Laursen.
DR får begrænsede handlemuligheder
På samme vis er beskrivelsen af, hvad DR skal fokusere på, rigtig, mener Mikael Arendt Laursen. I aftaleteksten står der, at DR skal fokusere på “nyheder og aktualitet, kunst og kultur, historieformidling, børn og unge, uddannelse og læring, den kristne kulturarv, natur samt den regionale dækning”.
– Det kan vi ikke være uenige i. Det er kernen af DR. Men derefter kaster medieaftalen sig over en unødvendigg detailstyring af DR, som vi ikke kan se nogen bevæggrund for.
Han nævner blandt andet, at DR højst må have fire flow-tv-kanaler, og at DR skal bevare sine nuværende kor og orkestre.
– Det er fint, at DR skal bevare kor og orkestre. Men man kaster også en væsentlig begrænsning over DRs handlemuligheder. Kor og orkestre er en stor post, og derfor går Folketinget ind og detailregulerer DR.
En underlig “fisk” i teksten om DR er, at DRs bestyrelse skal “styrkes, herunder i forhold til uafhængighed og kompetencesammensætning”.
– Problemet er bare, at når forligspartierne så beskriver, hvordan bestyrelsen skal sættes sammen, er der ingen ændringer. DRs bestyrelse har stadig en stærk politisk styring, og der er ingen brugerindflydelse. Jeg mener, at det ville være en fordel med en bestyrelse forankret i et repræsentantskab sammensat af partier og interesseorganisationer. Det ville give mening, fastslår Mikael Arendt Laursen.
Velkommen til public service i vest
Han mener også, at det er en mangel, at DR ikke må søge public service-puljen.
– Det ligger i selve puljens væsen, at det er de bedste produktioner, der vil få finansiering. Hvorfor skulle public service-puljen støtte produktioner fra andre end DR, hvis DR for de samme penge kunne lave bedre public service? Det giver ingen mening. Det er også i strid med den politiske linje, som Mette Bock har stukket ud: en liberalisering af medierne.
Det er i øvrigt godt, at der sker ændringer i organiseringen af public service-puljen.
– Vi er kede af, at der i dag sidder talende jakkesæt og fordeler public service-midler. Det ville være konstruktivt, hvis der kom brugerindflydelse i nævnet, der står fordelingen af midlerne, siger Mikael Arendt Laursen, som med et glimt i øjet gør opmærksom på, at KLF som den eneste mediebrugerorganisation ligger i Vestdanmark og gerne stiller sig til rådighed for nævnet, som ifølge medieaftalen skal flytte til Vestdanmark.
På sin plads, at TV 2-regionerne værdsættes
Forligspartierne er enige om, at TV 2 ikke skal sælges – hverken helt eller delvist, og at TV 2-regionerne bliver styrket en smule. Det er positivt.
– Partierne har fundet en meget fin løsning, når det gælder TV 2 og TV 2-regionerne. Intet salg, ingen besparelser. Det er godt. Vi så under kommunalvalget, at TV 2-regionerne løftede en rigtig stor opgave med at gøre valget nærværende. Derfor er det godt, at de får tilført 1 million kroner hver til næste kommunalvalg. Jeg er i tvivl om, hvor langt det rækker, men det er om ikke andet en symbolsk anerkendelse af en vigtig samfundsopgave, som regionerne løfter.
Kultur og public service kommercialiseres
Endelig fylder det kommercielle en del i medieaftalen. Når Radio 24syvs nuværende aftale udløber, gives der mulighed for, at den kanal, der vinder FM4, kan sende reklamer. Den samme mulighed får en ny radio-kanal, der skal fokusere på kultur og klassisk musik, og en ny tv-kanal med kultur og folkeoplysning som omdrejningspunkt. Alle tre får offentlige midler med sig, men skal selv rejse yderligere finansiering.
– Der er flere problemer her. For det første er det en rigtig dårlig ide at blande reklamer og offentlig finansiering. Når vi betaler for mediet via licens eller skat, skal vi ikke også se eller høre reklamer. Reklamer hører til på kommercielle kanaler. Man skal give dem de penge, som skal til for at lave indholdet – og lad os holde reklamer ude af det, fastslår Mikael Arendt Laursen.
Han mener, at nogle af de midler, der spares – i alt cirka 900 millioner i aftaleperioden og derefter 378 millioner om året fra 2024 – med fordel kan bruges til at give Radio 24syv, den nye radiokanal og den nye tv-kanal bedre rammer at arbejde indenfor, så der ikke blandes kommercielle interesser ind i det.
– Jeg er meget i tvivl om, hvorvidt der er kommercielle interesser til noget, der synes meget smalt. SBS Radio havde svært ved at få økonomi i Radio Klassisk på FM-båndet. Og jeg har svært ved at se, at andre kan. Derfor kan vi lige så godt være seriøse og realistiske og give producenterne det, der skal til for at drive kanalerne. Der er et råderum til det.
Mikael Arendt Laursen har kun hovedrysten til overs for den nye tv-kanal:
– Det giver ingen jordisk mening. Jeg forstår ikke, hvad man vil! Politikerne ønsker en discount-tv kanal vest for Storebælt. Det er ikke imponerende.
TV-kanalen vil få tilført 50 millioner kroner om året – og har derudover mulighed for at vise reklamer.
– Økonomien er alt for begrænset. Hvordan skal den kanal lave noget, som DR ikke laver, og som folk vil opsøge – hvilket er en forudsætning for, at der er kommercielle interesser. Tror regeringen, at man kan drive en tv-kanal for halvdelen af, hvad Radio 24syv koster? Det er lettere tåbeligt.
Udfordringer og brugere er glemt
Overordnet løser den nye medieaftale ikke de udfordringer, som regeringen og Dansk Folkeparti gerne ville løse, mener Mikael Arendt Laursen:
– Samlet set ser vi en medieaftale, som på mange punkter kunne være langt mere fokuseret på at styrke og bevare dansk kultur. Kommercielle interesser får mere plads, hvilket kan være svært at forstå, når det netop er kommercielle medier, der presser vores danske indhold.
Nyskabelserne i aftalen er ikke godt nyt for mediebrugerne:
– Trods flere gode intentioner og tiltag er det dybt problematisk at beskære DR så voldsomt, at tænke reklamefinansiering ind i offentligt betalte medier, at nedlægge sportslisten og at forsøge at skabe nye radio- og tv-kanaler på et meget spinkelt grundlag. Vi har endnu tilgode at se, om aftaleparterne ønsker at samarbejde med os brugere, når det gælder fordelingen af midler og bestyrelsesarbejde, og vi mangler også at få en forståelig forklaring på, hvorfor licensen skal omlægges gradvist. Begejstringen er altså meget, meget begrænset, konkluderer Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier.
