Hvem har magten over dit skærmbrug? Mange ynder at svare dem selv, eller i børns tilfælde: forældrene. Men er det nu den fulde sandhed?
Flere af os er nået til den erkendelse, at uanset, hvor bevidste vi forsøger at være, så falder vi i og bruger langt mere tid på skærme og sociale medier, end vi havde intentioner om.
Og det er der mange forklaringer på – ikke mindst tech-giganternes algoritmer, som lokker os til at bruge lige lidt mere tid eller komme hurtigt tilbage. Det kom vi blandt andet ind på i podcasten i oktober med psykolog David Madsen.
Eksperter, politikere – og endelig handling
David Madsen var ikke bange for at sige, at vi allerede har tabt en generation. Imens kaldte Camilla Mehlsen det for et kæmpe eksperiment, som vi og vores børn har deltaget i indtil videre.
Eksperterne var altså ikke bange for at råbe vagt i gevær, og 2024 blev da også året, hvor politikere og myndigheder endelig tog emnet op og fik det koblet sammen med de dårlige trivselsundersøgelser. Det førte oven i købet til handling på uddannelsesinstitutioner, der skruede ned for skærmbrug.
Skærmbrug for store og små
Imran Rashids borgerforslag om at forbyde TikTok, Snapchat og Instagram for mindreårige nåede også de 50.000 underskrifter i 2024, så Folketinget nu skal behandle forslaget.
– Det bliver spændende at følge, hvad der kommer til at ske de næste år, for der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at beskytte vores børn og os selv mod tech-giganterne. Et forbud bør ikke stå alene, for der er stadig behov for, at vi højner bevidstheden i forhold til vores skærmbrug, siger generalsekretær Mikael Arendt Laursen.
– Det er jo ikke blot børnene, der skal skærmes. Vi er alle udsat for forskellige kneb, når det handler om at stjæle vores opmærksomhed. Vores børn er til gengæld særligt udsatte, da deres hjerner endnu ikke er færdigudviklede.
AI – vores nye smarte akilleshæl
De nyeste tendenser i vores skærmbrug er et støt stigende forbrug af AI – kunstig intelligens. Teknikken er smart og kan bruges på mange måder til at gøre forskellige arbejdsopgaver lettere.
– Men vi skal også passe på, at vi ikke falder over os selv i vores iver efter at bruge teknikken, siger Mikael Arendt Laursen.
Det uddyber han blandt andet i vores svar til Dansk Arbejdsgiverforenings forslag til at bruge AI i folkeskolen.
– Troværdighed bliver også et af de emner i forbindelse med AI, som jeg tænker, at vi kommer til at arbejde meget mere med fremover – her er jo nogle åbenlyse faldgruber.
