Regeringen og DF vil slanke DR, men ved hverken hvor eller hvad eller hvem

0
1279

Regeringen og Dansk Folkeparti har netop fremlagt en politisk aftale med en afskaffelse af medielicens og en nedskæring af DR på 20 procent. – Aftalen giver anledning til flere spørgsmål end svar, mener KLF, Kirke & Medier.
Tekst: Stefan Vase
Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR
DR skal spare 20 procent. Og medielicensen bliver gradvist udfaset og erstattet af en finanslovsbevilling.
Det er VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti enige om i en ny politisk aftale, der blev præsenteret fredag middag.
Men aftalen giver anledning til en masse spørgsmål fra KLF, Kirke & Medier – Danmarks største mediebrugerorganisation:
– Vi undrer os over denne aftale. Man har hængt hatten på et tal i stedet for at se på, hvad man rent faktisk ønsker. Og der er derfor rigtig mange spørgsmål, som ikke bliver besvaret med denne aftale, siger Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier.
– Regeringen og Dansk Folkeparti ved, at der skal skæres, men de ved ikke, hvor der skal skæres. Det er at vende tingene på hovedet. Der er ikke noget formål eller nogen beregning bag. Det er bare et tal. Siden sidste sommer har Dansk Folkeparti ønsket, at DR bliver beskåret med 25 procent. Men hvorfor lige 25 procent? Nu er det så blevet 20 procent? Men hvorfor? Hvorfor ikke 12, 18 eller 31 procent? spørger Mikael Arendt Laursen.

– Jeg håber, at regeringen, Dansk Folkeparti og de øvrige partier i forhandlingerne vil forholde sig til det helt centrale spørgsmål: Hvad vil vi med public service? Og så lade eventuelle besparelser af DR og procentsatser komme i anden række, opfordrer Mikael Arendt Laursen.

I forbindelse med præsentationen sagde kulturminister Mette Bock, at regeringen ønsker at gøre DR mindre, så andre kan komme til. Det er en udmelding, der også undrer KLF:
– Jeg har ikke set noget som helst, der viser, at DR kvæler andre aktører. Meget af medieforbruget i dag går via udenlandske leverandører som Netflix, Google, Amazon og så videre. Er det dem, som regeringen ønsker at tilgodese? Er det kommercielle aktører eller dagblade, som skal have mere plads? Vi ved det ikke. Og jeg tror heller ikke, at regeringen eller Dansk Folkeparti ved det, bemærker Mikael Arendt Laursen.
Mette Bock nævnte også, at der er mange andre, der leverer kvalitetsindhold. Det bed Mikael Arendt Laursen mærke i:
– Hvilke andre medier henviser kulturministeren til, når hun taler om, at der er mange, der leverer kvalitetsindhold til danskerne. Er det bag betalingsmure, eller er det offentligt tilgængelige medier, hun hentyder til? DR leverer alt indhold frit til alle danskere. Det er der ikke mange andre, der gør.
Selvom regeringen og Dansk Folkeparti er kommet med nogle meget bombastiske meldinger, så håber Mikael Arendt Laursen, at der kommer en god aftale ud af det.
– Vi har brug for stærke public service-medier, som producerer danske børneprogrammer og dansk indhold om historie, kultur og kirke. Vi skal sikre alle danskere adgang til dansk public service-indhold. Og vi skal sikre brugerindflydelse på indhold, der bliver produceret for public service-midler. Aftalen i dag giver anledning til flere spørgsmål end svar på disse centrale punkter. Og jeg håber, at regeringen, Dansk Folkeparti og de øvrige partier i forhandlingerne vil forholde sig til det helt centrale spørgsmål: Hvad vil vi med public service? Og så lade eventuelle besparelser af DR og procentsatser komme i anden række, opfordrer Mikael Arendt Laursen.

Tidligere artikelTV 2-Regionerne: Kristne er velkomne i ’Fantastiske fællesskaber’
Næste artikelDR3-serie skal nedbryde fordomme om tro