Hvad indebærer det at skære 25 procent af DR?

0
1081

Flere politikere foreslår 25 procents besparelser i DR. Kan det lade sig gøre? Og i så fald: hvordan går puslespillet op? Vi tog spørgsmålene med til DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn.
Medieforhandlingerne er i gang. Partiernes medieordførere er kørt i stilling. Flere rasler med sablerne, eller rettere skæreknivene, og Dansk Folkepartis forslag om at skære 25 procent af DR skaber debat.
Men hvordan vil DR se ud, hvis man sparer en fjerdedel af budgettet? Hvilke stofområder vil det gå ud over, og hvad vil det betyde for folkeoplysende programmer, især programmer om kultur, tro og kirke?
Går ud over danske programmer
Kirke & Medier møder op på generaldirektør Maria Rørbye Rønns kontor i DR Byen med en stribe spørgsmål i tasken. Og besparelserne på de 25 procent ligger øverst:
– Jeg er bekymret over forslaget om 25 procents reduktion af DR’s budgetter. Det er rent faktisk en besparelse på 922 millioner. Og fordi DR har mange faste omkostninger, der ikke kan rykkes ved, fordi de går til gæld og afdrag på bygninger her i DR Byen, så er nedskæringen tættere på en tredjedel end en fjerdedel af vores programudgifter.
– Hvis vi skulle skære vores samlede programudgifter ned med en tredjedel, så ville det gå ud over en væsentlig del af danskproduceret indhold. For vi bruger nemlig 95 procent af vores samlede programmidler på dansk indhold.
DR lægger penge ud i markedet
DR bruger flest penge på nyheder og aktualitet, kultur og oplysning – herunder dramaserier – og musik, kunst og kultur i bred forstand, oplyser Maria Rørbye Rønn:
– Det vil jo være meget væsentlige public service-områder at skære ned på. Og jeg vil også være meget ked af at skære ned på programtilbud til børn og unge, for det er utroligt vigtigt, at der er et dansk kvalitets-alternativ til børn og unge, som i den grad bruger mere og mere tid på udenlandsk indhold.
Maria Rørbye Rønn gør også opmærksom på, at en beskæring på 25 procent vil gå ud over de kreative miljøer og kommercielle producenter, der ”leverer et kæmpe bidrag til DR”. Hele 46 procent af alle programmidler – dvs. 1,5 milliard – lægges ud i markedet, så snart pengene er kommet ind i DR.
– Vi er en stor, stabiliserende faktor og motor i, at vi har mange velfungerende kreative brancher i landet, siger generaldirektøren.
Musik er integreret i DR
Det er svært at skære i faste udgifter til fx bygninger, men kunne man ikke skære koncerthus og endda orkestre fra?
– Der er ingen tvivl om, at det også vil have store konsekvenser. DR er født med musikken og orkestrene som omdrejningspunkt. Det er faktisk en mere velintegreret del af vores programflade, end man skulle tro. Det at kombinere musikken og formidlingen sikrer, at musikken når ud til rigtig mange mennesker – både via vores flowkanaler på radio og tv og ved de digitale tilbud. Og man skal passe på, at man ikke ødelægger noget, man har oparbejdet gennem mange år.
Maria Rørbye Rønn tilføjer, at DR har mange public service-aktiviteter forankret i orkestrene og koncerthuset.
– Musikariet sikrer, at alle skolebørn på et eller andet tidspunkt i deres liv oplever en koncert i vores koncerthus, møder musikerne og instrumenterne og får en fornemmelse af, hvad levende musik egentlig er. Det betragter vi som en public service-opgave, som det er utroligt vigtigt at kunne fortsætte med, siger hun.
Google og Facebook truer i kulissen
Kan du slet ikke forestille dig at skære 25 procent?
– Det har jeg meget svært ved at forestille mig. Fordi det er så vigtigt, at der i dag bliver lavet dansk indhold af høj kvalitet, som rager op, og som befolkningen har lyst til at vælge til, uanset hvilken platform man foretrækker at benytte. For den virkelige konkurrence kommer fra store amerikanske giganter som Google, Facebook og YouTube. En ny rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen dokumenterer, hvor massiv en påvirkning de store amerikanske mediegiganter har på vores kultur og demokrati. Og jo mere digital man er, jo mere tid bruger man på udenlandsk indhold.
– Det betyder ikke, at alting skal se ud fuldstændig, som det ser ud i dag, og at der ikke kan stilles nye og andre krav til DR. For selvfølgelig kan der det. Og vi skal også udvikle os i lyset af udviklingen i samfundet og medierne og vanerne hos befolkningen.
Gennemslagskraft nødvendig
Man taler samtidig om en større public service-pulje. Hvad tænker du om det?
– Det er en fin og rigtig tankegang at styrke mangfoldigheden i produktion af public service-programmer. Vi lægger som sagt allerede 1,5 milliarder ud i markedet, hvor der er rigtig mange, der bidrager for de penge. Men det nytter ikke noget, hvis man spreder pengene over for mange aktører, hvor der kun er fokus på mangfoldighed i produktionen. For lige meget, hvor meget fantastisk indhold, der bliver produceret; hvis det ikke når frem til befolkningen, hvis det ikke bliver opdaget, valgt til og brugt i den anden ende, så er det hele jo lige meget.
– Jeg synes, det er vigtigt, at nogen har gennemslagskraften til at nå hele befolkningen, så alle er inkluderet i et fællesskab og en fælles offentlighed. Hvis vi mister gennemslagskraften, og pengene bliver spredt ud på mange producenter, uden at det kommer ud og rammer befolkningen, så tror jeg dansk indhold taber. Og så risikerer vi, at det er de store udenlandske aktører, som i forvejen sætter sig på så meget, der løber med befolkningens tid og opmærksomhed.
Kirke og tro er vores kulturarv
Men hvis I nu skal skære otte eller fem procent, risikerer smalle programmer om kirke og tro så ikke at glide ud?
– Det tror jeg ikke, for det er en vigtig del af vores kulturarv. Jeg tror, det altid vil være en del af DR’s programportefølje, men den del skal selvfølgelig også udvikle sig i lyset af befolkningen. Der skal være de mere specifikke og specialiserede programmer, som interesserer en bestemt del af befolkningen. Men det er også vigtigt, at vi kan lave en dramaserie som Herrens Veje, hvor vi tager et emne op som tro og religion og tvivl og forsøger at lave historier, der er bredere.
– Vi forsøger i alle stofområder at brede emnerne ud, så flest muligt opdager det, får interesse for det og synes, de bliver klogere af det. Men vi giver også dem, der er særligt interesserede i nogle stofområder, en oplevelse, som de sætter ekstra meget pris på.
Programmer skal bruges til noget
Hvad skal interessen gerne udmøntes i? Hvad håber du, der sker, når man slukker efter at have set et program som Herrens veje?
– Jeg håber, at det sætter gang i en hel masse samtaler og refleksioner i familien og på arbejdspladsen, og at det rammer folk på tværs af generationer. Folk, der måske går og tvivler. Dem, der måske er bekymret over deres relationer. At man kan bruge det til noget i sit dagligliv.
Det er så vigtigt med alle programmer, at vi har noget på hjerte, og at vi vil nogen noget med det, vi laver, og at det sætter gang i samtaler indeni os selv eller med andre mennesker.
Læs mere om public service og medieforhandlinger i magasinet Kirke & Medier, som sendes gratis til alle medlemmer.

Tidligere artikelKLF-formand: Nogen må råbe vagt i gevær
Næste artikelFolkemødet 2017 // Meningsdannere: Kristendommen er vigtig