Professor til kamp mod fake news: Det minder om noget sandt

0
26

Når sandhed gradbøjes, og løgn blandes med fakta, kan vi ikke hitte rede i tingene. Derfor skal medier holdes op på deres standarder, og brugere uddannes til at justere det etiske kompas, mener Vincent F. Hendricks fra Københavns Universitet.

Tekst: Svend Løbner

Hvornår er noget sandt eller falsk? Der er mange nuancer mellem den verificerbare sandhed og den lodrette løgn. Og nederst på listen ligger fake news, fortæller professor ved Københavns Universitet, Vincent F. Hendricks.

Han er aktuel med bogen Fake News, som han har skrevet sammen med ph.d. Mads Vestergaard. Bogen viser strukturerne bag fænomenet fake news og sætter læseren i stand til selv at vurdere sandhedsværdien i en given information.

 

Trussel mod verden

– Fake news er en form for information, der ikke er sandfærdig, eller nærmere ikke kun sandfærdig, forklarer Hendricks.

Og det er her fælden ligger. Misinformation på nettet er ifølge World Economic Forum en trussel mod verden på lige fod med klimatruslen, fordi den truer god regeringsførelse. Det er en forurening af vores informationssfære, fortæller Vincent F. Hendricks.

Ikke helt sandt, men heller ikke helt løgn.

– Det interessante er, at fake news jo sjældent blot er falsk. Vi mennesker vil jo gerne have et eller andet, der måtte minde om kendsgerninger her i livet at hænge vores standpunkter op på. Derfor er fake news lidt mere som djævelens strategi med at blande sandt med falsk i et passende blandingsforhold, så du kan konvertere dine tvivl om, hvorvidt der var noget om det, til at der nok var noget om det.

 

Simuleret virkelighed

– Fake news er egentlig udtryk for simuleret virkelighed, fortsætter Vincent F. Hendricks.

– Det er simulerede nyhedshistorier, der fremstår som om, de er journalistisk robuste, men viser sig ikke at være det. Der er sandt, og der er falsk, og så er der alt det ind imellem. Det kan vi forholde os til, og det bruges som baggrund for beslutninger – desværre.

Professoren giver sig til at forklare nuancerne i en skala mellem sandt og falsk:

– I toppen af skalaen er verificerede kendsgerninger. Derunder ligger blandt andet forvanskede udsagn, hvor du framer et udsagn på en bestemt måde. Eller sandhed i udvalg, hvor du tager dele af sandheden og sorterer alt det fra, som du ikke har brug for, også kaldet cherry picking.

 

Løgn er ikke værst

Listen fortsætter:

– Så er der udokumenterede udsagn, altså rygter og den slags. Og så er der løgn, som er interessant, fordi løgn anerkender, at der er noget, der er sandt. Du kan ikke være løgner uden, at du accepterer, at noget er sandt eller falsk, fordi du intenderer at modsige kendsgerningerne. Det forudsætter at anerkende skellet mellem sandt og falsk.

– Nedenunder, at du anerkender skellet mellem sandt og falsk, er der yderligere en graduering, nemlig – undskyld udtrykket – bullshit. Altså at du udvisker forskellen mellem sandt og falsk og dybest set blot siger noget med en bestemt form for hensigt, men uden at anerkende skellet mellem sandt og falsk.

– Og lige nede under det, finder vi de fingerede nyheder. Det signalerer en nyhedshistorie, men kan ikke leve op til journalistiske nyhedskriterier. Fake news er en form for bullshit – helt nede på skalaen.

 

Pluralistisk ignorance

Hvad kan vi så gøre for at dæmme op mod, at virkeligheden taber? Det kan kun gøres ved at forstå dynamikken og strukturen bag fake news.

– Det handler om det, psykologien kalder flertalsmisforståelser. At den enkelte tror, at alle andre tror noget bestemt, hvorfor vedkommende kommer til at tro det samme, selvom selvsamme egentlig var i tvivl eller af den modsatte overbevisning. Det kaldes pluralistisk ignorance og svarer til, at en ung ikke gider drikke sig i hegnet, men tror, at andre unge godt kan lide det, og derfor går med til at skrive under på en norm, han eller hun egentlig ikke går ind for.

Hvad gør man ved den form for risikoadfærd?

– Det hjælper ikke at løfte pegefingeren, og det duer ikke at lade være med at gøre noget. Men psykologiske undersøgelse viser, at hvis man forklarer den unge dynamikkerne og strukturerne i adfærden, så kan det have en præventiv virkning.

Og det er lige præcis formålet med bogen Fake news. Den forklarer strukturerne, dynamikken og markedsmekanismerne i informationssamfundet og foreslår passende reguleringsmekanismer og normbaserede interventionsstrategier, som professoren udtrykker det.

 

Brug for etisk kompas

Facebook, Google, YouTube, Twitter og Instagram sidder med langt størstedelen af trafikken på nettet. Sociale medier er store potentielle aktører for fake news, fordi de har så stort distributionspotentiale.

– Hvis man kigger på dem som en art mæglere for information, så har de langt flere journalister end alle redaktionelle nyhedsmedier tilsammen. Over to milliarder gratis skrivende journalister på Facebook alene!

Når brugerne er journalister, skulle vi måske betragte sociale medier som medievirksomheder, der burde være underlagt medieansvarsloven og derfor skal følge god presseskik som det regulerende princip. Og de har faktisk en redaktionel linje i de standarder, man skal abonnere på, hvis man overhovedet vil oprette en profil. De standarder kan man jo begynde at holde dem op på.

Men disse reguleringsmekanismer er ikke nok, mener professor Vincent F. Hendricks:

– Vi har brug for uddannelse, en form for retledning af ens etiske kompas. Den etiske dannelse er ikke kun for teenagere, den gælder os alle sammen.

 

Vincent F. Hendricks

Vincent F. Hendricks er professor i formel filosofi ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet og leder af Center for Information og Boblestudier. Han er forfatter til en række værker om erkendelse, logik og metodologi, redaktør af filosofitidsskriftet Synthese og klummeskribent i bl.a. Dagbladet Information.

Denne artikel er skrevet ud fra Vincent F. Hendricks udtalelser i programmet Brinkmann på P1. Hendricks har gennemset og præciseret citaterne.