TV2 sætter fokus på den grove tone i det offentlige rum

Hold den gode tone. Sådan lyder opfordringen fra borgere og ansatte i det offentlige i en stribe af nyheder og indslag på tv2.dk og på TV 2. KLF, Kirke & Medier takker TV 2 for at tage emnet op.

0
1650

Foto: Darryl Wallis
 
Hvis vi alle skal kunne være her, så skal vi kunne sætte os ind i hinanden og vise hensyn, lyder det fra flere danskere.
Problematikken om en øget grov tone i det offentlige rum har i denne uge været et fokusområde i TV2 Nyheder og de regionale stationer efter en ny Megafonmåling afslører, at 76% danskere mener, at tonen er blevet mere grov inden for de seneste 10 år. Ifølge Megafonmålingerne foretaget for TV 2 tyder det på, at danskere mærkes af den øgede manglende respekt på de sociale medier. 61% vælger ifølge målingen ikke at deltage i debatter på de sociale medier på grund af den grove tone.
Flere oplever trusler på nettet og arbejdspladserne
Det er ikke kun den generelle konsensus om en øget rå tone, der er et problem for borgere. TV2 Nord, Lorry og Øst er blandt de regionale stationer, der i denne uge har belyst problemet i de offentlige stillinger. Af målingen foretaget på Megafon for TV 2 fremgår det, at 37% af alle sygeplejersker oplever at blive truet på deres job. P-vagter, buschauffører og telemarketingmedarbejdere er blandt de hårdest ramte, og det har bl.a. betydet, at Aarhus Kommune har indført en ny sikring i form af mobile kameraer, så de truende situationer kan indfanges og om nødvendigt bruges som dokumentation.
Internettet har gjort os hurtigere på aftrækkeren
Mange politikere, som TV 2 har talt med, oplever personangreb på platforme som Facebook, og selvom man må være indstillet på, at folk er uenige, er det ifølge kommunaldirektør i Struer Kommune, Mads Gammelmark ikke konstruktivt for de daglige politiske beslutninger at angribe en politiker på deres person:
“Det er aldrig nogensinde på baggrund af, at nogen kan vride armen om på os,” udtaler han til TV Midtvest.
I stedet er det kun med til at øge en utryghed på arbejdspladserne, hvor ansatte blot er der, for at hjælpe.
“Der ser ud til at være en ret usynlig skellinje mellem den grove tone og at det går over i decideret trusler,”lyder det fra psykolog ved Institut for relationspsykologi Finn Godrim i en udsendelse på TV Midtvest. Han mener blandt andre, at den hårde tone på de sociale medier påvirker vores generelle adfærd og empati overfor hinanden: ’Når jeg sætter mig hjem foran computeren og skriver løs, så har jeg ikke et ansigt, jeg skal stå til ansvar overfor, og så skal der nogle gange det, at jeg egentlig bare bliver optaget af mig selv og ikke mindst mine umiddelbare følelser.’’
Dårligt sprog hører ingen steder hjemme
– Vi skriver hårdere til hinanden, og derfor er det vigtigt at vi får draget mere fokus på, at sproget er vores allesammens ansvar. Hvilke rammer er det, vi sætter for vores børn? Det er vigtigt at blive bevidst om, hvad vi vil acceptere, og hvad vi ikke vil tolerere i sproget, lyder det fra Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF.
Det er nemlig ikke kun ansatte og offentlige ansigter, der er offer for personangreb – børn helt ned til 0. klasse og unge mennesker, der bevæger sig på de sociale medier, har en stigende grov tone, viser TV2 med deres fokus på særligt e-gaming. Selvom nogle mener, at de unge godt kan skelne mellem hvad der er passende at sige i forskellige sammenhænge, så er der kortere fra frustration til trussel. Flere skoler i landet har indført en række workshops og møder, som skal gøre forældre og børn bevidste om ’den gode tone’.
KLF vil gerne anerkende TV2 for deres tema i denne uge – det er et vigtigt fokus, der generelt ikke er nok opmærksomhed på.

Tidligere artikelSigurd vil få børn til at tale om medmenneskelighed
Næste artikel"Ugen plus det løse" synes uforløst

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar

Skriv dit navn her