Viljen til at ville det gode sprog

0
507
Der blev lyttet intenst med, da kultur- og kirkeminister Bertel Haarder åbnede konferencen "Kulturen i sproget, sproget i kulturen." Foto: Henrik Lundahl Revshøi/KLF, Kirke & Medier
Der blev lyttet intenst med, da kultur- og kirkeminister Bertel Haarder åbnede konferencen “Kulturen i sproget, sproget i kulturen.” Foto: Henrik Lundahl Revshøi/KLF, Kirke & Medier.

 

Det gode sprog i medierne – eller mangel på samme – var omdrejningspunktet for KLF, Kirke & Mediers konference ”Kulturen i sproget, sproget i kulturen”, der blev afholdt på Christiansborg. 
Mens solen sendte usædvanligt varme september-solstrejf ned over Danmark fredag den 16. september 2016, blev sproget i medierne debatteret livligt i Fællessalen på Christiansborg. Her havde KLF, Kirke & Medier inviteret til konferencen ”Kulturen i sproget, sproget i kulturen,” og dagen bød blandt andet på en politisk paneldebat med repræsentanter fra hele det politiske spektrum. Forinden paneldebatten præsenterede cand.mag. Malene Ullerlund Madsen en undersøgelse af sproget i tre udvalgte P3-programmer, der viste, at bandeordene flyder ud af æteren i kanalens aftensendeflade. De 120 deltagere i salen hørte også sprogforsker Marianne Rathje fortælle om udviklingen af sproget i børne- og ungdomsprogrammer på tv. Hendes konklusion var, at der er klart flere bandeord i børne- og ungdomsprogrammer i dag end tidligere. Omvendt kunne sprogredaktør på DR, Martin Kristiansen fortælle om DR’s fokus på og arbejde med sproget. Public service-stationen har for eksempel kontinuerlig undervisning og efterkritik, faste kurser i det mundtlige sprogs virkemidler og speak- og stemmetræning.

Vi skal gribe sproget og tage ansvar for det
Indlæggene ledte alle frem til eftermiddagens politiske paneldebat mellem seks kultur- og mediepolitikere: Naser Khader (K), Søren Søndergaard (EL), Mette Bock (LA), Zenia Stampe (RV), Troels Ravn (S) og Britt Bager (V). Her lagde ordstyrer Kurt Strand ud med at spørge om det, grundet det stigende antal bandeord i DR’s sendeflade, er nødvendigt at tilføje nogle sproglige retningslinjer i den kommende medieaftale 2019-2023. Det svarede Naser Khader (K) ja til. – Sproget skal udvikle sig, men medierne skal være gennemsnitlig i sin brug af sproget. Jeg er åben overfor, at man nævner det eksplicit i den nye medieaftale – at man ikke skal bande udover det sædvanlige i DR. DR skal værne om og udvikle sproget, sagde han. Den holdning delte Britt Bager (V), der samtidig tilføjede, at DR har et særligt ansvar for, hvilken retning, sproget skal bevæge sig i. – Vi skal gribe sproget og tage ansvar for det, sagde hun og foreslog, at DR’s egne etiske retningslinjer blev skrevet ind i den kommende medieaftale for på den måde at sikre en vis sproglig standard i DR.

Stor tillid til DR Omvendt uenig var Liberal Alliances Mette Bock, der ikke mente, at man kan lovgive eller skrive sig ud af alting. – Det handler om viljen til at ville det gode sprog og om en løbende debat, sagde hun blandt andet og blev bakket op af Troels Ravn fra Socialdemokraterne. – Jeg har stor tillid til DR. De har et stort ansvar i formidlingen af sprog, og jeg mener ikke, det er noget, der skal skrives direkte ind i medieaftalen, lød det fra ham.
 

Ved konferencen "Kulturen i sproget, sproget i kulturen" blev sproget på særligt DR debatteret i en politisk paneldebat. Fra venstre Naser Khader (K), Mette Bock (LA), Zenia Stampe (RV), Troels Ravn (S) og Britt Bager (V). Uden for billedet desuden også Søren Søndergaard (EL). Foto: Henrik Lundahl Revshøi.
Ved konferencen “Kulturen i sproget, sproget i kulturen” blev sproget på særligt DR debatteret i en politisk paneldebat. Fra venstre Naser Khader (K), Mette Bock (LA), Zenia Stampe (RV), Troels Ravn (S) og Britt Bager (V). Uden for billedet desuden også Søren Søndergaard (EL). Foto: Henrik Lundahl Revshøi.

 
Medierne har et sprogligt ansvar
Undervejs i den politiske paneldebat blev der også plads til spørgsmål fra salen. Mange benyttede taletiden til at komme med holdninger mere end med spørgsmål. Én mente for eksempel, at der er brug for et klart politisk signal om, at man forventer et ordentligt sprog i medierne. En anden gav udtryk for det problematiske i, at det tilsyneladende altid er de samme værter, der bander i radioen og på tv, og at de dermed slipper af sted med mere end andre. Således bølgede den sproglige debat frem og tilbage i Fællessalen på Christiansborg denne solbeskinnede fredag. Både mediefolk, forskere og politikerne var enige om, at medierne har et sprogligt ansvar. Men grænsen for, hvor udtalt, det ansvar skal være – og hvor stort – skilte vandene.
Fakta

  • På konferencen bestod det det politiske panel af Naser Khader (K), Søren Søndergaard (EL), Mette Bock (LA), Zenia Stampe (RV), Troels Ravn (S) og Britt Bager (V).
  • På medieområdet er der tradition for at indgå flerårige politiske aftaler om rammerne for mediepolitikken, kaldet medieaftaler. Disse aftales mellem regeringen og et eller flere partier i Folketinget. Den seneste mediepolitiske aftale blev indgået den 26. juni 2014 af samtlige Folketingets partier og gælder for perioden 2015-2018.

 

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar

Skriv dit navn her